Dansk Folkeparti vil sætte skub i plejehjemsbyggerierne og har derfor foreslået, at man bygger 5000 nye plejehjemspladser som friplejehjem inden for de næste 4 år. Finansieringen skal ske via pensionsselskaberne bl.a. fordi kommunerne ikke har råd.
Læs også: Dansk Folkeparti vil have pensionsselskaber til at bygge 5000 friplejeboliger
Det kan lyde simpelt, at så snart der er fundet finansiering via pensionskasserne, så er det en let sag at få bygget et friplejehjem, men det er ikke det, vi hører på OPS-Indsigt, da vi onsdag ringer rundt i branchen af friplejeoperatører.
Et er nemlig at bygge et friplejehjem, noget andet er at drive det, lyder det. De færreste på Christiansborg ved, at bag ethvert friplejehjem befinder der sig en tandemløsning, bestående af dem der finansierer og bygger på den ene saddel og dem der står for det plejefaglige tilsnit og efterfølgende drift.
De sidste kaldes ofte friplejeoperatørerne, og dem nævner man slet ikke i Dansk Folkepartis udspil og det bemærker man i branchen, da vi ringer rundt.
Vil gerne, men læner sig lige nu tilbage
Hvordan ser det så ud med friplejeoperatørernes kapacitet og er det sandsynligt, at de kan løfte Dansk Folkepartis ønske om 5000 plejehjemspladser på fire år?
I runde tal svarer 5000 friplejeboliger til, at hver af de store plejehjemsoperatører (der er 6) skal bygge et sted mellem 10 og 12 friplejehjem hver, foruden det de har gang i.
Det er ikke realistisk lyder det fra flere sider til baggrund. Særligt ikke i perspektiv af, at det tager mindst 2 år at få beskrevet, planlagt, samarbejdet med beliggenhedskommunen og så bygget, inden man kan ibrugtage et nyt friplejehjem.
”Hvis vi alene kigger på vores konceptopbygning, så kunne vi i Mariehjemmene godt tage 3 – 5 plejehjem, men det er plejeoperatøren, der tager en risiko i det her marked. Det gør, at vi lige nu læner os lidt tilbage, så længe forretningsmodellen hviler på nogle rigtig høje lejeudgifter og de afkastkrav, der ligger hos boliginvestorerne,” siger Malene Størup, der er administrerende direktør i Fonden Mariehjemmene.Vil kunne åbne et om året
Hos Diakonissestiftelsen kan man også godt indgå i byggeriet af 3 – 5 friplejehjem over de næste år, men der er meget andet i det at etablere et friplejehjem end blot at bygge det.
”Vi kan godt sætte ressourcer af til at indgå i et byggesamarbejde med en investor om 3 til 5 friplejehjem hen over de næste år. Når jeg ser på det, vil vi kunne åbne ca. et om året,” siger Anette Christoffersen, der er administrerende direktør for Diakonissestiftelsen.
Danske Diakonhjem, som er ubestridt den største spiller på friplejemarkedet og har bidraget solidt til væksten af friplejeboliger over de sidste fem år, har tidligere over for OPS-Indsigt tilkendegivet, at man ikke kommer til at vækste, som man har gjort det sidste fem år.
”Vi kommer ikke til at vækste i samme takt. Vi har åbnet 14 nye hjem på fem år. Det er lige at spænde buen alt det den kan. Her skal du tænke på, at man samtidig har skullet udvikle 14 individuelle virksomheder inden for rammerne af Danske Diakonhjem. Det er voldsomt mange mennesker, du skal have om bord,” sagde Christiane Dahlerup til OPS-Indsigt lige før sommerferien.Flere af de leverandører vi taler med, oplyser at de lige nu er inden i en fase, hvor de ikke er har et friplejeprojekt efter at have bygget et eller flere plejehjem, man tager altså en “pause”, som det udtrykkes. Her skal man lige have in mente, at etableringen af et friplejehjem tager to til tre år fra start til indflytning. Dansk Folkepartis ønske om mange flere friplejehjem kommer dermed næppe til at være noget, vi mærker til før omkring 2026, skulle det ske, at partiet her i efteråret kunne skaffe opbakning til deres forslag.
Læs også: Friplejeleverandør: Hvert plejehjem er en forretning, der skal stå for sig selv
Står med risikoen, når friplejehjemmet går i drift
De fleste af de plejeoperatører, som OPS-Indsigt er i kontakt med onsdag, peger desuden på risikoen for friplejeoperatøren, som en hæmsko for at byggeriet af friplejehjem kommer op i gear.
”Det er en anden finansieringsmodel der skal til, hvis man skal sætte tempo på byggeriet. Det er fint nok at pensionsselskaberne siger at pengene er klar, men de er stadigvæk for dyrere, når man ser det fra mit perspektiv,” siger Malene Størup til OPS-Indsigt.
Hun henviser til de samarbejdsmodeller der er mellem investor og friplejeoperatør. Hvor plejeoperatøren typisk lejer hele friplejehjemmet på en langtidskontrakt, og herefter genudlejer boligerne til de ældre.
Det betyder eksempelvis, at friplejeleverandøren bærer udgift og risiko ved tomme boliger, lyder fra flere af de leverandører OPS-Indsigt taler med onsdag.Flere forudsætninger skal være på plads
Anette Christoffersen kan godt genkende diverse risikomomenter. Hun peger samtidig på, at der er del forudsætninger der skal være på plads, hvis en plejeoperatør skal gå ind i at etablere et friplejehjem.
”Det er jo os der står med risikoen de næste mange år, for det er jo os, der har nogle meget lange lejekontrakter. Der er en hel række af forudsætninger, som skal være på plads så som taksten, huslejen, vores egen dimensionering, så vi ikke åbner tre samtidig og får alt for store rekrutteringsudfordringer,” siger Annette Christoffersen.
For hende er det altså væsentligt, at plejeoperatørerne dimensionerer deres ressourcer og på forhånd vurderer risikoen ved hvert projekt og her spiller huslejen en rolle, når man lytter til flere af leverandørerne.
”Det er vores husleje, som bliver borgernes husleje og med husleje på minimum 10.000 kr. om måneden med udsigt til, at det stiger, så kan jeg se nogle udfordringer, hvor vi som plejeoperatør kommer til at bærer risikoen, langt hen ad vejen,” siger Malene Størup.
