Skip to main content

Velfærdskoncernen Carelink A/S opruster, opdeler og udvider ledelsen på koncernniveau. Det oplyser administrerende direktør Brian Rosenberg til OPS-Indsigt.

”Vi er i gang med at bygge en velfærdskoncern og det er derfor naturligt at spejle en kommunale eller regional forvaltning, så derfor har vi valgt at bygge vores virksomhed op omkring de tre søjler `Social og Sundhed´, `Pleje og Omsorg´ og `Job og trivsel,´ siger Brian Rosenberg til OPS-Indsigt.

Udviklingen er interessant, fordi Carelink Gruppen siden årsskiftet 2022/2023 er vokset voldsomt og på noget der kan betegnes som rekordtid skabt Danmarks største velfærdsvirksomhed målt på omsætning. 

Senest har man i maj måned overtaget den socialpædagogiske virksomhed VIDAR, så Carelink A/S nu samlet beskæftiger næsten 8000 medarbejdere, svarende til 2390 fuldtidsansatte, da vikarvirksomheden fortsat er det største virksomhedselement. Det er her værd at bemærke, at koncernen mht antal ansatte er på omgangshøjde med en del kommuner.

Læs også: Ny privat velfærdsgigant vil sikre udvikling af den offentlige sektor 

Fortsat vækst i udsigt

”Vi har i forbindelse søjleopdelingen udnævnt to koncerndirektører. Mette Seeberg og Søren Lybye, der begge er rekrutteret internt og som kender deres virksomhedsområder,” siger Brian Rosenberg.

Mette Seeberg kommer fra en stilling som direktør i Marselisborg, som Carelink A/S smeltede sammen med ved årsskiftet og Søren Lybye har arbejdet som direktør i Carelink A/S siden 2021.

”Når vi udvider koncernledelsen, handler det jo om, at vi vokser relativt meget og med de tre søjler ligger der en klar strategisk retning ift., at det er de her tre områder vi køber ind i, så du kommer ikke til at se os købe op på vej- og parkområdet. Vi er en velfærdskoncern,” understreger Brian Rosenberg.

Afventer ældreloven

Men hvad er lige logikken i den opdeling, man har gjort?

”Man kunne have delt det her på flere måder – det her handler om en distinktion, hvor vi virksomhedsmæssigt har de mest udbyggede områder under `Social og Sundhed´ og `Job og trivsel, ´ hvor `Pleje og Omsorg´ lige nu mest handler om handicap og respiration, men det kunne også være hjemmepleje og fripleje, hvis vi på et tidspunkt måtte gå ind her,” siger Brian Rosenberg.

Han lægger ikke skjul på, at man lige nu går og venter på en ældrelov.

”Vi venter som så mange andre på en ældrelov før end, vi for alvor stempler ind i forhold til fx friplejehjem,” siger Brian Rosenberg.

`Pleje og Omsorg´ er dermed vækstsøjle for Carelink A/S .

Mette Seeberg får i den nye koncernstruktur ansvaret som koncerndirektør for `Social og Sundhed´ og `Job og trivsel´ og Søren Lybye får ansvaret for `Pleje og Omsorg´.

Med udsigten til sit nye job, skriver Mette Seeberg bl.a. på LinkedIn:

”Vi har en ny kommende beskæftigelsesreform og behovet for indsatser på socialområdet er eksploderet. Der er meget vi gør godt i dag, både indenfor det offentlige og det private, men der er også meget vi kan gøre endnu bedre. Jeg er ikke i tvivl om at vejen frem er et øget offentligt-privat samarbejde.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply