Økonomi fylder i samtalen om det specialiserede socialområde, særligt er der fokus på kommunernes udgifter til de private tilbud. Anden del af den såkaldte Tranæs-rapport, som netop er udkommet, er ingen undtagelse.
Otte ud af de 19 anbefalinger omhandler direkte kommunernes økonomi og dermed indirekte de private tilbuds samspil med kommunerne som indkøbere af sociale ydelser.
Den endelige rapport er på 134 sider og over 100 bilag, men til trods for de mange data, analyser og anbefalinger gør man sig fra udvalgets side ingen illusioner om, at de alene kan løse områdets mange dilemmafyldte og ofte divergerende hensyn.
”Vi gør os ingen forestillinger om, at vi med rapporten løser alle udfordringer på socialområdet. Men vi håber, at vores anbefalinger kan være et solidt bidrag til at skabe mere styring på området og dermed et bedre grundlag for politiske prioriteringer og faglig udvikling af vores fælles velfærd,” siger udvalgets formand, Torben Tranæs i en pressemeddelelse.
KL`s formand Martin Damm mener heller ikke, at det bliver en nem nød at knække udgiftsstigningerne på socialområdet med anbefalingerne i hånden, for selvom der er mange gode bud på, hvad det er man kan gøre ifølge KL formanden, så kommer det til at kræve en del af både lovgiver og kommuner, hvis man skal få styr på området.
”Ekspertudvalgets rapport viser den kompleksitet, der er på socialområdet, og at de eksisterende rammer og strukturer er med til at drive udgifterne i vejret. Det er udfordringer, som vi også har peget på fra kommunernes side gennem flere år. Men ekspertudvalgets arbejde viser også, der ikke er et quickfix til at få indsatserne og økonomien til at gå mere hånd i hånd,” siger Martin Damm i en pressemeddelelse.
Han ser frem til en seriøs snak med regeringen ifb med årets økonomiforhandlinger, men hvad indeholder rapporten, set i perspektiv af offentligt-privat samarbejde?
Høster ikke gevinsterne ved konkurrencen
Ekspertudvalget vurderer i sin rapport, at der er en række forhold i den markedslogik, som gælder området, der ikke holder i virkeligheden.
Det drejer sig bl.a. om sammenhæng mellem pris og indsats og kapacitet, hvor det vurderes at hæmme mulighederne for at høste de prisregulerende fordele ved konkurrence på botilbudsområdet i bred forstand.
”En række forhold vedrørende prisfastsættelse, kontraktindgåelse og kapaciteten på botilbudsområdet vurderes imidlertid at hæmme mulighederne for at høste fordelene ved konkurrence og vil tendere til at være fordyrende for kommunerne,” skriver man bl.a. i rapporten.
Man problematiserer samtidig vanskelighederne for kommunerne ved som køber at observere den præcise sammenhæng mellem omkostninger og alle relevante aspekter af kvalitet og den ydelse, som botilbuddet skal levere ift borgerne.
” Kontrakter mellem den købende kommune og den sælgende udbyder af et botilbud vil derfor i sagens natur være ufuldstændige,… Når det ydermere er sådan, at man almindeligvis kan opnå omkostningsreduktioner ved at forringe kvaliteten, så kan man ikke automatisk regne med at høste de samfundsmæssige gevinster ved konkurrence, og ved at aktørerne har et klart incitament til omkostningsminimering,” skriver man i rapporten.
Hermed adresserer man profitspøgelset.
Overkapacitet for at undgå monopoler
Løsningsmæssigt peger man på, at tilstrækkelig botilbudskapacitet er et afgørende reguleringsredskab, for at de forsyningsansvarlige kommuner kan modvirke en fordyrende prisfastsættelse.
”Det er således vigtigt, at den købende kommune ikke forhandler om køb af botilbudsplads – hvad enten det er med en privat eller anden offentlig udbyder – uden at have alternativer på hånden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt altid at have en vis ledig kapacitet,” anbefaler man i rapporten.
Med andre ord en overkapacitet.
Tranæsudvalget fremhæver desuden, at kapacitetsstyringen på det mest specialiserede område vanskeliggøres yderligere, af at der kun er få aktører på området.
”Risikoen for at leverandører af botilbudspladser befinder sig i en monopollignende position, og bidrager til et opadgående pres på takst- og udgiftsniveauet, er derfor særligt udtalt på det område,” skriver man.
De private driver udgifterne
Ekspertudvalgets analyser peger endvidere på, at det særligt er på de private tilbud, at udgifterne stiger markant for de borgere, der får de dyreste indsatser.
”Analyserne viser, at de stigende udgifter til køb af botilbudspladser hos private og selvejende tilbud udgjorde 66 pct. af den samlede udgiftsvækst på botilbudsområdet i perioden 2018-2021, og udviklingen tyder på, at kommunerne har oplevet en stigning i udgifterne til de borgere, der får de dyreste indsatser på især private tilbud,” skriver man med henvisning til bilag 24 blandt de over 100 bilag der ligger bag rapporten.
Man vurderer altså, at et utilstrækkeligt udbud af pladser svækker konkurrencen i den markedslignende struktur for køb og salg af pladser og giver leverandører af pladser til borgere med særligt komplekse behov et begrænset incitament til at anlægge et omkostningseffektivt serviceniveau.
”Det kan lede til et højt antal unødigt ”dyre” indsatser for borgere med komplekse problemer og udad reagerende adfærd og et stigende udgiftsniveau forbundet med målgruppen mere generelt,” skriver man.
Øget kommunal vækst
Det er derfor Ekspertudvalgets vurdering, at de nuværende rammer ikke leverer de rette forudsætninger for et velfungerende marked, og at de markedslignende rammer grundlæggende ikke lever op til formålet, når det handler om borgere med særligt komplekse behov.
Med afsæt i dette perspektiv anbefaler Ekspertudvalget, at der arbejdes for en sikring af en tilstrækkelig offentlig botilbudskapacitet, og at der sættes nye rammer for bl.a. etablering af offentlige botilbudspladser.
Der lægges på mange måder op til øget kommunal vækst med mulighed for hjemtagning af borgere i de ikke-kommunale tilbud.
”De nye rammer skal understøtte, at kommunerne i højere grad kan sikre, at prisen svarer til kvaliteten, hvilket ikke i øjeblikket sikres af den markedslignede struktur, grundet en utilstrækkelig kapacitet og regulering heraf,” skriver man.
Rapporten indeholder som sagt, mere end de her bagte nedslag ift offentligt-privat samarbejde. Du kan selv danne dig dit eget indtryk her.