Skip to main content

Sagen om indkøb af et israelsk våbensystem har allerede haft store konsekvenser. Men sagen er ikke slut endnu.

Det tyder på, at der er et flertal for en advokatundersøgelse af sagen efter et møde mellem Folketingets partier onsdag aften.

– Der er bred opbakning til at lave en advokatundersøgelse. Jeg mener ikke, der er belæg for en kommissionsundersøgelse, der vil tage år.

– Men det er klart, at vi skal have vendt de sten, der skal vendes i den her sag. Det er min forventning, at vi forhåbentligt i løbet af september måned kan få truffet en afgørelse om afgrænsningen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter mødet til DR og TV 2.

Ønsker at sms’er skal være en del af undersøgelsen

Hos Liberal Alliance mener forsvarsordfører Carsten Bach, at undersøgelsen skal altså gå ud over det rent skriftlige spor.

Til DR siger han, at “væsentlig information kan gå tabt”, hvis ikke det sker.

– Vi er nødt til at have mundtlige kilder med, der kan berette om, hvad der er foregået på eksempelvis møder, siger han.

Han uddyber over for Ritzau, at han også gerne ser, at tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens sms’er skal være en del af undersøgelsen.

– Det vil vi ud fra den betragtning, at der under minkskandalen gik væsentlig information tabt, i forhold til sms’er der var blevet slettet og ikke journaliseret, siger han.

Vi har haft en redegørelse med fejl

Elbit-sagen handler overordnet om misinformation og fejl. Daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gav i januar Folketingets partier to timer til at hastebehandle et våbenindkøb fra israelske Elbit Systems.

Måneden forinden havde Elbit ifølge mediet Altinget krævet fremtidige ordre for at droppe et sagsanlæg i en gammel sag mod Danmark. Sagen endte i et forlig. Forsvaret afviser en eventuel sammenhæng.Læs også: Embedsmandens rolle: I krydsfeltet mellem professionel tjeneste og økonomisk pres 

En redegørelse har dog allerede slået fast, at fejl fandt sted i sagen og en departementschef (Morten Bæk) fra Forsvarsministeriet blev hjemsendt og siden forflyttet.

Hjemsendelsen skete få dage efter første redegørelse, hvor det viste sig, at sagen tog en klassisk drejning med en touch af en centralforvaltnings overmod, da et nyt dokument afslørede, at Forsvarsministeriet i redegørelsen havde holdt fast i nogle forkerte formuleringer.

Nu skal det endelige ansvar så placeres.

Læs også: Kommentar: Våbenkøb i Mørkelygtens skær

Minister: Vi bør lave en advokatundersøgelse

Spørgsmålet er om det skal være en advokatundersøgelse eller en kommisionsundersøgelse?

En advokatundersøgelse er hurtigere og bruger som udgangspunkt kun skriftlige kilder og omfatter ikke vidnepligt.

En kommissionsundersøgelse er dyrere og mere langvarig, men også langt grundigere og med mulighed for at indkalde vidner.

Enkelte partier har talt for at lave en advokatundersøgelse, som også indeholder mundtlige kilder.

– Jeg har noteret mig det ønske, men hvis vi skal lave mundtlige afhøringer, er der principielle retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Så det er en svær vej at gå. Vi bør lave en advokatundersøgelse, som tager udgangspunkt i det skriftlige materiale, siger Troels Lund Poulsen.

Læs også OVERBLIK: Her er forløbet i Ellemanns indkøb af nye våben

/ritzau/sho/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply