Medens regeringen arbejder med at få en ny ældrelov klar til et udspil, hvor der bl.a. lægges op til, at der skal være professionelle bestyrelser på de lidt under 800 kommunale plejehjem, så har flere non-for-profit aktører været i gang med at opgraderer deres bestyrelser.
Det er interessant, fordi regeringen og Ældreminister Mette Kierkgaard har meldt ud, at man vil arbejde med lokale bestyrelser, hvor man ansætter eksempelvis lokale erhvervsfolk.Læs også: Byrødder har behov for mere viden, for at diskuterer plejehjemsbestyrelser
På OPS-Indsigt har vi lavet en kort rundspørge blandt flere af de selvejende non-for-profit aktørerne, mhp at få en fornemmelse af hvorvidt vi er på vej ind i et kapløb om de gode professionelle kompetencer. Generelt kan man iagttage, at non-for-profit aktørerne deler sig i to kategorier. Dem der har ikke for nyligt har skiftet meget ud i deres bestyrelsesmæssige profilsammensætning og så dem der har arbejdet aktivt med den opgave det sidste år.
Behov for en bred vifte af kompetencer
Danske Diakonhjem er den største aktør på friplejemarkedet, her tiltrådte Christiane Dahlerup som administrerende direktør i 2022 med en baggrund fra det private erhvervsliv, der ligger et pænt stykke fra det vi normalt forbinder med blød velfærd.
Samtidig har organisationen opgraderet deres faglige ledelse med to såkaldte diakonhjemschefer ud over de enkelte plejehjems forstandere.
Christiane Dahlerup har tidligere overfor OPS-Indsigt fortalt, hvordan man på bare fem år har åbnet 14 friplejehjem og nødvendigheden af, at hvert friplejehjem kan få oparbejdet en robusthed, så det kan stå igennem de udsving der er på markedet.
Nu har Danske Diakonhjem så udvidet bestyrelsen med nye kompetencer.
”Danske Diakonhjems styrkelse af vores bestyrelser sker i forlængelse af, at vi som organisation har vækstet med mange nye friplejehjem på få år. Vores nye bestyrelsesmedlemmer kommer med en bred vifte af kompetencer, som er særdeles efterspurgte i forhold til den udvikling, vi gennemgår som organisation, og særligt har vi vægtet kompetencer inden for lovgivning, økonomi og HR,” siger Christiane Dahlerup til OPS-Indsigt.Konkret har Danske Diakonhjem opgraderet bestyrelsesarbejdet med 3 nye medlemmer. Nicolai Hesdorf som er nyt medlem af Fonden for Danske Diakonhjem og kommer med en mangeårig baggrund fra rådgivningsbranchen, bl.a. som ansvarlig for Deloittes strategipraksis og han sidder tillige i bestyrelsen for Danske Spil.
Michael Rosenvold er sammen med Alexandra Kronborg valgt til bestyrelsen for Danske Diakonhjem Friplejehjem. Michael har en baggrund som bl.a. økonomidirektør (CFO) hos børsnoterede Simcorp, og Alexandra har en ledende HR-rolle i STARK Group, bl.a. med øverste ansvar for rekruttering.
Det er en bevidst strategi
Hos Fonden Mariehjemmene der driver 8 plejehjem, og som lige har åbnet et nyt friplejehjem i Sorø, samt har et på vej i Gribskov, har man også set nødvendigheden af at trække erhvervsprofiler ind i bestyrelsen.
”Det her er en erkendelse af, at det jo i høj grad er forretninger, som vi driver. Det giver et stærkt behov for forretningsudvikling og finansiel forståelse på bestyrelsesniveau. Det betyder, at flere af vores bestyrelsesmedlemmer ikke i det daglige er forankrede i velfærdsområdet,” siger Administrerende direktør Malene Størup.
Hos Mariehjemmene har man inden for det sidste halve års tid fået tre nye bestyrelsesmedlemmer. Senest er Anette Damgaard tiltrådt som ny formand for Mariehjemmenes Fondsbestyrelse i september. Hun arbejder til dagligt som Senior Vice President i Falck, og har stor erfaring i kommercialisering, optimering og forandringsledelse indenfor sundhedsområdet.
”Det her er en helt bevidst strategi. Når vi bl.a. ser på de markedsforhold, der er i forhold til friplejehjem, så har vi som organisation også været på udkig efter kompetencer, der potentielt kan medvirke til udvikling af nye forretningsmodeller, så vi fortsat kan medvirke til at løfte den samfundsopgave, som der ligger i vores værdisæt,” siger Malene Størup.
Udover Anette Damgaard så er Jørgen holm trådt ind i mariehjemmenes bestyrelse, som ny næstformand og kommer med en baggrund Nordisk kreditchef for Business Banking i Nordea
Hanne Brinch er det tredje nye bestyrelsesmedlem hos Fonden Mariehjemmene. Hun har bl.a. været Head of Strategy Execution i A.P. Møller-Mærsk samt Partner i Accenture
”Man kan sige, at modsat regeringen, så nøjes vi ikke med at tale om en professionalisering af bestyrelsen. Vi gør det.”