Skip to main content

Hver fjerde kommune har ikke en kontrakt med en privat leverandør om at levere personlig pleje efter Servicelovens §83.

Men hvordan står det lige til med kommunernes brug af Servicelovens bestemmelser om, at kommunen skal tilbyde borgeren et fritvalgsbevis, hvis der ikke er en privat leverandør som alternativ til kommunens hjemmepleje?

Spørgsmålet er inspireret af et svar, som cheføkonom Morten Mandøe gav OPS-Indsigt i forbindelse med en gennemgang af en undersøgelse arbejdsgiverorganisationen KA Pleje have foretaget, hvor man havde konstateret, at 24 kommuner stod uden privat leverandør.

Her sagde Morten Mandøe:

”Langt de fleste af de 24 kommuner har både private leverandører af praktisk hjælp og tilbyder også fritvalgsbevis.”

Han reducerede dermed, den problematisering KA Pleje var ude i, da det er helt legitimt for en kommune ikke at have en kontrakt med en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan skaffe en sådan.

Forudsætningen er her, at kommunerne anvender Servicelovens bestemmelser om at tilbyde borgeren et fritvalgsbevis.

Ti kommuner så ud til at bryde loven

Et fritvalgsbevis kan anskues som en ordning, der er målrettet to parter. 1) Den private leverandør, som enten ikke kan eller ønsker sig godkendt til at levere personlig pleje i hele kommunen. 2) Borgere som måtte ønske at benytte sig af retten til det frie valg i en kommune, hvor der ikke er en fast aftale med en leverandør.

Vores gennemgang af de 24 kommuners hjemmesider, giver et noget mudret billede af de 24 kommuners anvendelse af fritvalgsbeviset. 

Læs også: Fakta: Se hvad kommuner uden privat leverandør skriver om fritvalgsbevis

Tager man alene udgangspunkt i hjemmesidernes tilgængelighed og oplysninger til en privat leverandør, som måtte være interesseret i alene at levere personlig pleje til et mindre antal borgere via et fritvalgsbevis, så er der ingen af de 24 kommuner der adresserer dette. 

Det kan potentielt være beskrevet i bagvedliggende ”sider” hos enkelte kommuner, men vi har i vores research ikke kunnet finde dette.

Tager man alene udgangspunkt i hjemmesidernes tilgængelighed og oplysninger og hvor ”let” det er for borgeren, at få information om fritvalgsbeviset, ender man med, at 14 kommuner mere eller mindre tydeligt tilbyder fritvalgsbevis. Det efterlader ti kommuner, som tilsyneladende ikke gør det. ( Vi har lavet et oversigtskort over kommunerne i en anden artikel.)

På den helt skarpe klinge ser det altså ud til, at de her ti kommuner bryder loven ved, at de tilsyneladende, hverken informerer om eller tilbyder et fritvalgsbevis.

Hverken ensartet eller transparant

For at øge indblikket har vi skrevet til de ti kommuner samt to af de kommuner, hvor det fremgår af hjemmesiden, at man tilbyder et fritvalgsbevis.

Her har vi bl.a. spurgt til, hvornår kommunen senest haft godkendt en privat leverandør, om det politisk ansvarlige udvalg haft en formel drøftelse af, at kommunen skal udarbejde et fritvalgsbevis og planerne for at udarbejde et fritvalgsbevis.

Vi modtog i alt syv svar fra de tolv kommuner. Fem fra gruppen af kommuner, hvor hjemmesiderne i vores optik ikke informerer om et fritvalgsbevis. 

Resultatet tegner et billede af, at man ikke kan stole helt på det, man læser på hjemmesiden. Vi konstaterer nemlig hurtigt, at Assens Kommune, der er en af de ti kommuner uden synlige oplysninger på deres hjemmeside, har en stor og tilsyneladende velfungerende ordning med fritvalgsbeviser. Det skriver vi mere om i næste uge. 

Ud over Assens Kommune oplyser to andre kommuner, at de anvender et fritvalgsbevis for to borgere, selvom det ikke umiddelbart er synligt på deres hjemmeside. 

Det drejer sig bl.a. om Thisted Kommune, hvor man skal helt om på side 54 i kommunens kvalitetsstandard, under lovgrundlaget for at kunne læse, at fritvalgsbeviset er en mulighed.

Det betyder samlet, at syv kommuner tilsyneladende bryder loven, men så enkelt er det ikke. Vores researche indikerer nemlig, at området ikke synes ensartet fortolket og forvaltet af kommunerne og potentialet for, hvor mange der bryder loven kan være noget større, hvis man går tættere på de 14 kommuner, der på deres hjemmeside opgiver, at de anvender et fritvalgsbevis.

Fritvalgsbevis kun efter anmodning

Det bliver tydeligt, da vi kontakter Lejre Kommune. For selvom Lejre Kommune har den absolut mest tilgængelige og informative hjemmeside ift information om fritvalgsbeviser og ved vores første research havner i kategorien af kommuner der anvender fritvalgsbevis, så skriver kommunen noget lidt andet, da vi henvender os.

 

Her oplyser kommune i en mail til OPS-Indsigt, at materialet til borgere og medarbejdere om fritvalgsbeviset først er under udarbejdelse. 

Det er interessant, for det er flere år siden, at Lejre Kommune har haft en privat leverandør af pleje og de har forgæves forsøgt, at få en leverandør via en udbudsmodel.

 

Det ser med andre ord ud til, at kommunen har en virkelighed på hjemmesiden og en anden man er ved at arbejde med i forvaltningen.

 

Desuden skriver kommunen: ”Derudover er der truffet beslutning om, at der efter anmodning skal udstedes fritvalgsbeviser.”

Det er ganske interessant, for i lovgivningen står der, at kommunen skal tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis. Der står ikke, at det skal ske efter anmodning.

 

Borgerens frie valg gemt af vejen

 

Flere kommuner oplyser overfor OPS-Indsigt, at grunden til at der ikke står noget om fritvalgsbeviset på hjemmesiden, handler om, at borgeren får det mundtligt tilbudt af visitator, første gang borgeren visiteres til ydelsen. 

Det kan betyde, at fritvalgsbeviset bliver sådan en slags eksklusiv mulighed, borgeren kun kan få en gang, nemlig ved opstarten, fordi det ikke er ligeså oplyst og tilgængeligt, som eksemplevis valg af leverandør til praktisk hjælp. 

 

Den manglende eller ikke så tydelige kommunikation om fritvalgsbeviset i nogle kommuner giver let et indtryk af at ”det frie valg” bliver gemt af vejen med fritvalgsbeviset.

 

Lejre og Assens Kommuner er ikke de eneste, som kommer med nye oplysninger og forklaringer i forhold til deres forvaltningen af lovgivningen omkring fritvalgsbeviser. Samlet set må det konstateres, at vores research tegner et billede af, at der er behov for et eftersyn af kommunernes forvaltning af dette område.

 

Området er generelt hverken ensartet eller transparant, for borger eller leverandør.

 

Erkender indirekte et behov for eftersyn

 

Gennemgående svarer kommunerne, at de ikke har haft en privat leverandør i flere år (typisk over 10 år), ligesom det er flere år siden, at udfordringen er blevet behandlet politisk.

 

I flere af de svar vi modtager, erkender nogle kommuner mere eller mindre direkte i deres svar til os, at der er behov for et eftersyn. Blandt andet skriver man fra Ringkøbing-Skjern, som angiver, at man efter 11 år uden privat leverandør har to borgere med et fritvalgsbevis:

 

”Du beder om en henvisning til vores hjemmeside, hvor der fremgår noget om muligheden for fritvalgsbevis. Efter nogen research må jeg erkende, at dette ikke fremgår klart af kommunens hjemmeside, og det vil vi selvfølgelig få taget hånd om,” skriver man fra forvaltningen.

 

Og fra Nordfyns kommune skriver man: ”På baggrund af din henvendelse får jeg det til at fremgå tydeligere af vores hjemmeside og i vores samtaler med borgerne, at det er en mulighed.”

 

Morsø Kommune har tilsyneladende aldrig haft en privat leverandør af personlig pleje og her har man på et ikke angivet tidspunkt politisk drøftet muligheden af et fritvalgsbevis, men oplyser ikke hvor mange borgere, der er visiteret til ordningen. Til OPS-Indsigt skriver man bl.a. i sit svar: 

 

”I lyset af den seneste tid fokus på fritvalgsordningen, vil vi i den kommende tid præcisere Fritvalgsordningen og muligheden for at få et Fritvalgsbevis på hjemmesiden,” skriver kommunen.

 

Flere af kommunerne angiver desuden i deres svar, at de private leverandører sandsynligvis ikke kunne se en rentabel forretning i at søge en godkendelsesordning, hvor de skal tilbyde en 24 timers mulighed for personlig pleje.

 

Det står i kontrast til, at kommunernes information om og forvaltning af retten til et fritvalgsbevis er meget varieret og svært tilgængelig i et almindeligt borgerperspektiv.

 

OPS-Indsigt har i forbindelse med vores undersøgelse rettet henvendelse til en advokat og ekspert på frit valg, Rikke Slavensky fra NP advokater. Hun peger i en anden artikel på, at Ankestyrelsen bør se på området.

 

Læs også: Ekspert om fritvalgsbeviser: Det burde være en sag for Ankestyrelsen 

 

Vi har i denne artikel undladt at anvende navnene på de ledelsespersoner fra kommunerne, som har besvaret vores henvendelse om fritvalgsbeviser. Dette ud fra en betragtning om, at det er kommunens svar og forvaltning af lovgivningen og ikke personen der er interessant.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply