Skip to main content

Flere kommuner har de senere år forsøgt, at reducere i administrationstilskuddet til ikke-kommunale dagtilbud mod intentionerne i en lovgivning, som er ret tydelig.

Men selvom paraplyorganisationer på dagtilbudsområdet gang på gang har forsøgt at fortælle en række kommuner, hvordan man skal udmønte administrationstilskuddet til ikke-kommunale dagtilbud, så har kommuner som Frederiksberg og Hvidovre kommuner holdt fast på, at de kunne sænke administrationstilskuddet til under 2.1. pct.

Læs også: Kommunalt direktionsforslag til budget 2023 – kommunalisering af alle selvejende dagtilbud

Først var det Hvidovre Kommune, der nedsatte administrationstilskuddet til kommunens selvejende dagtilbud til 1,5 % tilbage i 2018 uden dokumentation for, at det rent faktisk svarede til kommunens egen administration. 

Senest har Frederiksberg Kommunes politikere ved budgetforhandlingerne i 2023 foreslået samme model for deres kommune i forbindelse med en sparerunde.

Men den går ikke længere. 

Ifølge et svar til daginstitutions-organisationen DLO slår Børne- og Undervisningsministeriet nemlig nu endelig fast, at kommunerne ikke frit kan vælge en administrationsprocent til de selvejende og private institutioner.

Glæde hos paraplyerne

Det giver anledning til glæde blandt alle de paraplyorganisationer, som OPS-Indsigt har været i kontakt med.

”Vi er rigtig godt tilfredse med ministeriets udtalelse,” siger Tanja Krabbe, der er sekretariatsleder i DLO. 

“Det er en sand julegave for de selvejende og private dagtilbud, der hver dag arbejder for at være et nytænkende og vigtigt supplement, hvor man prøver nye ting af og står på skuldrene af engagerede forældre,” udtaler Claus Thykjær der er direktør for FOBU.

 

”Det ministeriet skriver, har jo været vores opfattelse af, hvordan loven skal tolkes lige siden den kom i 2005. Det er i den sammenhæng glædeligt, at der kommer en så grundig og præcis vejledende udtalelse fra ministeriet, som gør det klokkeklart, at kommuner som fx Hvidovre Kommune, der tidligere har nedsat administrationsbidraget, har foretaget sig noget ulovligt og det forventer vi bliver rettet op,” siger seniorkonsulent Morten Kyst fra administrationsselskabet Spia.

Har afprøvet lovens grænser

Læser man mellem linjerne, står der i Børne- og Undervisningsministeriets udtalelse, at kommunerne blot skal følge lovgivningen.

”Vi har haft brug for, at ministeriet slog fast, hvordan man fortolkede loven og her kan vi så konstaterer, at ministeriet fastslår, at det er noget man skal aftale og kan man ikke blive enige, så er der en tilbagefaldsregel,” siger Tanja Krabbe. 

Hun oplever, at der er nogle kommuner, der har grumme svært ved at læse loven og har prøvet af, om loven gav dem ret til at bestemme, hvad administrationstilskuddet skal være. Det vil sige, hvis kommunerne tænker administrationstilskuddet skal skrues længere ned end de fastsatte 2.1 pct. så har det været kommunernes opfattelse, at det kan man bare gøre. 

Men det bør altså være et overstået kapitel, når man læser svaret fra ministeriet.

Det giver Claus Thykjær hende ret i.

 

Læs også: Regeringen ønsker frisættelse, men i kommunerne strammes garnet

 

Sikkerhed, dokumentation og klagemulighed “Med den nye vejledende udmelding fra ministeriet har vi sikkerhed for, at de selvejende institutioner modtager et tilskud svarende til administration på 2,1 % og ikke lavere, medmindre kommunen kan dokumentere, at de selv gør det billigere,” fastslår Claus Thykjær.

Han peger på, at de ikke-kommunale dagtilbud har været på vej ind i en negativ prisspiral, hvor kommunerne har sænket administrationsprocenten til et niveau, som har medvirket til, at institutionerne ikke har kunnet leve op til loven uden at skulle tage midler fra det pædagogiske område.

 

“Vi har fået en klagemulighed, og vi har fået sikkerhed for, at kommunen skal dokumentere deres udregninger af administrationstilskud til de private og selvejende institutioner. Dermed kan kommunerne ikke bare sætte deres procentsats, som de vil. Det giver en ny og større tryghed for vores institutioner i det nye år,” afslutter Claus Thykjær.OPS-Indsigt har i forbindelse med denne artikel kontaktet både Hvidovre Kommune og KL og vi forventer, at vende tilbage med en opfølgning på deres perspektiv ift ministeriets vejledende udtalelse.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply