De fleste der interesserer sig for ældreplejens fremtid kender prognoserne. Vi får flere ældre over 80 år. I 2023 vil vi have ca. 160.000 flere end i 2020 ifølge Danmarks Statistik, ligesom behovet for flere plejehjem inden for de næste syv år fra flere sider er estimeret til minimum 100 nybyggede, hvis man tager udgangspunkt i det nuværende visitationsniveau.Hertil kommer udfordringerne med at skaffe de faglige kompetencer, der skal levere den service, som kontinuerligt vil stige i efterspørgsel de næste mange år.
Det var en del af bagtæppet torsdag eftermiddag på et velbesøgt debatseminar hos Forum for Fremtidens Ældrevelfærd. Et netværk der er initieret kapitalforvalteren Northern Horizon igennem de tre sidste år. Her kunne man møde deltagere både virtuelt og fysisk på tværs af den offentlige og private sektor.
Temaet for årets debatseminar var ”Forandring og nytænkning af ældrevelfærden i Danmark” i erkendelse af, at vi ikke alene kan fortsætte med at løse ældreplejens mange opgaver og udfordringer med de løsningsmodeller vi har. På tre timer, med seks deltemaer gennemgik og udfordrede ni oplægsholdere og debattører et tæt besat program om prisfastsættelse på friplejehjem, sikring af ældreboliger fremover og kommunernes udfordringer med hård statslig budgetstyring, samt inspiration fra andre lande i Europa.
Det hele blev styret, udfordret og faciliteret af bestyrelsesformand og medstifter af Northern Horizon Lars Ohnemus.Vi bringer her tre-fire nedslag fra afviklingen af det komprimerede program (Få programmet her)
Udfordrede VIVE
Tidligere direktør i konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen gennemgik en ny analyse af de kommunale afregningstakster, som han havde foretaget på vegne af Fremtidens Ældrevelfærd.
Her konstaterede han, at der er ingen sammenhæng mellem den pris der udregnes og de omkostninger kommunerne har.Læs også: Ny undersøgelse af friplejemarkedet: Ingen sammenhæng mellem omkostninger og takster
Finn Lauritzen udfordrede i sit oplæg bl.a. VIVE´s tilsvarende analyse, som vi tidligere har omtalt her på OPS-Indsigt. Hvor analysen fra Forum for Fremtidens Ældrevelfærd er baseret på data fra 84 kommuner, så er VIVE`s analyse til sammenligning baseret på data fra 18 kommuner.
Her fandt Finn Lauritzen dele af VIVE`s konklusion ikke retvisende, når instituttet konkluderer, at de fastsatte takster ”er et rimeligt udtryk” for omkostningerne, at kommunerne ”forsøger at beregne omkostningerne korrekt” og er ”lydhøre over for eksterne input”.
Han pegede dog på, at VIVE`s konklusion muligvis kan være retvisende for de 6 udvalgte kommuner, organisationen har talt med.
”Vores vurdering er således, at de fleste kommuner opfatter reglerne for, hvordan omkostningerne skal opgøres, som så indviklede, at mange af dem kun følger reglerne delvist,” sagde han.
Risikoen for plejeoperatøren
Men set i lyset af, de store prisvariationer i kommunernes takstberegninger, hvad tænker plejeoperatørerne så om nytænkningen af fremtidens ældrevelfærd?
”Friplejehjem er ikke en fri omgang, forstået på den måde, at der er en risikodeling, som lige nu udfordrer plejeoperatørerne, fordi vi har en takst, der svinger fra år til år afhængigt af kommunernes beregning. Det vil sige, vi skal drive det samme plejehjem det ene år for én takst og det næste år for en potentielt lavere takst,” lød det fra Malene Størup, der er direktør for Mariehjemmene.
Hun pegede desuden på, at man må arbejde med, at der skal være en forpligtigelse mht fast pris og kundegrundlag for kommunerne, når de inviterer operatører ind over kommunegrænsen for at bygge et ny friplejehjem.
Her skal man tænke på, at en stor del af den langsigtede risiko i friplejeprojekter ligger hos plejeoperatørerne, fordi operatørerne typisk har nogle lange lejekontrakter med boligejerne, hvor huslejen skal svares uanset indtjeningsforholdene.
I debatten blev risikofaktoren påpeget flere gange og her var omdrejningspunktet netop de indbyggede risikofaktorer, som en af årsagerne til at operatørerne lige nu sidder stille.
Læs også: Friplejeleverandør: Hvert plejehjem er en forretning, der skal stå for sig selv
På et tidspunkt vender demografien
Hos OK-Fondens bestyrelsesformand Poul Erik Wiedemann lagde man vægt på, at kommuner og operatører skal være opmærksomme på at bygge det rigtige.
Her pegede han på, at selvom vi lige nu kan se ind i et stigende behov for mange tusinde antal plejeboliger, så skal man være opmærksom på, at på et tidspunkt vender demografien, ”Og så har vi en opgave sammen med investorerne, at kunne få de her boliger konverteret til noget andet,” lød det.
Fremtidens boliger skal altså kunne skifte status og man skal tænke i hybridløsninger.
Restlevetiden stiger, men sundhedstilstanden følger ikke med
Ser vi ud over ud over landets grænser for at få inspiration, så konstaterede professor Svend Erik Hougaard Jensen fra CBS i et underholdende oplæg, at udviklingen ude i Europa på den store klinge ikke var så meget anderledes end i Danmark.
Restlevetiden stiger, men sundhedstilstanden følger ikke med og familiestrukturen er forandret i forhold til tidligere tider, hvor der var plads til omsorg i det nærer, så vil kravet stige til de udearbejdende familier, som samtidig har en forventning om, at det ikke er dem der skal passe de ældre.
Dermed er man på vej ind i en ond spiral, vi allerede ser begyndelsen af i dansk velfærd, hvor efterspørgslen på hænder ikke kan matche forventningerne om pleje og omsorg fra samfundet.
Der skal med andre ord nye løsninger til og her pegede flere af deltagerne, herunder Peter Aadal Nielsen fra institut for fremtidsforskning på udvikling af digitale og teknologiske løsninger i højere omfang end vi hidtil har set.
