Et prisloft der skal beskytte forbrugerne mod høje fjernvarmepriser, spænder ben for udnyttelsen af overskudsvarme trådte i kraft pr. 1. januar 2024. Det er tilfældet i Grenaa.
Her ligger De Danske Gærfabrikker som nærmeste nabo til byens varmeværk, hvor man under gærproduktionen bruger ressourcer på at køle gæren ned. Det opvarmede afkølingsvand der kommer ud af det, vil gærfabrikken gerne give til varmeværket som overskudsvarme.
Men prisloftet spænder ben for projektet.
”Det virker altså tåbeligt, når alle parter her lokalt gerne vil projektet,” siger Søren Gertsen til TV2Øst.
Han er direktør for varmeværket og forstår ikke meningen med de nye regler, der trådte i kraft her ved årsskiftet.
En hæmsko stik imod intentionen
Prisloftet er politisk besluttet og lavet for, at sikre forbrugerne den billigste vedvarende energi og det betyder, at det skal afspejle de omkostninger, som en varmeforsyningsvirksomhed skulle afholde, hvis den i stedet for overskudsvarme investerede i et varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi.
Med andre ord bliver et konkret projekt som det i Grenaa med overskudsvarme dyrere end et sol eller vindmølleprojekt, så skal varmeværket selv betale differencen, frem for at sende regningen videre til forbrugerne.
Beslutningen om prisloftet på overskudsvarme kom, fordi der var bekymring om spekulation i overskudsvarmeproduktion og forhøjede forbrugerpriser. Men hvad der ifølge Dansk Fjernvarme ikke blev taget med i bekymringerne var, at fjernvarmeselskaber allerede er underlagt ikke én, men to lovgivninger, der er med til at sikre, at fjernvarmeselskabet kun udnytter den billigste varmekilde i fjernvarmeproduktionen.
I stedet er prisloftet blevet en hæmsko, der virker stik mod den hensigt, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I 2024 er prisloftet som beregnes hvert år på 110 kroner pr. gigajoule overskudsvarme. I Grenaa vurderer man, at prisen for overskudsvarmen vil blive ca. 115 kroner pr. gigajoule.
Derfor bliver projektet ikke til noget lige med det samme, selvom der egentlig er tale om en `grøn´ genbrugsløsning.
Ministeren burde være på banen
Hos interesseorganisation Synergi, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild i industrien, i de offentlige og almene bygninger, kaldte bestyrelsesformand Bendt Bendtsen i efteråret 2023 prisloftet for en tåbelig og unødvendig barriere i den grønne omstilling.
”Et af de helt store mysterier i den grønne omstilling i Danmark er vores ringe evne til at udnytte og genbruge overskudsvarmen. Vi står i en situation, hvor sort, russisk gas kan erstattes af grøn, allerede eksisterende energi til opvarmning af tusindvis af danske boliger. Mig bekendt er gratis varme til landets gråspurve ikke en del af regeringsgrundlaget. Så jeg har ærlig talt meget svært ved at se, hvorfor energiministeren ikke for længst har kastet sig over og forløst potentialet i overskudsvarme,” sagde Bendt Bendtsen.
Ministeren oplyser overfor TV2Øst, at han vil gå i dialog med branchen.
Uudnyttet potentiale
Henrik Lund der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet mener, at prisloftet bekæmper et problem der reelt ikke findes.
”Vi har et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarme i Danmark nu, og det bliver kun større i fremtiden med fx flere datacentre, som også producerer overskudsvarme, som kunne bruges som fjernvarme,” siger han til TV2Øst.
I dag leverer overskudsvarme blot 3,5 pct. af fjernvarmen i Danmark. Men overskudsvarme har ifølge Dansk Industri potentiale for at kunne give grøn varme til 100.000 husstande. I 2045 kan hele fjernvarmeforbruget potentielt ifølge Varmeplan Danmark dækkes af overskudsvarme og geotermi.
Begge parter kunne spare
Hos de Danske Gærfabrikker og varmeværket i Grenaa håber man på, at politikerne vil komme til fornuft.
Fabrikschef Gert Fogh fra De Danske Gærfabrikker, mener at virksomheden kunne spare en halv million kroner på afkølingen og samtidig levere overskudsvarme.
”Jeg håber, man fjerner prisloftet totalt. Så vil man se, at der vil komme mange projekter med overskudsvarme. Det synes jeg, miljøet fortjener,” siger Søren Gertsen.
Han vurderer at varmeværket ville kunne undvære 7.000 tons træflis om året, hvis de begynder at bruge noget af overskudsvarmen fra gærfabrikken.
