Vi mangler arbejdskraft som aldrig før og generelt er de danske arbejdsgivere blevet mere rummelige, når det handler om at ansætte kandidater på særlige vilkår, hvis man sammenligner med tidligere år, men der er et stort men.
Det viser en ny analyse foretaget af Fonden Incita, som præsenteres fredag på Folkemødet, hvor den danner udgangspunkt for en debat om arbejdsgivernes syn på unge med særlige behov.
Ifølge analysen, som OPS-Indsigt har adgang til, er den målgruppe som arbejdsgiver er mest afvisende overfor “kandidater, der ikke taler og forstår dansk og engelsk”.
Her siger hele 72% af arbejdsgiverne nej tak, allerede før en jobsamtale. Som nummer 2 på listen over kandidater, der afvises, finder vi “kandidater, der har udfordringer med hygiejne”, hvor 56% af arbejdsgiverne vil give afslag
Hvis du har et synshandicap eller sidder i kørestol, så har du ringe chancer for at komme i betragtning til en jobsamtale. Her ville halvdelen af arbejdsgiverne takke nej til en samtale.
”Jeg er glødende fortaler for en aktiv beskæftigelsesindsats, derfor er jeg også så bekymret for den 3 milliarder store besparelse, for jeg tror lige præcis det rammer vores målgruppe, ” siger Christina Grøntved, der er direktør for Incita.
Det kræver aktiv indsats fra kommune og aktører
Hun ser dog også en række positive takter i årets analyse. Der i hendes perspektiv kræver en aktiv beskæftigelsesindsats. Analysen viser nemlig, at arbejdsgiverne i 2024 er blevet mere tolerante overfor jobansøgere med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme. Således svarer 11% af arbejdsgiverne, at de vil afvise en jobansøger med autisme inden jobsamtale, sidste år var tallet 13% og 2022 ville 18% af arbejdsgiverne afvise en kandidat med autisme.
Det ses i undersøgelsen også en positiv ændring i arbejdsgivers holdning til kandidater med andre udfordringer.
”Motivation er vigtigst for arbejdsgiver, når en kandidat tilbydes en ansættelse – det mener 42% af arbejdsgiverne. Næst vigtigst er personens kompetencer (20%) og på tredjepladsen finder vi “kandidaten skal være mødestabil” (15%) og det kræver erfaringsmæssigt en aktiv indsats fx fra enten kommune eller aktører,” siger Christina Grøntved.
Hun ser en positiv udvikling i at, at arbejdsgiverne er parate til at give en chance til mennesker med få formelle kompetencer og ringe joberfaring, så længe personen er motiveret og mødestabil.
Brug for mere aktiv sparring undervejs
Dykker man længere ned i analysen kan man læse sig frem til, at arbejdsgivernes kendskab til forskellige former for jobs på særlige vilkår er stigende og det er en trend, der fortsætter fra sidste år. Således svarer 91% af arbejdsgiverne, at de er bekendte med “fleksjob”. I 2023 var procenten 89%. Også arbejdsgivernes kendskab til “småjob” eller “lønnede timer” er stigende.
”Det er positivt at flere og flere arbejdsgivere kender til småjob og lønnede timer, da et lille lønnet job kan være en eminent trædesten ind på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Christina Grøntved.
I Forenede Care er syv pct af medarbejderne på en eller anden form for tilskudsordning.
”For mig at se er det genialt, at vi har de her stillinger med små job eller fleksjob til mennesker, som ikke kan fylde en hel stilling. Det kræver naturligvis, at vi som arbejdsgivere tænker mindre i 37 timer og piller de rigtige opgaver ud,” siger Stine Louise von Christiansson, der er administrerende direktør.
Læs også: Arbejdsgiver: Genialt med små jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsgiverne peger i analysen på flere forhold til, hvad der skal til for at endnu flere mennesker, der har brug for en ansættelse på særlige vilkår, kommer ind på arbejdsmarkedet. Det skal for dem at se være nemmere at finde kandidater, det skal være administrativt nemmere, der skal være nemmere adgang til hjælp og sparring undervejs.
Og så handler det naturligvis også om, om der er nok i ordrebogen.
