Trods en bemærkelsesværdig stigning i ældre, hvor vi ifølge Danmarks Statistik har haft en vækst blandt ældre over 80 år på i gennemsnit ca. 2,5 pct årligt fra 2014 og frem til nu, så ligger væksten i plejeboliger relativt lavt på 0,5 pct i gennemsnit.
Forskellen i henholdsvis befolknings- og boligvækst rejser spørgsmålet om, hvornår kommer der en bølge af efterspørgsel på plejehjem?
Kommunerne kan nemlig ikke vedblive at skubbe væksten i plejeboliger foran sig, erkender KL`s formand Martin Damm i et interview med OPS-Indsigt.
Læs også: En cocktail af tre kendte elementer kan oversvømme plejeboligmarkedet
Vi har sat Ulrik Ahrendt-Jensen, som er administrerende direktør for OK Fonden stævne, for at få hans perspektiv på, hvorvidt OK Fonden vil kunne træde til og gå ind i byggeriet af ti nye plejehjem, hvis kommunerne skulle løbe ind i en bølge efterspørgsel på fx 100 plejehjem inden for en kort årrække?
”Det korte svare er ja, det kan vi godt, Det lidt længere svar er, at det kræver naturligvis at processerne med kommunerne glider. Det oplever vi sådan set i de kommuner, hvor vi er, men jeg siger det fordi, vi her taler om en rigtig stor opgave med mange plejeboliger, hvis samfundet på kort tid skal vokse med 100 plejehjem,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.
Tallet 100 er ikke helt tilfældigt, flere aktører og analyser peger på, at det godt kunne være et behov vi stod med i 2030. Her er det værd at bemærke, at vi fra 2023 og til 2030 kan forvente at ca. 130.000 går ind i den aldersgruppe vi ofte betegner som 80 plus. (Artiklen fortsætter efter grafik)
","contentType":"image"}" data-trix-content-type="image" data-trix-id="207" class="attachment attachment--content">OK Fonden er en af de selvejende plejeleverandører, der i de her år vokser ind på friplejemarkedet, så det er derfor interessant at vide, hvor meget de kan bidrage med. Det er her værd at bemærke, at andre over for OPS-Indsigt har tilkendegivet, at de lige reducerer lidt i deres vækst.
Bør spredes ud over fem til seks år
Ulrik Ahrendt-Jensen er overbevist om, at OK-Fonden godt kan træde til og medvirke til, at dække en god andel af et krav om flere plejeboliger, men som han siger, ”hvis vi skulle stå for ti projekter inden for en treårig periode ville det blive rigtig hårdt.”
Men han tror ikke, at det er realistisk, at vi vil løbe ind i en så stor koncentration byggerier, men hvis man fordelte det ud over en fem til seksårig periode, så ville det være rigtig gavnligt for det behov han iagttager er på vej ude i horisonten.
Både hos DI Byggeri og hos Northern Horizon Capital, der investerer i byggeri af friplejehjem, peger man på, at plejehjemsbyggeri tager tid.
”Beslutningsprocesserne omkring etablering af plejehjem er forholdsvis langstrakte, og vi ser jo nok i dag, at det næsten tager 5 år fra én kommune, har et ønske om etablering af et friplejehjem til det er etableret, og det udfordrer, selvom viljen skulle være der hos kommunerne,” siger Kasper Wehner, der er Investment Director.
Fleksible boliger
Men hvorfor, ser det ud til, at man bygger så lidt?
”Tager vi i helikopterperspektiv. Så kan vi se ind i en et enorm kapacitetsbehov, men her skal man være opmærksom på, at for mange enkelte kommuner ser det slet ikke sådan ud. Faktisk møder vi kommuner, der ikke har behov før omkring 2026 og lige nu har noget der ligner overkapacitet,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.
Han peger på, at hvis man ser på fremskrivninger fra Danmarks Statistik, så flader bølgen ud efter nogle år, og her skal vi være opmærksomme på, at vi ikke får os forebygget.
”Vi skal handle nu, men samtidig gøre det her klogt. Vi skal derfor, når vi bygger tænke på, hvordan vi kan skabe fleksible boliger, der kan konverteres til ungdomsboliger, behandlings- eller botilbud på det tidspunkt, hvor bølgen lægger sig og behovet bliver et andet,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Øge aktionsradius ud i eget hjem
Konkret tænker han for at gøre regnestykket let, at hvis man bygger 100 boliger, så kunne nøjes med at bygge de 60 som plejehjem og de 40 beliggende i nær tilknytning som hybridboliger, der kan få plejestatus og tilknyttes plejehjemmet, når behovet opstår for borgeren.
”Men det kræver lovændring, så vi som plejeoperatør får ret til, levere hjælpen inden for eksempelvis 200 meter fra plejehjemmet,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Den lovgivning Ulrik Ahrendt-Jensen henviser til er lovgivningen omkring frit-valg af hjemmepleje. Her vil modellen som OK Fonden foreslår med fleksible boliger, hvor man lukker en række boliger i nærheden af et plejehjem ind under plejehjemmets aktionsradius, potentielt reducerer marked for hjemmeplejeleverandørerne.
Sund aldring er en joker
Ulrik Ahrendt-Jensen ser ligesom andre med bekymring på, hvordan man kan løse udfordringerne med stadig flere ældre.
”Der en joker i den sammenhæng. Det et er visitationsgraden og den falder voldsomt i de her år. Og spørgsmålet er her om vi i virkeligheden skubber en stor pukkel foran os, måske godt hjulpet af sund aldring, hvor de ældre levere længere bedre,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Han er bekymret for, at vi overser nogle faktorer og pludselig står med mange ældre, der efter et længere liv med sund aldring får en brat faldende sundhedskurve, og dermed efterspørge pleje i større mængde, så vi måske på et tidspunkt står med et større kapacitetsunderskud end vi kan forudse.
Noget tilsvarende giver Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri udtryk for i et interview med OPS-Indsigt. Hans pointe er derfor, at kommunerne skal se plejehjemsbyggerier som langtidsplanlægning og det mener han ikke kommunerne har gjort indtil nu.
