I nytårstalen 1. januar 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun ”hånden på hjertet” mente, at vi endnu ”ikke har den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent”.
Her lancerede hun, det hun kaldte en vidtgående plan – en ældrelov. – Den venter vi fortsat på, selvom den flere gange har været lige på trapperne.
Så sent som i oktober lovede en ”meget bekymret” ældreminister Mette Kierkgaard, at ældreloven var ”lige på trapperne”, og at hun inden årets udgang ville præsentere et ”fuldt finansieret” udspil. Det er nu udsat til engang i 2024.
Men hvad er det som spænder ben og hvad venter os i 2024, når det kommer til sundheds- og ældreområdet?
På Folkemødet i 2023 havde vi på OPS-Indsigt inviteret en række fremtrædende kvinder på tværs af den offentlige og private sektor til at være orakler og se langt se ud i fremtiden. Her ved årsskiftet bringer vi en række interview, hvor vi har bedt nogle af dem give os deres perspektiv på 2024.
Læs også: Det nære sundhedsvæsen bliver et parallelt univers for enden af en villavej
Silotænkningen starter i staten
”Helt overordnet set, så har vi brug for et velfærdsministerium, så vi ikke hele tiden har den her siloopdeling mellem social-, ældre- og sundhedsområderne. Hele silotænkningen starter jo inde i staten og når man sådan deler det hele op, som vi har gjort indtil nu, så giver det de her forsinkelser, som vi bl.a. har oplevet med den nye ældrelov,” siger administrerende direktør i Forenede Care, Stine Louise Eising von Christierson.
Hun synes det er svært at se ind i 2024, fordi vi i 2023 har været på bagkant med løfterne fra regeringsgrundlaget og flere gange har forventet, at nu kom der en ældrelov.
”Så den kan næsten ikke udsættes længere, men så tror jeg også der sker noget. Jeg håber fx, at man tager sig sammen og får lagt tilsynene sammen,” siger hun til OPS-Indsigt.
Myndighedsopgaver rykkes til regionerne
Stine Louise Eising von Christierson ser også, at kommunerne kommer til at opgive meget af den måde de anskuer velfærdsområderne på.
”Jeg tror, der bliver større frihed for social- og sundhedsassistenterne til at anvende deres autorisation uden begrænsninger fra kommunerne. Det er jo sådan i dag, at assistenterne har deres egen autorisation, men ude i kommunerne er der en tendens til, at reducerer assistenternes mulighed for at bruge den og det tror jeg forsvinder i 2024,” forudsiger hun.
Hun fæster lid til, at de udspil der ligger både fra Danske Regioner og Dansk Industri kommer seriøst i spil. Her ligger der bl.a. anbefalinger om, at flere myndighedsopgaver på ældreområdet rykkes ind i regionerne og det håber hun regeringen lytter til.
”Så mit håb er lidt, at kommunerne ender med at blive leverandører ligesom os andre ved, at man rykker myndighedsopgaven over til regionerne. Det vil også give en øget mulighed for langt flere udbud af kommunale plejecentre mhp på forbedret kvalitet og effektivitet via en reel konkurrence,” siger hun.
Stine Louise Eising von Christierson forudser, at hvis de kommunale myndighedsopgaver på ældreområdet rykker fra kommunerne og ind i regionerne, at så vil vi i løbet af nogle år, få den situation, som har i Sverige, hvor mange kommuner har udliciteret hele deres hjemmepleje på selve driften.