Den 1. maj 2024 traf socialtilsynet i Hovedstaden sin første afgørelse om lederkarantæne. Det betyder, at lederen/ejeren i fem år ikke må ansættes som leder af eller indgå i bestyrelser for botilbud omfattet af socialtilsyn.
Det oplyser Socialtilsyn Hovedstaden på en mail til OPS-Indsigt, men hvor mange gange har de fem sociale tilsyn egentligt truffet afgørelse om lederkarantæne, som er en forholdsvis ny form for sanktion?
Og hvor mange af dem er givet til en offentlig henholdsvis privat tilbudsleder?
De spørgsmål vender vi tilbage til.
To pct med skærpede problemstillinger
OPS-Indsigt skrev op til sommerferien om det social tilbud Mosefryd, som Socialtilsyn Hovedstaden havde valgt at lukke.
Mediernes dækning af dårlige sager på det specialiserede socialområde kan ofte give læseren den oplevelse, at hele området er et kaos og det vrimler med dårlige tilbud.
Ser vi lidt på hvor mange tilsyn de fem sociale tilsyn foretager årligt, får man et lidt andet perspektiv.
Hvert år foretager socialtilsynene til sammen omkring 5000 tilsyn på sociale tilbud. Ud af de 83 påbud og 32 skærpede tilsyn, der blev udstedt i 2022, fordelt på 40 unikke tilbud. Det svarer til, at kun ca. 2,0 pct. af alle tilbud enten har modtaget en afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn i 2022, fremgår det af den seneste årsrapport om socialtilsynene fra november 2023.
Kun anvendt i forhold til private
Socialtilsynene har siden 2022 haft et ekstra værktøj i kassen af sanktioner. Det handler om § 14 a. i bekendtgørelsen om lov vedr. socialtilsyn.
Her kan et socialtilsyn i forbindelse med en afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse træffe afgørelse om, at personer, der var ansat som leder af tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen kan tildeles en lederkarantæne på 5 år, hvor personen ikke må ansættes som leder af eller udpeges til bestyrelsen for tilbud, som er godkendt af socialtilsynet.
OPS-Indsigt har henvendt sig til socialtilsynene og spurgt ind til hvor mange gange de enkelte socialtilsyn har tildelt en leder karantæne og, hvorvidt der har været tale om et offentligt eller privat tilbud.
Tabellen viser, at socialtilsynene har anvendt værktøjet 8 gange. Tallet er med et vist forbehold, idet Socialtilsyn Midt ikke er vendt tilbage med et officielt svar inden deadline, men af årsrapporten fra 2023 fra tilsynet fremgår det, at man har haft 3 sager i Ankestyrelsen om tildeling af karantæne af en leder.
Det er ligeledes interessant, at de fem socialtilsyn ikke på noget tidspunkt har tildelt en offentligt ansat, leder en karantæne.
Kommunal takst- og refusionskarrusel
Man kunne her antage, at grunden til, at der ikke er offentlige tilbudsledere, som er blevet sat i ”lederkarantæne” alene skyldes, at den slags problemer, kun findes hos private tilbud.
Det er blot ikke tilfældet. Ser man eksempelvis på sagen om Mændenes Hjem i København fra begyndelsen af 2023, så får man et helt andet perspektiv.
Her skulle Københavns Kommune, der har driftsoverenskomst med herberget ifølge Altinget angiveligt have betalt løn til egne ansatte uden for herberget af penge, der ellers skulle være gået til herberget og hjulpet hjemløse og stofmisbrugere, men ved at lægge andre kommunale lønudgifter ind i herbergets budget pumpede kommunen taksten op og trak pengene ud til andre formål.
Herved etablerede man en takst- og refusionskarrusel.
I foråret 2024 kunne man så læse, at en redegørelse fra Social-, Bolig-, og Ældreministeriet, som Altinget havde aktindsigt i, viste, at Københavns Kommune havde hevet 56 millioner kroner ud af herberget på denne løn- og takstkarrusel.
Millioner som kommunen står til at skulle sende tilbage til de kommuner, som har købt pladser på Mændenes Hjem og til Staten der har givet refusion, men i den sammenhæng, hvis økonomiske omfang er langt større end Mosefryd, blev der ikke talt lederkarantæne, selvom Socialtilsynet truede med at lukke herberget.
Kommunen har klaget over lukning
Historien med Mændenes Hjem er kompliceret bl.a. fordi der ikke er tale om et rent kommunalt tilbud, men om et tilbud på driftsoverenskomst, hvor kommunens ”styringsret” via driftsoverenskomsten, næsten gør tilbuddet kommunalt.
Det er dog ikke det eneste tilbud, hvor Københavns Kommune er ude i problemer.
I foråret rullede sagen om Lynghuset, hvor Socialtilsyn Hovedstaden meddelte Københavns kommune, at man hade truffet afgørelse om, at kommunens godkendelse til at drive botilbuddet Lynghuset var blevet trukket.
Lynghuset var i november 2023 i vælten i TV 2-dokumentaren “Nødråb I Natten”, hvor tv-stationen ved hjælp af en muldvarp dokumenterede omfattende omsorgssvigt på botilbuddet.
Alligevel mente et flertal i socialudvalget i Københavns Kommune, at det kommunale botilbud trods massiv kritik ikke skulle lukkes og derfor har man klaget over socialtilsynets afgørelse.
Heller ikke i den sag, var det på tale at anvende sanktionen ”lederkarantæne”.
