Hos socialdemokraterne er man ikke begejstrede for Dansk Folkepartis forslag om, at pensionsselskaber skal investere og bygge 5000 friplejeboliger over de næste fire år, så man kan få øget plejeboligkapaciteten.
Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at den gennemsnitlige vækst i antallet af plejeboliger pr år har været 0,5 pct siden 2014 medens ældrebefolkningen hvert år i snit er vokset med 2,5 pct.Læs også: Dansk Folkeparti vil have pensionsselskaber til at bygge 5000 friplejeboliger
Socialdemokratiets boligordfører, Thomas Monberg er enig i, at der behov for flere plejeboliger, men han er ikke med på, ”at en privatisering af plejesektoren er løsningen”, lyder det i en kommentar til TV2.
”Vi synes ikke, at man skal tjene penge på at drive plejecentre. Pensionsmidler bliver jo ikke gratis investeret i boligerne. Vi synes ikke, at det skal være den måde, vi driver ældrepleje på i Danmark. Vi vil beholde det i den almene sektor,” siger han.
Men det perspektiv deler OK-Fondens administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen ikke, da OPS-Indsigt henvender sig:
”Jeg kan ikke spejle mig i kritikken om, at forslaget er en privatisering af ældresektoren. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Ser vi alene på, hvor mange offentlige og selvejende almennyttige plejehjem vi har i Danmark, så skal der bygges rigtig mange flere end de 5000 friplejeboliger, som Dansk Folkeparti foreslår, hvis friplejeoperatørerne på nogen måde skal få en dominerende overvægt i plejehjemssektoren, ” siger han.
Ingen sektor kan løse udfordringerne alene
OPS-Indsigt har tidligere via en aktindsigt hos bl.a. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen afdækket, at friplejehjem alene udgør omkring 6 pct af den samlede plejehjemskapacitet i Danmark. Det betyder, at selv med 5000 flere friplejehjemspladser, ville man i runde tale kun nå op på en andel omkring 12 pct., forudsat at kommunerne ikke samtidig udvidede deres kapacitet.
Ulrik Ahrendt-Jensen mener, at vi skal hilse forslaget om 5000 friplejeboliger velkommen.
”Men her skal vi bare tænke på, at Danmark står med nogle gigantiske udfordringer i ældreplejen, der ikke alene kan løftes af hverken kommuner eller friplejeoperatører. Jeg synes det er fint, at man tager fat i pensionskasserne og sigter mod at få lavet mange friplejehjem igennem et stærkt offentligt privat samarbejde,” siger han til OPS-Indsigt.
I hans perspektiv er lovgivningen er stort set på plads, så hvad er lige problemet?
Hånd i hanke med friplejehjemmene
Hos OK-Fonden mener man ikke, at befolkning og politikere skal være så forskrækket for tanken om friplejehjem, hvad enten de er non-for-profit eller kapitalorienterede.
”Her skal man være opmærksom på tre ting. Det er kommunen der definerer kvaliteten på friplejehjemmet via de politisk besluttede kvalitetsstander. Det er kommunen der sætter døgntaksten på friplejehjemmet ud fra en gennemsnitsberegning af egne udgifter og det er kommunen der fører tilsyn og kontrol med friplejehjemmet,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Kommunen har med andre ord hånd i hanke med friplejehjemmene med hensyn til kvalitet, økonomi og kontrol.Risikoen ligger hos leverandøren
Ulrik Ahrendt-Jensen peger desuden på det, han kalder tre `selling points´ eller gevinster for kommunerne, ved at samarbejde med en friplejeoperatør.
”Byggeri af et friplejehjem belaster ikke kommunens anlægsramme. Det vil sige, du får ikke en ny Farummodel, hvor kommunen nu er økonomisk forpligtet på en lejekontrakt de næste 30 år. I selve byggeprocessen slipper kommunen også for de her håbløse sager, hvor budgettet overskrides,” forklare Ulrik Ahrendt-Jensen og fortsætter:
”Endelig står kommunen i den situation, at når friplejehjemmet er oppe i drift, har kommunen ikke risiko for kvaliteten, økonomien eller problemer med tomgangshusleje. Den ligger hos friplejeoperatøren, samtidig med, at kommunen har sikkerhed for, at der inden for kommunegrænsen er de pladser der er behov for,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.
