Skip to main content

I 2019 blev facility management set som et nybrud i Bygningsstyrelsen, hvor man kunne spare hundredvis af millioner og institutionerne under staten kunne koncentrere sig om kerneopgaven, frem for hver især, at skulle håndtere det kæmpe spændfelt af opgaver, der ligger i begrebet.

I tre bølger har Bygningsstyrelsens Center for Facility Management siden udbudt serviceydelser af helt forskellige ydelser som renhold, kantinedrift, intern service, internt vedligehold, pleje af udearealer, affaldshåndtering og bygningssikkerhed til en samlet årlig værdi af 900 millioner kroner ifølge Bygningsstyrelsen.

Besparelserne ved facility-modellen løber ifølge styrelsen op i 300 millioner kroner alene for den første bølge.

Men hos Sikkerhedsbranchen der repræsenterer 260 virksomheder, som arbejder med sikring og sikkerhed, der er nogle af de ydelser, som ligger pakket ind i de tre bølger, er man ikke imponeret.

Mangler autorisation

OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan Sikkerhedsbranchen har anmeldt ISS, som vandt det sidste udbud til politiet for overtrædelse af vagtvirksomhedsloven. Her fremgår det af §2 i loven, at ”den, der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftale herom, skal have autorisation hertil.” 

Og det er det som er hele problemet, set med Sikkerhedsbranchens briller. ISS har nemlig tilsyneladende ikke selv en autorisation til at drive vagtvirksomhed, men det har deres underleverandør Securitas.

”Det handler ikke om hvem man har som underleverandør, men om at man i henhold til vagtlovens § 2 skal have autorisation når man formidler (fakturerer) vagtydelser. Securitas har alt i orden, det hjælper bare ikke på, at ISS overtræder loven,” lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i Sikkerhedsbranchen.

Opdagede det ikke første gang

Det interessante ved denne case er her, at ISS også har vundet første bølge tilbage i 2019, men dengang slog Sikkerhedsbranchen ikke alarm.

Skyldes det, at branchen dengang anerkendte, at det var en acceptabel løsning med Securitas som underleverandør? 

”Nej, vi havde bare ikke opdaget det og da der var rigelig lovovertrædelse i bølge 3, ville vi ikke bringe det op. Men det kan vi da stadig nå, hvis det er interessant,” lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen.

Opdager først problemet i 3-bølge

I vores research er vi på OPS-Indsigt stødt på flere dokumenter fra Rigspolitiet, fra 1997 og frem, som alle behandler den her problemstilling, hvor Rigspolitiet flere gang har fastslået praksis og fortolkning. Det er derfor interessant at vide, om Bygningsstyrelsen i sin markedsafdækning forud for de her udbud er stødt på nogle af de samme dokumenter?

”Det fremgår ikke af referaterne fra de markedsdialoger, der foregik i henholdsvis november 2017 og maj 2018, som blev afholdt forud for bølge 1 udbuddet,” skriver styrelsen i sit svar.

Men hvornår fandt Bygningsstyrelsen så ud af, at der kunne være et problem?

”Bygningsstyrelsen blev bekendt med, at der hersker en vis usikkerhed om forståelsen af vagtvirksomhedsloven på dette punkt gennem en henvendelse fra Sikkerhedsbranchen i forbindelse med udbuddet på 3. bølge af Statens Facility Management i november 2023,” skriver Bygningsstyrelsen i sit svar til OPS-Indsigt.

Har brugt anerkendt konstellation

Men giver det så ikke et problem, for Bygningsstyrelsen, at ISS siden 2019 har drevet opgaven i strid med loven?

Det mener Bygningsstyrelsen ikke er tilfældet. Her argumenterer styrelsen for, at den måde som ISS har løst opgaverne på i forbindelse med udbuddet på Bølge 1 med Securitas som underleverandør, er gangbar.

”Det er en i udbudsretlig henseende anerkendt konstellation, hvor leverandøren (her ISS) forpligter sig til at lade den virksomhed (her Securitas), hvis kapacitet man baserer sig på, løse den del af opgaven, som kræver netop den tekniske og faglige kapacitet, som den pågældende virksomhed besidder,” skriver Bygningsstyrelsen i sit svar.

National lovgivning eller EU-regler

Bygningsstyrelsen argumenterer altså for, at en leverandør ikke nødvendigvis skal kunne løfte hele opgaven selv, herunder selv være i besiddelse af alle krævede autorisationer.  

”Det er således tilstrækkeligt, at Securitas, som leverer ydelserne indenfor vagt og sikkerhed på Bølge 1, har den nødvendige autorisation. Hjemlen til dette følger af udbudsloven, som implementerer udbudsdirektivet. Denne ret til at gøre brug af andre enheders formåen til at opfylde krav i forbindelse med udbud følges således af EU-retten, der har forrang fremfor national lovgivning som lov om vagtvirksomhed,” skriver styrelsen.

Vi får altså fra Bygningsstyrelsen, at vide, at det er udbudsdirektivet der styrer og står over national lovgivning, herunder lov om vagtvirksomhed, men den holder ikke her, mener man i Sikkerhedsbranchen.

 ”Det er næppe en jurist, du har talt med – National lovgivning står over et direktiv. Et direktiv skal faktisk implementeres i dansk ret og her bestemmer lex speciales princippet, at en ”speciallov” på et specifikt område går forud for en generel, som udbudsloven, som er den lov, der implementerer direktivet,” lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen, der foruden at være direktør i Sikkerhedsbranchen har speciale i EU-ret.

EU vinder, hvis reglerne strider mod hinanden

Men hvad er lige op og ned, for begge parter kan vel ikke have ret?

Vi har derfor forelagt sagen for udbudsekspert advokat og partner Anja Piening fra NP advokater.

 

”Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men det er rigtigt, at EU-reglerne har forrang for national lovgivning. Hvis du har nationale regler der står ved siden af EU-lovgivningen eller hvis der er tale om nationale regler der er udtryk for overimplementering af EU-reglerne, vil disse gælde ved siden af de pågældende EU-regler. Det vil sige, at hvis du har en dansk lov, som skærper eller supplerer de pågældende EU-regler, så vil de naturligvis fortsat være gældende” siger Anja Piening og fortsætter;

”Så det eneste sted man får en ”boksekamp” mellem EU-regler og dansk lovgivning er, der hvor reglerne strider imod hinanden og her vinder EU-lovgivningen,” understreger Anja Piening.

 

Tilbage står vi med den situation, at Bygningsstyrelsen, som den ene part anskuer sagen således, at da reglerne strider mod hinanden, så er det EU-lovgivningen der gælder og derfor er der ikke nogen udfordring ved ISS`s model. Sikkerhedsbranchen har derimod det perspektiv, at der blot er lagt et ekstra dansk lag med vagtlovens paragraffer oven på EU-lovgivningen og der derfor ikke er nogen strid mellem de to lovgivninger, hvorved det er den nationale lovgivning der har forrang. I den optik betyder det, at ISS overtræder loven. 

Leave a Reply