Skip to main content

Tandlægeklinikker er en hybrid i det offentligt-private samarbejde. Et liberalt erhverv som hovedsageligt er finansieret af det offentlige, men samtidig er der både selvbetaling og frit valg for bøgerne

Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation for 800 klinikejere i privat tandlægepraksis og har været det siden 1968, nu har organisationen meldt sig ind i SMVdanmark, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Som en del af SMVdanmark kan PTO nu tage de næste skridt i den udvikling, vi har sat i gang, hvor medlemmernes ønsker skal i centrum. Vi vil helt konkret gøre hverdagen som klinikejer nemmere. Det ser jeg mange muligheder for at gøre gennem medlemskabet hos SMVdanmark,” siger Bestyrelsesformand, Mads Lindkær.

Hos SMVdanmark er man rigtig glad for PTO’s beslutning om at blive en del af SMVdanmark.

”Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder står sammen for at blive hørt politisk – og her er SMVdanmark den eneste erhvervsorganisation, der altid taler SMV’ernes sag. SMVdanmark kommer derfor fremover til at have mere politisk fokus på den private del af vores sundhedsvæsen,” siger adm. dir i SMVdanmark Jakob Brandt.

Får et løft i service

For den enkelte klinikejer vil medlemskabet for uden en række servicetilbud, rabataftaler og en masse praktisk hjælp vil der være både tid og penge at spare, lyder det fra SMVdanmark.

SMVdanmark har bl.a et hold af jurister, der kan hjælpe medlemsvirksomhederne og her får PTO-medlemmer adgang til en gratis juridisk hotline, ift bl.a. personalejura og erhvervslejeret, og professionel sagsbehandling.

”Juridiske problemer kan være både tidskrævende og dyre og give store udfordringer for den enkelte klinikejer. Den gratis hotline og generelle juridiske rådgivning, som SMVdanmark tilbyder, er virkelig brugbar for alle vores medlemmer, og er et løft i forhold til den service, vi hidtil har kunne tilbyde,” siger Mads Lindkær.

Noget der har imponeret ham ved SMVdanmark, er bl.a., at organisationen under Corona-perioden, har gjort en helt afgørende forskel for de mindre virksomheder med tydelig kommunikation og et skarpt blik for politisk interessevaretagelse. ”De kvaliteter er jeg helt sikker på, at vi i PTO nu kan komme til at drage nytte af,” lyder det fra formanden.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind