Læringspunkter og erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og aktører bliver stadig mere interessant, når man blandt andet ser på væksten i antallet af friplejehjem.
Det er blandt nogle af årsagerne til, at det gode samarbejde mellem kommuner og aktører på friplejeområdet var sat på dagsordenen, ved et seminar afholdt af advokatselskabet Horten for netop kommuner og private aktører.
Væksten af friplejehjem er som sagt gået meget frem de seneste år. Det er så markant, at over 80 pct. af væksten af det samlede antal plejeboliger har været drevet af friplejeleverandører siden 2016. Det fremgår af data fra Danmarks Statistik.
I runde tal lyder det af mindre, for der er tale om i alt 1300 flere friplejeboliger, siden man fik lovændringen på friplejeområdet i 2015. Det skal holdes op mod den relativt lave vækst, som der har været blandt de kommunale plejeboliger på ca. 13 pct.
Ingen operatør sparker døren ind
Vi kommer i denne artikel med enkelte centrale nedslagspunkter fra seminariet hos Horten, hvor deltagere fra den kommunale og private sektor kom 360 grader rundt om friplejemarkedet. Her fik de bl.a. overblik over aktørerne, et bud på hvem der investerer i markedet, pleje operatørens perspektiv, beregningsmodeller og ikke mindst to cases fra virkeligheden
Rikke Søgaard Berth der er advokat og partner gav et godt og illustrativt overblik over aktørerne og de mange forbindelseslinjer, der er mellem kommunen, ejendomsudvikleren, plejeoperatøren, borgeren og andre kommuner.
I princippet kan en ejendomsudvikler nøjes med at købe en privat grund, der ligger inden for kommunens plangrundlag for institutioner som friplejehjem og så påbegynde etableringen, men her understregede Rikke Søgaard Berth, at hun endnu havde til gode at møde en operatør der på den led havde sparket sig vej ind i kommunen. ”Selvom kommunen ikke har nogen retslig styring af dette, så er det ikke mit indtryk, at det er den måde man arbejder på,” sagde hun.
To investortyper
Klaus Ahm fra Ahm Consult, som har rådgivet ved flere af de friplejebyggerier, der er i drift, præsenterede deltagerne for to investorprofiler.
”Der tegner sig to typer af investorer i friplejehjem, som har forskellig investeringshorisont – dvs, hvor længe de påtænker at eje friplejehjemmet. Den ene investortype er kapitalfonde, som typisk har en investeringshorisont på op til 6-7 år, mens den anden type ofte er pensionskasser, som typisk ikke har en ”slutdato” for deres ejerskab. Begge investortyper kan have forskellig risikovillighed, og dermed dække flere eller færre dele af hele værdikæden,” forklarede han.
Eftermiddagen blev afsluttet med gennemgang af to spændende cases, set i kommuneperspektiv. En der var undervejs (Brøndby Kommune) og en case om et friplejehjem der er taget i drift. (Greve Kommune)
Har flere gange været i dialog med markedet
Brøndby Kommune er interessant fordi det ikke oprindeligt var en del af planen, at man skulle have et friplejehjem, samtidig er det en case omkring et friplejeprojekt i de tidlige stadier.
Her fortalte Casper Toftholm, der er teknisk direktør om den proces kommunen bl.a. har haft siden foråret 2023, hvor kommunen i flere omgange har været i dialog med aktørerne og bl.a. har afholdt markedsdialog med interesserede aktører og herefter justeret udbudsmaterialet til på flere punkter. Den 8. november har byrådet tiltrådt et udbudsmateriale for salg af en grund mhp på opførelse af et friplejehjem på mindst 104 plejeboliger. (Tilbudsfrist den 26. januar 2024.)
Det skabet en del spørgsmål, at Brøndby Kommune i udbudsmaterialet vægter projektbeskrivelsen af et kommende friplejehjem mest, hvor højeste pris og proces vægtes ligeligt men mindre.
For hvor store bygningsspecifikke krav til bygherre kan kommunen egentlig lægge ind i udbudsmaterialet til et grundsalg?
Betydningen for det kommunale maskinrum
Fra Greve Kommune mødte deltagerne Martin Nordentoft Rasmussen, centerchef for sundhed og pleje, hvor man her i sommer har åbnet friplejehjemmet Fribo Greve, der drives af Altiden.
Her fik deltagerne et indblik i den samarbejdsaftale Greve Kommune har lavet med friplejeleverandøren, herunder afregningsgrundlag, levering af sygepleje, krav til kvalitet, m.v.
Martin Nordentoft Rasmussen konstaterede, at det er et ret omfattende arbejde at få en ny friplejeleverandør, ”Noget som kan sidestilles med implementering af aftale i forbindelse med serviceudbud,” sagde han.
Han gav også deltagerne et blik ind i det kommunale maskinrum efter, at samarbejdet var gået i drift, herunder opgaverne som handlekommune og tilsynsforpligtelsen.
