I Herlev Kommune stod man for godt to år siden med to udslidte plejecentre, det gør man stadigvæk. I mellemtiden har den såkaldte Herlev-model fyldt i debatterne og den manglende lovliggørelse har forsinket udbygningen af plejehjemssektoren i Herlev Kommune.
Samtidig er ældrebefolkningen over 80 år vokset med 100 flere ældre. Det lyder måske ikke af meget, men i Danmarks tredje mindste kommune er der tale om et betragteligt antal.
Inden 2033, vil der ifølge Danmarks Statistik være 500 flere ældre over 80 år og den udvikling vil fortsætte de næste tyve år, så de 80-årige går fra at udgøre 5 pct. til 9 pct. af befolkningen i Herlev Kommune.
Herlev-modellen har fået mange prædikater siden OPS-Indsigt i efteråret 2021 som det første medie skrev om modellen. Den er blevet kaldt ”et velfærdspolitisk kinderæg”, ”et rødt forsøg på at omgå friplejemodellen”, ”en trojansk hest” og gift for friplejemodellen.
Det er endda blevet påstået, at de største modstandere af Herlev-modellen er den almene boligsektor, som i dag skønsmæssigt sidder på bygningsdriften for op mod 80 pct. af alle plejehjem, idet modellen eliminerer den almene boligsektor som bygningsejer.
Herlev-modellen er nemlig isoleret set blot en ny måde at bygge kommunale plejehjem på uden om den almene bolig sektor, fordi sektoren i denne model bliver erstattet som investor og ansvarlig for bygningsdriften af et pensionsselskab.
Det er her, man kan stille sig selv spørgsmålet om den største trussel for den almene sektor er friplejehjemmene, der har udgjort over 80 pct. af de sidste års vækst i plejehjemsektoren, men kun udgør omkring 6 pct af plejehjemskapaciteten eller om det i virkeligheden er ”Herlev-modellen”, hvor den almene sektor risikerer at tabe hele markedet til pensionsselskaberne?
Læs også: Herlev-modellen spøger fortsat i staten og blandt private aktører
Arbejder med to alternativer
Trods en bred modstand har man i Herlev Kommune indtil nu holdt fast i modellen og det gør man stadigvæk ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen, men man har ikke tænkt sig bare at sidde stille og vente på om regeringen vil indarbejde Herlev-modellen i den nye ældrelov.
”Vi kan nemlig ikke blive ved med at skyde vores standby periode med PensionDanmark – I kommunen har vi jo en kapacitetsudfordring, som vi skal tage højde for og da det tager ca. to år fra vi sætter spaden i jorden til, der står et plejehjem, handler det her om at være top forberedt,” siger Thomas Gyldal Petersen til OPS-Indsigt i et interview, hvor han udfolder, de alternativer kommunen arbejder på.Læs også: I Herlev Kommune arbejder man igen med at udvikle nye modeller for plejehjem
Lige nu er kommunen nemlig gået i gang med at beskrive to alternative modeller til Herlev-modellen inden april. Her håber borgmesteren, at vi har en ældrelov, der kan give en indikation om, hvorvidt kommunens samarbejde med PensionDanmark skal bygges på den rene Herlev-model eller en af de to alternative modeller.
Begge modeller har det karakteristika, at ingen af dem er en hyldevare. De skal så at sige udvikles til Herlev Kommunes behov og ønsker.
To nedslidte plejecentre og ikke ideologi
Men hvorfor har man i Herlev holdt fast ved, at man ville have en sin egen model, hvorfor har man ikke bare købt ind på en ganske almindelig friplejeløsning?
”Jeg vil sige det, som det er. Vi har i Herlev Kommune tre plejecentre og de to af dem er nedslidte og utidssvarende. Det drejer sig om den fysiske ramme, deres størrelse og indretning, hvilket betyder, at vi på det ene plejehjem køre på en dispensation,” sagde borgmester Thomas Gyldal Pedersen sidste år til OPS-Indsigt.
Bemærk her, at en del af baggrunden for det nye plejecenter handler om nødvendigheden af at nedlægge to gamle kommunalt drevne plejecentre med kommunalt ansat personale.
Ifølge borgmesteren er der noget mere på spil end bare ren ideologi. Det handler også om udfordringen ved at kunne skabe en tryg overgang fra beslutningen om at udfase de to gamle plejecentre frem til beboerne flytter ind i det nye og her bliver medarbejderne en væsentlig faktor i en tid, hvor det i øvrigt er svært at rekruttere plejepersonale.
Thomas Gyldal pegede dengang på de udfordringer, han kunne se i horisonten for den kommunale organisations mulighed for at rekruttere og fasthold medarbejderne, hvis man ser det i perspektiv af, at medarbejderne i en periode på 2 -3 år skal gå og vente på et skift af arbejdsgiver.
”Det er ikke fordi jeg synes friplejehjem er dårlige. Det kan være en fremragende løsning, når man skal starte noget helt nyt op. Vi er bare i den situation, at vi har nogle medarbejdere, der kan føle sig i klemme og her skal vi tænke på, at vi som kommune har forsyningsforpligtelsen overfor borgerne og den kan meget vel få det svært, hvis vi får fastholdelsesudfordringer, frem til byggeriet står færdigt,” sagde Thomas Gyldal.
Efter næsten to års ventetid er man i Herlev Kommune kommet frem til, at det ikke er sikkert, at regeringen vil lovliggøre Herlev-modellen, derfor er man nu i gang med at udvikle to næsten lige så alternative løsninger.
