Det specialiserede socialområde er en kompleks sammensætning af regler, strukturer og udfordringer. Hvis man ikke vidste det i forvejen, bliver det tydeligt, når man dykker ned i den endelige rapport fra regeringens ekspertudvalg, der er på 134 sider med over 100 bilag og 19 anbefalinger tegner et komplekst udfordringsbillede.
Læs også: Ekspertudvalg hælder markedslogik ned ad brættet og adresserer profitspøgelset
Men hvad tænker nogle af de centrale aktører om rapporten?
Hos KL kvitterer formanden Martin Damm især for anbefalingerne om et nyt takstsystem på botilbudsområdet, og en forenkling af Socialtilsynets tilsyn, men erkender samtidig, at det ikke er en nem nød at knække sådan at bryde udgiftsstigningen på socialområdet.
”Der ligger nu et stort arbejde forude, hvor regeringen skal i arbejdstøjet for at få omsat anbefalingerne til konkret handling. Det vigtige er nu, at vi får udmøntet mest muligt,” siger Martin Damm.
Det afgørende for ham er, at regeringen har viljen til at kigge på alle anbefalingerne, ”Også dem, der kan være svære og vil give nogle knubs”, siger han og understreger samtidig, at der er ingen nemme, tekniske løsninger.
Objektiv forskning et skridt i den rigtige retning
Jon Krog, der er direktør for Selveje Danmark, synes at rapporten indeholder flere spændende elementer.
“For det første indeholder den en masse enkeltstående og spændende analyser og for det andet ligger der nogle anbefalinger, der egentlige er meget fornuftige. Vi har helt klart behov for, at man får kigget på Socialtilsynets funktion, herunder set på om Socialtilsynet er udgiftsdriver,” siger han til OPS-Indsigt.
Jon Krog er desuden begejstret for, at man anbefaler en styrkelse af forskningen på området ved bl.a. at etablerer et antal Phd stipendiater.
“Det vil på sigt kunne blive den vigtigste af alle anbefalinger, for det vil betyde, at vi om 5 -7 år vil kunne træffe beslutninger på et oplyst og objektivt grundlag. I dag er alle aktører i processen i realiteten parter, med egne interesser og holdninger. Det gør det vanskeligt at finde de rigtige veje, objektivt funderet forskning vil være et enormt skridt i den rigtige retning,” lyder det fra branchedirektøren.
Piller ved centrale sikringsmekanismer
I Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) iagttager direktør Mads Roke Clausen flere positive ting ved i rapporten, men der er desværre flere ting, som bekymrer ham.
“Jeg sad med en underlig tom følelse, da jeg havde læst rapporten, for jeg havde på en måde håbet, at nu ville der komme fokus på forebyggelse og der er også nogle forslag i rapporten, men jeg synes der ikke er tilnærmelsesvis nok,” siger han.
Mads Roke peger på, at hovedproblemet er, at der kommer flere mennesker med sociale problemer og de får brug for hjælp, så hvis vi blot fortsætter ud af det spor, så bliver det virkeligt dyrt.
“Alternativet er, at vi går ned i kvalitet, men det løser ikke, at der stadig bliver flere mennesker med behov for en social indsats. Der skal der langt mere forebyggelse til end anbefalingerne lægger op til,” siger Mads Roke til OPS-Indsigt.
Han synes, at der er et modsætningsforhold i rapportens anbefalinger, hvor man på den ene side ønsker lokale kvalitetsbaserede serviceniveauer og samtidig svækker Socialtilsynenes kvalitets- og kontrolfunktion.
“Oven i det forplumrer og reducerer man Ankestyrelsens rolle. Det vil sige man er inde og pille i nogle af de her sikringsmekanismer, vi har når der er tale om en rammelovgivning, hvor man kan tilpasse det individuelt og konkret ift. den enkelte borger og ikke have regler for alt. Det lyder for mig, som om man i fremtiden helt legitimt skal kunne beslutte sig for afgørelser om en lavere kvalitet, som ikke kan ankes,” siger Mads Roke.
Kommunale bias i retning af et monopol
Mads Roke oplever, at rapporten sætter en retning, der nærmer sig af et kommunalt monopol på de mest specialiserede tilbud. “Man vil udbygge den lånepulje, der er afsat til kommunerne så de kan bygge flere specialiserede tilbud uden at skele til, at kommunerne i årevis ikke selv har kunnet hjælpe de mennesker, der har de mest komplicerede behov, men fordi udgifterne stiger, så vil man have borgerne hjem,” siger Mads Roke.
Det bliver dermed økonomien og ikke kvaliteten, der er drivende for anbefalingerne. ” Man spørger ikke sig selv om, hvorfor det ikke er lykkedes før og hvad det er, vi vil tilbyde de mest udsatte borgere?” siger Mads Roke.
Jon Krog ser desværre også, at rapporten går i retning af hjemtagning og øget kommunalt monopol.
“Når jeg læser denne rapport, kan jeg ikke komme fra den tanke, at rapporten er skrevet med kommunale bias. Det står der ikke direkte, men når selve præmissen er at anbefalingerne ikke må øge de offentlige omkostningerne på sigt, så har man allerede “fredet” den offentlige sektor. Derfor kommer rapporten til at fokusere på det ikke-offentlige som problem, på de private som uigennemskuelige, og kommunerne som uvidende om hvad de køber og endelig anbefaler man en lånepulje, så kommunerne kan oprette endnu flere egne tilbud,” siger Jon Krog.
Offentlige tilbud er en black box
Jon krog læser, at rapporten er bygget på en grundide om, at alt andet end den offentlige sektor er en økonomisk black box, som man i viddets muligt omfang skal undgå, hvis man gerne vil kunne styre sin kommunale økonomi.
“Hvis man kender til området, vil man vide, at der er fuld gennemsigtighed i den ikke-offentlige sektor, der i modsætning til kommunale tilbud skal fremsende årsregnskaber til Socialtilsynet. Der hvor der ikke er gennemsigtighed i økonomien er på den offentlige sektors egne tilbud. De er reelt en økonomisk black box,” siger Jon krog og fortsætter
”Alligevel vælger ekspertudvalget, uden at forholde sig til den manglende økonomiske gennemsigtighed i de kommunale tilbud, at anbefale, at flere aktiviteter placeres netop der. Det giver grundlæggende ikke mening, medmindre man simpelthen bare har besluttet, at den offentlige sektor er alle andre økonomisk overlegen” siger han og tilføjer “Og det er der i øvrigt intet der peger på, at den skulle være”.
Hvad forestiller Ekspertudvalget sig?
I ekspertudvalgets rapport fremgår det også, at det er nødvendigt for en ordentlig konkurrence, at markedet får en overkapacitet, så kommunerne har mere end et tilbud at vælge i mellem.
“Ud fra et turismeperspektiv i en storby er det godt med en overkapacitet blandt hotellerne, men problemet er, at det specialiserede socialområde ikke er et marked for hotelværelser. Forestiller man sig i ekspertudvalget, at to ud af ti pladser skal være tomme, men samtidig have et stående beredskab,” spørger Jon Krog?
Det vil sige, man ville skabe den nødvendige overkapacitet af hensyn til konkurrencen, mere end af hensyn til borgeren og samfundets økonomi.
Jon Krog peger på, at hvis ekspertudvalget forestiller sig, at vi skal have en større overkapacitet, så vil det have den direkte konsekvens, at man vipper en kæmpe økonomisk risiko ud over området “og det uanset om den overkapacitet ligger i det offentlige eller ikke-offentlige. Den risiko kan kun placeres et sted – nemlig på taksten og det vil i den grad drive udgifterne op,” konstaterer Jon Krog.
Masser af overkapacitet på socialområdet
Mads Roke ser ikke, at markedet i dag er præget af underkapacitet, sådan som ekspertudvalget konkluderer. Det vil han gerne se dokumentation for.
“Hvad er dokumentationen for, at der ikke er nogen konkurrence? – Når jeg ser ned over markedet, så er der mellem 700 – 800 ledige pladser på det specialiserede socialområde, så hvor mange pladser er det vi skal have?” spørger han.
I sidste ende er det skatteborgerne, der skal betale, da der nemlig kun er ét sted, du kan lægge udgifterne for ledige pladser. Det er på taksterne, hvad enten tilbuddene er offentlige eller ikke-offentlige.
“Derfor har vi har foreslået, at man få lavet en takstmodel med en vis grad af standardisering baseret på VUM 2.0 og koblet med en specialeplan for at imødekomme kommunernes legitime behov for at styre økonomien. Med en VUM-baseret takstmodel vil man kunne komme langt fordi VUM bygger på nogle faglige og kvalitetsmæssige greb,” siger Mads Roke.
Savner best practice
Det bekymrer også Mads Roke, at Ekspertudvalget anbefaler et takstloft, for hvad gør man, hvis borgernes behov overstiger loftet?
“Jeg savner, at man havde set på, at en femtedel af kommunerne rent faktisk kan styre deres udgifter og stillet sig selv spørgsmålet, hvad er det de bedste gør? – Handler det om deres evne til at vurdere borgerne, købe ind eller investerer i forebyggelse? – De perspektiver mangler i rapporten,” siger Mads Roke.
Han mener, at regeringen eksempelvis skal se i retning af en kommune som Kolding, der har tænkt effekt og økonomi sammen, og opnået en stor effekt og en langt mindre stigning, “Men det er naturligvis svært, for så peger fingrene tilbage på kommunerne,” siger han med et smil.
