For at give den kommende ældrelov, reform eller hvad man nu kalder fænomenet mest mulig næringsværdi i medierne, vil regeringen udløse kontrollerede bølger af tiltag og forandringer frem mod den 30. januar.,
Her vil regeringsledelsen bestående af statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), sammen med ældreminister Mette Kierkgaard (M) præsentere det samlede ældreudspil i Fredericia, hvor man har inviteret flere tusinde ældre, ansatte og aktører i ældresektoren.
I dag tirsdag ruller så første bølge op til eller under partilederdebatten i Folketinget, som starter kl. 13, så det er med at holde øjne og øre åbne, for at lytte til, hvem der får vand i de politiske sko, eller blomstre.
Der er nemlig næppe tvivl om, at de efterhånden mange års ventetid vil sætte gang i debatten, i dag og de næste uger.
Frit valg og BUM-modellen
Hvad har vi så i vente?
Reelt er det ikke meget, der er sluppet ud, men regeringen har haft et ønske om faste teams. På den led vil der være tale om en bølge, der kan rulle ind over det frie valg.
Det griber samtidig ind i kommunernes organiseringsfrihed, så selvom regeringen har ønsket frisættelse, kan vi altså potentielt stå med et udspil, der giver udfordringer for private hjemmeplejevirksomheder og de 24 kommuner, der ikke har kontrakt om at levere personlig pleje.
Det forlyder også, at regeringen vil omlægge den såkaldte BUM-model og gøre den pakkestyret med frihed til at vælge den service som borgeren har behov for den konkrete dag uden minutstyring af specifikke ydelser. Det sker i forvejen i mange kommuner og var også praksis, da jeg senest var ude i en hjemmepleje og brugte min sygeplejeuddannelse.
Hertil skal man lige huske på, at Lars Løkke Rasmussen var med til at stå i spidsen for nogle af Danmarks første udliciteringer af ældreplejen i Græsted-Gilleleje Kommune (nu Gribskov) og her anvendte man et pakkesystem.
Flere kilder antyder dog, at det næppe bliver skrevet meget håndfast ind i loven, at kommunerne skal arbejde med pakker, men at der ligesom bliver nogle hegnspæle, kommunerne skal tage bestik af og vælge ud fra lokalt. Indholdsmæssigt forlyder det bl.a., at borgeren fremover også skal have lov til at vælge egen leverandør til rehabilitering og genoptræning i form af en ny form for fritvalgsbevis.
Her kan man så stille sig selv spørgsmålet om det har været en løsning, der i dag ser ud til at virke ift personlig pleje?
Læs også: Ekspert om fritvalgsbeviser: Det burde være en sag for Ankestyrelsen
Indtil videre er der altså ikke udsigt til en større oversvømmelse af det frie valg på hjemmeplejeområdet. Man har gerne villet aflive BUM-modellen, og det vil man sikkert italesætte, at man har gjort.Det er dog lidt barokt for man kan næppe lave en ny lovgivning uden, at der fortsat vil fortsat være en Bestiller (Indkøber/myndighed), mulighed for flere Udfører (Leverandører) og Modtagerne vil fortsat kunne vælge frit mellem nogle leverandører/udfører, der hvor der er en konkret aftale med kommunerne.
Den nød og de detaljer må vi lytte os til, hvordan regeringen knækker de næste 14 dage.
En nyfortolkning af Herlev-modellen
Det er også usikkert om der vil blive skitseret ny plejehjemsmodel i lighed med Herlev-modellen. Her er der en del økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer, men muligvis vil man forsøgsvis operere med en kommunal friplejemodel, hvor man samtidig vil eksperimentere med bestyrelser.
Hermed får man noget erfaring ind på den front, som senere kan rulle ud i større skala, hvis en kommende regering kan skaffe flertal for det. Samtidig taber regering og ældreminister ikke helt ansigt i forhold til, den megen debat og modstand mod professionelle bestyrelser på kommunale plejehjem.
Læs også: Borgmester om plejehjembestyrelser: Man bør rykke ansvaret ud af kommunerne
Det lyder desuden til, at man også vil have et opgør med tilkøb, men hvorvidt det fritstiller kommunerne, så de kan konkurrere med de private på lige vilkår, er uklart.Det meste er som sagt spekulationer, der efterhånden vil vise om de skyller ind som en bølge over ældreområdet, og river alt væk eller bringer næring til en sektor af kommunale og private aktører, som har ventet meget meget længe på en række nødvendige forandringer.Tilsyn som forretningsområde kan blive fortidI det mere konkrete og dokumenterede felt vil regeringen på myndighedssiden skrotte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn og i stedet erstatte dem med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.Det skal ske efter en tværkommunalsamarbejdsmodel, fremgår det af en artikel i Berlingske.Her er det værd at bemærke, at en revisionsvirksomhed som BDO har gjort det til en større forretning at fører tilsyn med kommunernes plejehjem og hjemmeplejeordninger. Så i perspektiv af offentligt privat samarbejde er der allerede virksomheder, der kan se en bølge som vil skylle et forretningsområde bort.
