Regeringen og KL indgik i sidste uge en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme umiddelbart med 3,4 mia. kr. Dermed bliver aftalen dyrere end tidligere, og det vækker bekymring i flere erhvervsorganisationer.
”Dansk økonomi har det godt lige nu. Råderummet er lige blevet opjusteret. Et råderum, der i høj grad er skabt af det private erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at der fra politisk side ikke er et ensidigt fokus på det offentlige forbrug, men også på at fremtidssikre erhvervslivets rammevilkår,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer.
I lyset af de øgede udgifter i økonomiaftalen er det derfor vigtigt, at regeringen til august fremlægger et samlet finanslovsforslag, der ikke puster yderligere til økonomien i 2025, fremgår det videre af en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv.
Læs også: Økonomiaftalen for kommunerne set i en OPS-optik
Fra Dansk Erhverv høster aftalen dog ros for de over 100 regel- og forenklingstiltag, som aftalen lægger op til. ”Det er et vigtigt skridt på vejen hen mod at give plads og rum til at finde lokale løsninger til gavn for borgerne sammen med private, selvejende og civilsamfundsaktører,” lyder det.
Et vigtigt – men forsigtigt første skridt
Når regeringen vil bruge flere penge på kommunerne, må den i højere grad finansiere det ved at spare på administration i staten, som er steget med 13.000 medarbejdere siden 2016, lyder det fra Dansk Industri.
”Der kan være gode grunde til økonomisk at prioritere borgernær velfærd i kommunerne og sundhed i regionerne, men så skal der spares et andet sted. Som Vismændene også peger på, er det ikke tid til at lempe finanspolitikken, tværtimod. I aftalen løftes kommunernes serviceramme med knap 3,5 mia. kr., og det vil skabe yderligere økonomisk aktivitet i en tid, hvor kapacitetspresset er højt,” siger vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.
Han mener, at der er taget et vigtigt, men forsigtigt første skridt med at staten vil spare 1000 arbejdspladser væk. For ham at se bør udgifterne til den statslige administration falde, så de i højere grad dækker det udgiftsløft, der kommer i økonomiaftalerne med kommunerne.
Om de 1000 stillinger er tilstrækkeligt i forhold til det reelle økonomiske løft, vender vi tilbage til.
Hos Finansminister Nicolai Wammen var der nemlig glæde, da han præsenterede aftalen.
”Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt, at vi kan investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne,” sagde han bl.a.
Over 90 pct. er allerede beslaglagt
Spørgsmålet er, hvor meget KL og regering i virkeligheden har hævet servicerammen?
3.4 milliarder kroner lyder af meget, men kigger man nærmere på tallene, så ser, det som finansministeren kalder det største løft i 15 år og det erhvervsorganisationerne advarer i forhold til noget mindre ud.
Ud af de 3.4 milliarder skal kommunerne selv finde godt 260 millioner kroner via mindre administration. Så er man nede på 3.2 milliarder kroner og efter går det slag i slag, for den næste milliard skal bruges for blot at holde trit med demografien. Det vil sige dem skulle man under alle omstændigheder finde.
Herefter dækker 1.4 milliarder kroner opdriften på det specialiserede socialområde.
Det er ikke noget, du kan læse direkte i aftalen, ligesom der ikke er et ord om det i diverse pressemeddelelser, så pengene er heller ikke øremærket socialområdet. Men de 1.4 milliarder kroner matcher stigningen på 1.4 milliarder til socialområdet i 2023.
Det vil sige den udgift kan du nok også forvente i 2024 og 2025.
Tilbage står man så med godt 800 millioner kroner og her skal man bare huske på, at heri indgår et ønske om et kvalitetsløft på ældreområdet på godt 500 millioner kroner fra 2024. Det vil sige penge der allerede er afsat. Tilbage står du med noget i omegnen af 300 millioner kroner til reelt løft af de 98 kommuners serviceramme.
Med andre ord godt 90 pct. af de tilsyneladende ekstra midler i økonomiaftalen for 2025 er allerede `beslaglagt´.
Besparelsen af de 1000 stillinger i staten, giver sandsynligvis lidt mere end 300 millioner kroner, som er det reelle løft. Så i det perspektiv imødekommer aftalen ønsket fra Dansk Industri om, at et løft i kommunerne skal finansieres af et fald i antallet af statslige stillinger.
