En privat plejevirksomhed har inden for det sidste års tid fået tre påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det giver overskrifter i nyhedsmedier og er ikke godt for den private sektors image, lyder det fra flere kanter.
I oktober offentliggjorde Fagbladet FOA en undersøgelse, der viste, at på næsten en tredjedel – 30 procent – af tilsynsbesøgene hos private plejeaktører fandt Styrelsen for Patient Sikkerhed enten ’større’ eller ’kritiske’ problemer. Hos den kommunale ældrepleje skulle andelen være 22 procent.
Læs også: Ny opgørelse: Privat ældrepleje får oftere kritik end kommunale tilbud
Aktuelt kan man læse i flere medier, at plejevirksomheden Attendo har fået to påbud inden for kort tid på to forskellige lokationer. Virkeligheden er, at Attendo som plejevirksomhed rent faktisk har fået tre påbud på to lokationer inden for det seneste år, hvis man følger med i styrelsens opslag.
Men er det i virkeligheden så interessant, at to lokationer i en privat velfærdsvirksomhed har fået påbud?
Hvis det er det, hvad er så baggrunden for, at medierne og FOA ikke skriver om, at Kalundborg Kommune har fået seks påbud på fem lokationer?
Påbud der alle udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden eller på enkelte lokationer ifølge det særlige ældretilsyn udgør risiko for, at der ikke ydes personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet.
Det skal her bemærkes, at Styrelsen på sin hjemmeside skriver; ”Påbud offentliggøres separat på stps.dk og på sundhed.dk. Når vi konstaterer, at påbuddet er efterlevet, fjernes det fra hjemmesiderne.”
Påbuddene for Kalundborg Kommune er ligesom for Attendo alle aktive her i december 2023 og et af dem i Kalundborg Kommune med udgangspunkt i et tilsyn foretaget i oktober 2022.
Forbud mod at optage borgere
På OPS-Indsigt er indstillingen den, at tilsyn og påbud er en del af værktøjskassen for at holde vores ældreområde på niveau med det vi ønsker, men det må så også bare siges at markørerne for, hvornår en enhed kommunal eller privat får et påbud om `kritiske problemer´, er glidende og ikke umiddelbart sammenlignelige.
Det bliver vi også bekræftet i, da vi henvender os til Styrelsen for at få præciseret markørerne for, hvornår man eksempelvis trækker grænsen og lukker for optag af borgere på et plejehjem.
”Når man får et påbud, som indbefatter, at man ikke må tage nye beboere ind, så er der typisk tale om plejecentre, som er under etablering, ombygning eller forandring, og hvor der er ledige pladser,” skriver styrelsen i et svar til OPS-Indsigt.
En individuel og konkret vurdering
I 2022 – 2023 har styrelsen kun gjort anvendelse af den sanktionsmulighed to gange, så det er ikke noget der ofte tages i anvendelse, oplyser Styrelsen til OPS-Indsigt.
Læs også: Styrelse lukker midlertidigt for optag af borgere på friplejehjem
Men når vi læser igennem de mange kilometerlange beskrivelser af påbud, som Styrelsen har givet og som fortsat ligger aktivt tilgængelige på Styrelsens hjemmeside, er der flere institutioner, der eksempelvis er under forandring. – Og fra Styrelsen får vi ikke et helt tydeligt svar, hvad der er markøren for at skride til at lukke for optaget af borgere.
”Der er tale om en individuel og konkret vurdering ift til det enkelte steds situation og her er udgangspunktet dialog med stedet og så arbejder man efter et `mindstemiddelsprincip´. Det vil sige, man udsteder ikke hårde sanktioner end man vurdere der er brug for,” lyder det, da vi presser yderligere på for at få et svar.
Det skal her bemærkes, at i de to tilfælde, hvor man har brugt sanktionen, at stoppe for optaget af borgere på plejehjemmet, er der kun tale om friplejehjem. Det kan derfor undre, at Styrelsen ikke anvendte den sanktionsmulighed efter TV2`s dokumentar om det kommunale plejehjem Nørremarken i Køge, som netop fandt sted i 2022.
Kun friplejehjem har fået lukket borgeroptag
Vurderingen af Nørremarken i Køge Kommune havde nogenlunde den samme ordlyd, som på de to friplejehjem der i 2022 og 2023 har fået stoppet deres optag af borgere. ”Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.”
Da vi spørger ind til, hvorfor man ikke har lukket for borgeroptaget på plejehjem der har været i drift længe, så er svaret, at sanktionen forventes at være kortvarig (3 måneder) og derfor en hjælp til nyåbnede som Strandhøjen i Nyborg eller plejehjem i forandringer som Lærkevej i Frederikssund.
Det skal her bemærkes, at ca. hver 3 ældre der kommer på plejehjem, ikke bor der længere end et år ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Lidt forsigtigt omregnet betyder det, at et plejehjem med 100 beboere har ca. 30 ledige boliger hen over et år. Eller et sted mellem 8 og 10 ledige pladser for en genopretningsperiode ifb med et påbud.
Man kan her stille spørgsmålet om, det ikke ville være lige så relevant at lukke for borgeroptag på kommunale plejehjem, der befinder sig i en situation som Kongsgaarden i Aarhus eller Nørmarken i Køge Kommune?
Det handler ikke om kommunal eller privat
I vores dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, understreger man flere gange, at der er tale om individuelle og konkrete vurderinger på stedet (lokationen), man kan derfor ikke som FOA har gjort drage sammenligninger på tværs af begrebet kommunal og private.
Hvis vi følger dette tankesæt, så kan man heller ikke fastslå, at Kalundborg Kommune har en dårlig ældrepleje, blot fordi de har seks aktive påbud på styrelsens hjemmeside fordelt på fem lokationer. Det sammen gør sig derfor også gældende for Attendo, som har tre aktive påbud på to forskellige lokationer.
Det vi kan konstatere, er, at lige nu har de to organisationer en hel del at se til på basis af nogle individuelle vurderinger og påbud – ikke af kommunen eller koncernen men nogle lokationer, hvor plejen ikke kan betragtes som i orden og har større eller kritiske problemstillinger.
Tættere kommer vi det ikke.
