Kommunerne anvender ikke samme kontonumre til kontering af principielt identiske udgifter og det gør det vanskeligt, at bruge kommunale nøgletal i benchmark, herunder pege på optimering af indsatser og dermed forbrug af landets fælles ressourcer.
Det kan man læse ud af en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv.
De kommunale udgifter til administration bliver ofte trukket frem i debatten om, hvorledes vi skal prioritere og forvalter landets ressourcer. Senest i økonomiaftalen med regeringen og KL er det besluttet, at kommunerne i 2024 skal spare 700 mio. kr. på administration.
Det udfordrer kommunerne, der samtidig ser ind i en fremtid med flere ældre og mere komplekse opgaver. Den siddende regering har et stærkt ønske om at imødekomme disse udfordringer, bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem offentlige, private og selvejende aktører på ældreområdet.
Ældreminister Mette Kierkgaard har flere gange bl.a. ved KL`s ”topmøde” på Social- og Sundhedsområdet understreget nødvendigheden af det offentlige-private samarbejde. Vi skal så at sige ændre hele gearkassen.
Kommunerne afregner med halvdelen
En del af gearkassen handler om konteringspraksis og her stødte Dansk Erhverv på noget overraskende, da man ville undersøge, hvordan friplejehjem afregnes for administration og sammenlignet med kommunernes egne administrationsudgifter.
Her viste det sig, at der var store forskelle mellem kommunernes egne udgifter til administration, og hvad de afregner deres leverandører for i administration.
”Det er helt naturligt, at der vil være administrationsudgifter, som ikke skal indgå i friplejehjemmenes overheadprocenter, f.eks. administration til naturbeskyttelse. Derfor er det ikke forskellen i sig selv, der udgør et problem”, siger Morten Jung.
Læs også: Store forskelle i kommunernes beregning af overhead til friplejehjem
Konteringspraksis uigennemsigtig
Problemet er derimod, at benchmark på tværs af kommuner ikke viste sig mulig.
Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viser nemlig, at nogle kommunerne konterer samme typer af udgifter på forskellige konti. Herved opstår der uigennemsigtighed med, hvad det egentlig er for udgifter den enkelte kommune har til hvad.
I forhold til friplejeområdet viste det sig, at flere kommuner konterede administration på flere forskellige funktioner under hovedkonto 6 (administration), imens andre konterer administration til ældreområdet under hovedkonto 5 (sundhed og ældre).
”Vores undersøgelse er faktisk mest af alt et billede på forskellige og ugennemsigtige konteringspraksisser i kommunerne. Når kommunerne ikke anvender samme kontonumre til at kontere principielt identiske udgifter, er det ikke muligt at pege på optimering af vores fælles ressourcer, afregningsprisernes korrekthed eller fordelingen af administration mellem forvaltningerne”, siger Morten Jung.
Byrødder: Svært at bruge nøgletal til benchmark
Pernille Søndergaard der byrådsmedlem for Moderaterne i Gribskov Kommune og sidder i økonomi og planudvalget er ikke overrasket. Hun har siden, hun gik ind i lokalpolitik været frustreret og irriteret på den måde, som kommunerne uensartet konterer deres udgifter på.
”Det har taget mig lang tid at leve med den tilfældighed, som der ligger i kommunernes konteringspraksis. Den ville være problematisk, hvis det var en privat virksomhed,” siger Pernille Søndergaard.
Hendes byrådskollega Anders Gerner Frost der er viceborgmester i Gribskov Kommune, mener ikke man kan sammenligne kommunerne en til en med udgangspunkt i deres kontering.
”Når du fx deltager i Kommunaløkonomisk forum (KØF), så ligger der altid et lille hæfte med kommunernes nøgletal, men virkeligheden er bare, at du ikke kan bruge tallene til benchmark, fordi kommunerne konterer så forskelligt,” siger han.