Her ligger han på linje med de øvrige plejeoperatører, som OPS-Indsigt har talt med i løbet af ugen.
Læs også: Friplejeleverandøren løfter en risiko, når friplejehjemmet går i drift
Hvis de små og står går sammen
Men kan OK-Fonden bygge 10 – 12 friplejehjem på fire år, hvis de ligesom skulle tage deres andel for at virkeliggøre ønsket fra Dansk Folkeparti om 5000 friplejeboliger?
”Det vil kræve nogle afklaringer på nogle punkter, hvis OK-fonden skal bygge 10 – 12 friplejehjem på fire år, men det er ikke umuligt,” fortæller Ulrik Ahrendt-Jensen.
Han vil heller ikke afvise, at de seks store friplejeleverandører til sammen ville være i stand til at løfte hele opgaven med at få bygget de 5000 friplejeboliger, ”Men summen af kardemommen er, at hvis vi – de seks store – gik sammen med flere af de mange mindre selvejende, så kan vi helt sikket kunne løfte opgaven,” siger han.
Han mener, at branchen bør kunne løfte den udfordring, særligt hvis man også ser på hvilket potentiale, der ligger i de mange selvejende plejehjem, som ikke er en del af en organisation. ”Her kunne jeg godt forestille mig, at nogle af dem lokalt gik sammen og byggede friplejehjem eventuelt i samarbejde med de større plejeoperatører,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Det som er vigtigt for ham, er, at friplejehjem fortsat bliver et godt supplement til kommunerne, og at der kommer diversitet i de typer af plejehjem der bygges og drives, så det bl.a. giver det personale, vi har brug for flere valgmuligheder. Han understreger, at det hele handler om samarbejde. ”Det giver ingen mening eller godt samarbejde, hvis vi som operatør kommer bragende ind i en kommune der ikke ønsker os,” lyder det.
Man skal tænke sig grundigt om, inden man bygger
En af de store udfordringer som Ulrik Ahrendt-Jensen ser, er ikke så meget om udfordringen med boligkapaciteten kan løses via plejehjem. For ham at se skal vi i vores iver efter, at løse denne her landsdækkende udfordring med manglende plejehjemspladser passe på, at vi ikke bygger bunker af plejehjem uden at tage højde for den lokal demografi.
”Vi bygger for eksempel efter konceptet `boliger for livet´ i Slagelse, som kommer til at ligge tæt om ad vores nye plejehjem. Her kan man få stort set det samme som på et plejehjem, når der bliver behov for det,” fortæller han.
Det er ifølge Ulrik Ahrendt-Jensen både billigere og mere fleksibelt, fordi det giver kommunen en mulighed for at skalerer op og ned i indsatsen, hvis ydelserne kommer fra plejehjemmet.
”Men den her type hybridboliger, som vi har erfaringer med fra bl.a. Roskilde kræver, at man får kigget både udbudsloven og boligloven efter, for at få det fulde potentiale,” forklarer Ulrik Ahrendt-Jensen.
Han mener derfor, at man skal tænke sig grundigt om inden man bygger de 5000 nye friplejeboliger. ”Vi skal i den sammenhæng gøre det klogt og overveje om det her skal suppleres med andre boligformer, som giver en større fleksibilitet i samfundet,” siger han.Boligformer hvor der er en tæt samdrift mellem for eksempel friplejehjem og omliggende seniorboliger, kan give udfordringer ift fleksibel, effektiv og kvalitativ udnyttelse af plejehjemmets ressourcer og lovgivningen om frit valg af hjemmepleje, hvis borgeren vælger en anden leverandør end friplejeleverandøren. Det er bl.a. den udfordring, som Ulrik Ahrendt-Jensen henviser til ift udbuds- og boliglovgivningen.
