Skip to main content

De har solgt deres koncept til godt 30 kommuner og flere lande med en App, der understøtter transport på en helt særlig måde.

Det er ingen hemmelighed, at det er blevet vanskeligere at komme rundt med den offentlige transport uden for de store byer. Busruter nedlægges blandt andet som følge af den pressede økonomi og sporadiske brug, men det fjerner ikke transportbehovet for en række mennesker, mener to iværksættere.

Læs også: Kommunale transporttilbud tager arbejdet fra private taxaer 

”Familier særligt i landdistrikter bliver efterladt uden mulighed for at tage andet end en bil. Der er skabt et A- og B-hold i forhold til mobilitet. Det rammer alle, men især de unge. De bliver meget afhængige af deres forældres villighed til at køre dem rundt,” siger Anders Muusmann til Jyske Vestkysten.

Han er en af de to iværksætter, der har udviklet samkørselsappen `nabogo´, som de siden 2018 har fået spredt ud til rigtig mange kommuner.

Projektet er også interessant, fordi samkørsel ifølge en undersøgelse fra DTU er et oplagt valg og den næst billigste i transportsektoren, når man vil opnå CO2-reduktioner. Det kræver ikke nye anlæg eller materialeproduktion, men blot at udnytte eksisterende ressourcer: de tomme sæder i private biler. 

En del af den kollektive trafik

En af de kommuner der har indgået kontrakt med Nabogo er Horsens Kommune.

Det er sket, fordi Horsens Kommune har en ambition om at være klimaneutral i 2030. Målet er færre biler på vejene – og et af midlerne er mere samkørsel i hverdagen.

Derfor har man gjort Nabogo til en del af den kollektive trafik. Og spørger man Rikke Christensen (R), formand for kommunens bæredygtigheds-, natur- og klimaudvalg, så handler det rigtig meget om at få horsensianerne til at ændre vaner, lyder det i en pressemeddelelse.

”I vores arbejde for at nå målet er det helt centralt, at vi får lettet co2-aftrykket fra transporten. Ud over den åbenlyse klimamæssige fordel betyder samkørsel mindre trængsel på vores veje og færre biler på parkeringspladserne. Og så giver vi hinanden mange flere transportmuligheder, når vi tilbyder et ellers tomt sæde til én, som skal samme vej,” siger Rikke Christensen.

Den største barriere er vanetænkning 

Helt fra starten af projektet besluttede de Anders Muussmann og hans partner Kasper Dam Mikkelsen, at nabogo skulle være en app, som kunne anvendes af det offentlige og derved blive et supplement til busser frem for en konkurrent. Selv beskriver de to iværksættere samkørslen som den moderne bus.

Aktuelt har Nabogo lige indgået et treårigt partnerskab med Region Syddanmark, der vil udbrede tjenesten til 15 ungdomsuddannelser i regionen.

Med aftaler i snart 31 kommuner lyder de to iværksætteres projekt som en succes, men det har ikke været uden udfordringer.

En af de største barrierer er vanetænkning, mener de.

”Politikere og administrationer skal turde at gøre noget andet end at give penge til busser. Det kan være vanskeligt at sælge projektet, fordi det kræver nogle, som tør gøre noget nyt og derved tage en risiko for at mislykkes,” siger Kasper Dam Mikkelsen.

Knap 30.000 danskere – hovedparten i landdistrikter – er brugere af Nabogo. I Nordjylland havde men man landede på 20.000. Det svarer næsten til antallet af plusture (det vil sige flextaxa til et knudepunkt) i regionen, skriver Kasper dam Mikkelsen.

Om Nabogo

Brugen af Nabogo-app’en er ren deleøkonomi mellem brugerne, dvs. chaufføren og passagererne.

Økonomien styres i app’en. De første 10 km af hvert lift er gratis for passageren. Overstiger turen 10 km, betaler passageren 75 øre/km for resten af turen til chaufføren. Nabogo betaler chaufføren en takst på 10 kr. for ethvert lift mellem 0-10 km. Overstiger turen 10 km, betaler passageren den normale takst på 75 øre for resten af turen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply