Kommentar: Interesserer du dig for samarbejdet mellem offentlige politiske indkøbere og private leverandører, så kan du lige nu få første parket i en læringscase fra Region Midtjylland. Her kan man nemlig igennem en række dagsordner og beslutningsreferater iagttage den balancekunst, som regionens administration udøver.
Den administrative forvaltning er bl.a. sat på jorden for at give de folkevalgte i regionen, det bedste grundlag for beslutning i rum, der bedst kan beskrives som uenighedsfora.
Modsat bestyrelserne i private virksomheder, hvor man bør eksekvere for virksomheden bedste på et rationelt grundlag, kan beslutninger i politiske beslutningsrum ende med at være drevet af klynger af meninger, der smager mere af ideologi end rationale.
Forskellen er kendt blandt de fleste der beskæftiger sig med offentlige indkøb, men hvad vi har mindre fokus på, er de til tider 360 graders kursændringer en politisk styret organisation udsættes for, når politikere træffer beslutninger, fordi der går politik i en sag.
Det vil på godt dansk sige, at selv de bedste og mest rationelle sagsoplæg fra administrationen kan hældes ned ad brættet og det er jo ikke en rar fornemmelse, derfor har de offentlige forvaltningers embedsfolk over tid udviklet en særlig stil for sagsoplæg, hvor man forsøger at sikre sig mod, at blive hældt ned ad brættet.
Næppe gået i en privat bestyrelse
Politikerne skal bare have mulighed for at vælge mere end en løsning og have et perspektiv på risikoen ved enten det ene eller det andet valg. På den led illuderer embedsværket politisk neutralitet.
Det er lige her, der nogle forskelle til en bestyrelse i en privat virksomhed, hvor jeg har set en del direktører gå meget hurtigt hen mod døren. Særligt hvis de har holdt væsentlige sager ud i en lidt for strakt arm og overladt bestyrelsen til selv at træffe beslutning, uden at have alle de mellemregninger en direktør altid har i hovedet ift konkrete beslutning.
Men i den offentlige forvaltning kan det næsten være en dyd. Derfor har du de seneste uger kunnet læse et par referater fra politiske udvalg i Region Midtjylland, hvor både politikere og administration synes at tage en tur i karrusellen.
Fagudvalget anbefaler en udbudsmodel
Først bad administrationen det fagligt politiske udvalg, tage stilling til om man skulle have en udbudsklinik eller en regionsklinik på Thyholm efter, at den praktiserende læge har opsagt aftalen med regionen i kølvandet på DR-dokumentaren `læger på kanten´.
I sagsfremstillingen skriver administrationen om fordele og ulemper ved henholdsvis regions- og udbudsklinikker, ligesom man fremhæver, at man allerede har ni udbudsklinikker. På mange måder er det ikke til at tage fejl af, hvad administrationen mener er den bedste løsning.
Man fortæller endda politikerne, at regionen har to tilbud fra to private aktører, der kan starte med det samme, idet lægedækningstruede område som Region Midtjylland udgør.
Endelig vurderede regionens administration, at det er det mindst risikofyldte for regionen, hvis man lige nu vælger en udbudsklinik.
Det førte til, at et enig fagudvalg den 11. juni, som den dag har lige dele røde og blå medlemmer, besluttede at indstille til forretningsudvalget i regionen, ”at det i denne situation ikke vurderes hensigtsmæssigt, at der oprettes en regionsklinik,” fremgår det af referatet.
Læs også: Region: Det er ikke hensigtsmæssigt med en regionsklinik
Drejer 180 grader på tallerkenen
En uge senere får regionens forretningsudvalg så forelagt den samme sagsbeskrivelse med en indstilling fra et enigt politisk fagudvalg om, at regionen skal gå med en udbudsklinik, men her drejer man ca. 180 grader på tallerkenen.
Læs også: Regionspolitikere fravælger den mindst risikofyldte løsning omkring lægeklinik
Her beslutter et samlet forretningsudvalg med en stemme imod sig for en regionsklinik. Det vil sige i en hel anden retning end både de politiske kollegaers indstilling og administrationens vurdering af, at det er mest risikofyldt med en regionsklinik.
Embedsværket aflæser de politiske vinde
Både Venstres gruppeformand Anders G. Christensen og regionrådsformand Anders Kühnau (S), har over for OPS-Indsigt forklaret, at denne beslutning ikke handler om, at administrationen er hældt ned ad brættet.
Det kaldes politik, hvor de folkevalgte har besluttet sig for det de tror på, frem for det embedsværk vurderer mindst risikofyldt.
For at navigere i en virkelighed, hvor holdninger og meninger stå over fakta, data, og faglige vurderinger, ser vi ofte sagsfremstillinger fra embedsværket, der indeholder flere muligheder for løsninger, hvoraf nogle af dem er mere risikofyldte end andre, men passer til det man i embedsværket ved rør sig rent politisk.
Derfor kommer nogle politiske beslutninger til at virke mere barokke end andre og således også beslutningen i Region Midtjylland, hvor man nu skal bruge flere ressourcer på at oprette en regionsklinik, til trods for, at regionen har to tilbud fra to private aktører, der kan starte med det samme.
En gang i fremtiden vil vi vide, hvorvidt det politiske flertal havde ret, i at det på længere sigt er bedst med en regionsklinik, eller om Region Midtjyllands forretningsudvalg, burde have fulgt fagudvalgets indstilling og embedsværkets vurdering, om at man lige nu burde have valgt en udbudsløsning fordi, det var mindst risikofyldt.
