Udbudsmarkedet er gået fra en mere stationær tilstand til et omskifteligt liv. ”Det sker hele tiden en udvikling, som både ordregiver og tilbudsgiver skal være opmærksomme på,” siger advokat Malene Roose Bagh, der er partner hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.
OPS-Indsigt har sat hende stævne forud for årets største udbudskonference, arrangeret af JUC og Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor hun er en af konferencelederne. Sidste år deltog ca. 200 i konferencen, som er et fagligt forum for det man kunne beskrive som ”udbudsdanmark.”
Nye Eforms og self-cleaning
Men hvad oplever Malene Roose Bagh, der til daglig er en af landets førende udbudseksperter, fylder lige nu?
”Vi har haft en periode med inflation og prisudfordringer, som har påvirket både ordre- og tilbudsgivere, ligesom der også har været leveringsvanskeligheder. Hertil kommer, at klima og bæredygtighed også fylder på agendaen. Når jeg siger, at der hele tiden sker en udvikling, der ændrer forholdene, så tænker jeg også rent praktisk bl.a. på de nye Eforms, som ordregiver har skullet bruge fra den 25. oktober. Det er et helt nyt format, som jeg ved optager en del ordregivere netop nu,” siger hun til OPS-Indsigt.
Læs også: Klimahensyn spiser kortsigtede indkøbsbudgetter til morgenmad
Fra den 1. januar 2023 har ordregivere desuden skullet indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hver gang det skal vurderes, om en tilbudsgiver opfylder betingelserne for self-cleaning i udbud.
”Det ved jeg har optaget en del ordregivere og tilbudsgivere, og her samler Kenneth Skov Jensen, som er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, konklusionerne fra de første cases på torsdag. Men det er ikke det eneste, der fylder,” siger Malene Roose Bagh til OPS-Indsigt.
Gap-kontrakter indtager en betydelig rolle
Klimakrisen presser sig som nævnt også på i udbudsarbejdet i forhold til bæredygtighed og ESG. I EU-termer hedder det Environmental, Social & Governance, og det er en udløber af kravet om bæredygtighedsrapportering, hvor man sikrer, at virksomheder står til ansvar for deres klimamæssige aftryk.Læs også: Faldgruber i nyt EU-regelsæt om virksomhedernes bæredygtighed
En af de udfordringer der også fylder hos især ordregivere er ”gap-aftaler”, altså midlertidige aftaler, som skal lukke hullet mellem den aftale, der er udløbet og den, som man efter et genudbud agter at indgå.
”Her sker det jo ind i mellem, at processerne bliver forsinkede, hvad enten ordregiver måske kommer til at starte genudbuddet for sent op eller bliver forsinket undervejs, eller en sag ved klagenævnet tidsforskyder muligheden for at indgå en ny aftale,” siger Malene Rose Bagh.
Gap-kontrakter indtager ifølge Malene Roose Bagh en betydelig rolle i den praktiske udbudsvirkelighed, og der har på det seneste været en del klagenævnskendelser om emnet. Så hvad er de retlige rammer og muligheder, når behovet for kontinuitet og stabilitet møder det udbudsretlige omgåelsesforbud?
Det dykker advokat Anders Nørgaard, partner hos Publicure Advokatfirma ned i på et af de fire spor.
Det er JUC der torsdag den 2. november i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten afholder udbudskonferencen. (Læs programmet her)
”Samlet set har vi gået efter at tilrettelægge konferenceprogrammet, så det afspejler mange facetter af de udfordringer, som både ordregivere og tilbudsgivere møder her i 2023,” siger Malene Rose Bagh.
Læs også: Udbudsloven er ligeglad med din virksomheds klimapolitik
