Resultaterne af regeringens arbejde med ældreloven og en sundhedsstrukturkommission lader vente på sig og det har givet tid til, at KL og Danske Regioner er gået i infight om hvem der fremover skal styrer og bestemme over det nære sundhedsvæsen.
Men hvordan vil 2024 komme til at forløbe?
På Folkemødet i 2023 havde vi på OPS-Indsigt inviteret en række fremtrædende kvinder på tværs af den offentlige og private sektor til at være orakler og se langt se ud i fremtiden. Her ved årsskiftet bringer vi en række interview, hvor vi har bedt nogle give os deres perspektiv på 2024.
Læs også: Offentlige ydelser som vi kender i dag, vil være væk i 2030
”Når jeg kigger ind, i det vi har været igennem i 2023, så vil vi komme til at se gevinsten i 2024 og det handler om store strukturelle forandringer. Hele regeringsgrundlaget har endnu ikke fået nogle ben at gå på, men det kommer vi til at se på velfærdsområdet i det nye år. Her tænker jeg naturligvis på en evt. ældrelov, som kommer til at ramme både den private og offentlige sektor,” siger sektorformand på social- og sundhedsområdet i FOA Tanja Nielsen.
Når udspillet engang kommer fra regeringen, så forventer hun, at vi kommer til at padle på kryds og tværs af social- ældre- og sundhedsområderne, for at finde de rette løsninger.
”Meget bliver anderledes i 2024, men det bliver ikke det år forandringerne sker, 2024 bliver et arbejdende år, hvor vi lægger spor til forandringerne, som først kommer til at udmønte sig i nærheden af 2025. Man kan ganske enkelt i min verden ikke etablere en ny lovgivning uden, at man afsætter tid og ressourcer til, at få den på skinner,” siger Tanja Nielsen til OPS-Indsigt.
Omdrejningspunktet bliver borgeren
Når hun siger, at der eventuelt sker forandringer i form af en ældrelov, er det ikke fordi, hun ikke ser behovet for forandringer.
”Vi har selv sagt, at vi skal have en ældrelov, men vi skal ikke have en ny lov, der blot bliver et tredje ben i vores velfærdssamfund. Vi skal have det flettet sådan sammen, at omdrejningspunktet er borgeren, som borger og ikke som ydelsesmodtager eller patient. Vi skal med andre ord gøre lovgivningen fleksibel,” siger Tanja Nielsen.
Hun peger hermed på udfordringerne ved blot at klippe op i de to eksisterende lovgivninger sundhedsloven og serviceloven og så tro, at man kan skabe en ny lov ud fra det.
”Vi skal gentænke hele vores lovkompleks på det her felt og det er også noget af det, jeg tror har taget tid, for de ministerier der er involveret. Vi er udfordret af forskellige optikker, som kigger ned over ældreområdet med hver deres værktøjskasse. Hvis du alene ser på de udspil, der er kommet fra regionerne og KL, så stritter de i hver deres retning,” siger Tanja Nielsen til OPS-Indsigt
Skal bøje sig mod hinanden
Hun ser os gå ind i en innovationsperiode i 2024, hvor alle parter, herunder KL og Regionerne bliver nødt til at gøre op med deres egen model af verdenen.
”Som jeg ser det, så kommer det nære sundhedsvæsen til at være et hospital for enden af en villavej, hvor borgerne der bor der, periodisk havner i et parallelt univers, hvor deres bolig er et hospital med sygepleje, samtidig med at deres hjem er en arbejdsplads for social- og sundhedshjælperen, der kontinuerligt sikrer dem den nødvendige hjælp og støtte i dagligdagen,” siger Tanja Nielsen.
Hun mener, at et væsentlige skridt i 2024 bliver at få gjort op med de regimeopdelte områder og få dem til at bøje sig mod hinanden, så det bliver borgeren der styrer sit eget liv og ikke to systemtankegange (Serviceloven og Sundhedsloven). Borgeren skal være fritsat og så at sige være kaptajn i sit eget liv.
”Vi skal forme vores velfærdssamfund anderledes og lade borgeren jonglere med sit eget liv frem for, at systemerne fastlåser borgeren i en rolle som patient eller ydelsesmodtager,” siger Tanja Nielsen til OPS-Indsigt.
Hun tror ikke på, at regionerne kommer til at overtage ældreområdet ud fra den betragtning, at de ældre trods alt er mest raske og den gruppe af medarbejdere i velfærdssamfundet de ser mest til, er social- og sundhedshjælperne, som lige nu er ansat i den kommunale del af velfærdssektoren.Læs også: Kommunerne kommer til at opgive den måde, de anskuer velfærdsområderne på