En undersøgelse fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), som vi tidligere har gennemgået på OPS-Indsigt, viser hvordan de fleste kommuner i gennemsnit betaler 8000 kr. mindre pr. barn til private vuggestuer end til de kommunale.
Læs også: Et hul i dagtilbudsloven skævvrider grundøkonomien for private vuggestuer
Det er helt lovligt, selvom kommunerne faktisk har en anden mulighed for, at de med loven i hånden betaler det samme, men DLO`s undersøgelse viser som nævnt, at den paragraf anvendes ikke i praksis hos omkring 80 kommuner.
Det har fået Børne- og undervisningsordfører Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance til, at stille Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye et spørgsmål om rimeligheden i, at kommunerne ligesom benytter sig af dette hul i loven.
”Jeg vil starte med at sige, at det er ikke udtryk for et hul i loven. Reglerne om driftstilskud er udformede, så det ikke skal være udgiftsdrivende for kommunerne, at forældre vælger plads hos private,” lød det indledende svar Mattias Tesfaye i Folketingets spørgetid.
Svarer til det forældrene har betalt for
Mattias Tesfaye argumenterede videre for, at det han kaldte ”Hovedreglen”, går ud på at udgifterne til privat vuggestue skal svare til den udgift barnet i gennemsnitligt ville have kostet kommunen, hvis forældrene havde valg et kommunal dagtilbud el dagpleje. ”Udgifterne til de private svarer til det serviceniveau, som forældrene har betalt skat til,” lød det fra ministeren og fortsatte:
”Hvis en privat vuggestue sku have et tilskud, der alene tog højde for kommunernes udgifter til institutioner og ikke dagpleje, kunne det blive udgiftsdrivende for kommunen, fordi private institutioner har etableringsret,” argumenterede han.
Det vil sige, at kommuner ikke kan afvise, at de private etablerer en virksomhed, som i øvrigt har ret til selv at fastsætte forældrebetalingen
”Jeg mener derfor ikke, at der er tale om forskelsbehandling eller et hul i loven, når kommunerne anvender hovedreglen til beregning af et driftstilskud til private.,” sagde Mattias Tesfaye.
Med begrebet ”hovedreglen” henviser ministeren til dagtilbudslovens §36. stk. 2., der er det paragrafelement som ca. 80 pct. af kommunerne følger.
Læs også: Forskelsbehandling – Private vuggestuer får i snit 8000 kr. mindre end kommunale
Risiko for overbetaling
” Jeg er en lille smule overrasket over svaret – Kan ministeren ikke se at det er en udfordring, hvis man reelt ønsker et frit valg? lyder det fra Helena Artmann Andresen – Inden hun stiller et spørgsmål om, hvorvidt han mener, at det er retfærdigt, at man i de fleste kommuner beregner tilskuddet til private vuggestuer, sådan at de får mindre end kommunale?
”Det korte svar er ja. Jeg mener ikke, at private vuggestuer skal underbetales, men jeg mener heller ikke de skal overbetales,” svarer Mattias Tesfaye.
Han mener, at der ville ske en overbetaling, hvis man kun lavede beregningen af tilskud til private vuggestuer på basis af de dyreste kommunale tilbud (Kommunale vuggestuer) og helt så bort fra de billigste tilbud – Dagplejen.
Helena Artmann Andresen spørger afslutningsvis ministeren om han vil se på en ny takstmodel.
Det svarer ministeren ikke konkret på, men peger på, at det her skal i sammenhæng med, at kommunerne har en forpligtigelse til at skaffe de nødvendige tilbud og som lovgivningen ser ud er der samtidig en etableringsret for private, som kommunerne ikke kan stoppe.
Derfor mener han, at det er i orden, at private får nogenlunde samme offentlige støtte – Altså et gennemsnit, således som det fremgår af DLO`s undersøgelse.
Du kan høre alle spørgsmålene fra Helena Artmann Andresen til Mattias Tesfaey
