Byggeriet af plejehjem har ikke fulgt den demografiske udvikling de sidste mange år, hvilket vi tidligere beskrevet i en analyse her på OPS-Indsigt. Det mener Anders Stouge der er direktør i DI Byggeri er et problem.
”Kommunerne burde bygge efter det demografiske behov,” siger han til OPS-Indsigt med henvisning til, at byggeri af plejehjem handler om langtidsplanlægning.
Han siger ikke direkte, at kommunerne har sovet i timen, men understreger flere gange, at det handler om langtidsplanlægning, hvis man skal hjælpe kommunerne med at få tilpasset bygningsmassen inden, der kommer en bølge i efterspørgslen fra de mange nye ældre.
Læs også: Byggeriet står ikke nødvendigvis klar til et byggeboom af plejehjem.
Den demografiske udvikling kan ikke ganges med historik
Men hvad tænker KL`s formand Martin Damm om, at væksten i plejeboliger, hverken matcher demografi eller visitationsgrad?
”Det er rigtigt, at det med at få bygget flere plejehjem har trukket ud. Ser vi på fremtiden, så er det også rigtigt, at vi ikke kan vedblive at skubbe det foran os. Der vil være behov for mere kapacitet i fremtiden, det er der ingen tvivl om,” siger Martin Damm.
Han forklarer den lave vækst af plejeboliger med flere ting.
”For det første kan man ikke bare gange den demografiske udvikling blandt ældre med en historisk adfærd, for så fanger man jo ikke den adfærdsændring, vi aktuelt iagttager hos de ældre og så får man måske et forkert tal for den kapacitet, der er behov for,” siger Martin Damm.
Hans perspektiv er dermed væsentligt anderledes en Anders Stouges.
Bekymret for at få bygget for meget
Martin Damm peger desuden på, at man kan lære af 80-erne, hvor man byggede rigtig mange ældreboliger, fordi det lå i tiden og man forudså, at der kom flere ældre. ”I dag vil mange ældre ikke bo i ældreboliger, ”siger Martin Damm.
NB-Økonomi har tidligere skrevet om det store lejetab på 255 mio. kr., som 82 kommuner har grundet tomme almene ældreboliger i 2022.
”Når der ikke er bygget mere, så er det også et udtryk for, at man i kommunerne er bekymret for at få bygget for meget. Vi vurderer også situationen i min egen kommune og her bemærker vi, at efterspørgslen ikke er steget,” siger Martin Damm.
De få midler som kommunerne har på deres anlægsramme, skal nemlig ifølge Martin Damm bruges samfundsmæssigt fornuftigt, man er med andre ord bekymret for at få bygget for meget og det forkerte.
Læs også: Vi skal bygge klogt
”Det er jo heller ikke sådan, at borgerne meget gerne vil bo på et plejehjem. Det er ligesom den sidste løsning, derfor oplever jeg, at borgerne hjulpet af hjemmeplejen og familien holder den gående så længe som muligt i eget hjem,” siger Martin Damm.
Det svarer godt til nogle af, de årsager OPS-Indsigt tidligere har undersøgt i forhold til, hvorfor visitationsgraden er faldet. Adfærden er, som Martin Damm siger ændret. Borgerne bliver bare længere i eget hjem.
En suspendering af anlægsloft er ingen hjælp
OPS-Indsigt har tidlige afdækket, at 88 pct. af væksten i plejeboliger de seneste år er drevet af friplejeoperatører og det overrasker ikke Martin Damm.
”Hvis du laver to systemer, hvor det ene system tæller med og det andet tæller ikke med i kommunernes snævre anlægsramme, så giver det næsten sig selv, at det er firplejehjemmen der står for væksten,” siger han.
Martin Damm tror heller ikke på, at man kan nå meget ved at suspendere anlægsloftet ift byggeri af plejehjem, for som han siger;
”Der findes ikke free money noget sted i systemet, så hvis vi får en afløftning det ene sted, vil det fortrænge noget andet. Det vil naturligvis have en virkning i forhold til, at vi får bygget flere plejeboliger, men hvis den samlede sum til anlæg er den samme, så bliver der bare mindre til noget andet et andet sted i systemet,” siger Martin Damm.
Plejeoperatør skal deltage i byggeri
I byggebranchen har der været ryster fremme om, at man kunne komme i en situation, hvor det var en løsning, at investorerne og bygningsudviklere nærmest byggede plejehjem på samlebånd til det offentlige. Det scenarie ser Martin Damm ikke for sig.
”Det er for mig at se, uanset om det er en kommune eller en friplejeleverandør væsentligt, at den der skal drive plejehjemmet bagefter, er med til at sætte sit præg på bygning og indretning i byggefasen,” siger Martin Damm.
Spørgsmålet er her, hvor står friplejeleverandørerne?
Spørger man Nicklas Thorsbrenner, som er ejendomsudvikler og partner i Scandinavian Property Development, der har stået bag 8 friplejehjem, så har kommunerne medvirket til en usikkerhed omkring den efterfølgende drift af friplejehjemmene ved deres måde at agerer på.
Det betyder blandt andet, at de friplejeoperatører som lige har løftet næsten 90 pct. af de sidste fem års vækst i plejeboliger træder på bremsen. Hvorfor de gør det, folder Nicklas Thorsbrenner ud i et interview med OPS-Indsigt.
Læs også: Friplejeleverandør: Hvert plejehjem er en forretning, der skal stå for sig selv
