Den offentlige sektor er blevet kaldt både en gigantisk indkøbsmuskel og en motor for grønne indkøb, med henvisning til, at sektoren køber ind for 400 milliarder kroner om året, men i hvor stort omfang sker det rent faktisk?
Svaret er interessant, fordi f.eks. kommunernes indkøb ifølge tænketanken Concito har en klimabelastning, der svarer til lige omkring alle personbiler i Danmark. Kommunerne har derfor ifølge tænketanken et stort medansvar for at sikre, at klima bliver et centralt kriterie i alle kommunernes mange forskellige indkøb.Læs også: Tilmeld dig OPS-event om grønne indkøb og bliv inspireret og udfordret
Ser vi på den politiske opmærksomhed, så har der siden 2020 været en stigning i opmærksomheden på bæredygtige indkøb hos politikerne i både kommuner og regioner. Det fremgår af en analyse foretaget af Ingeniørforeningen IDA, der blev offentliggjort før sommerferien.
Grønne indkøb står i stampe
Analysen er et resultat af en undersøgelse blandt indkøbschefer og indkøbsansvarlige i regioner og kommuner og en opfølgning på en lignende analyse i fra 2020, hvor man undersøgte bæredygtighed i den offentlige indkøbspraksis.
Den nye analyse viser blandt andet, at andelen af kommuner og regioner, hvor der er høj politisk opmærksomhed på bæredygtige indkøb er steget fra 62 procent i 2020 til 71 procent i 2022.
Mens den politiske opmærksomhed er høj, er den ikke i alle kommuner og regioner blevet udmøntet i konkrete strategier. Kun en tredjedel (37 procent) af kommuner og regioner har nemlig vedtaget en egentlig strategi for bæredygtige indkøb, fremgår det af analysen.
Bedre bliver det ikke, hvis man ser på andelen af kommuner og regioner, der i praksis køber bæredygtigt ind.
I 2020 var det 36 procent af kommuner og regioner, der ofte eller altid valgte det mest bæredygtige produkt, mens andelen to år senere kun er steget med 2 procentpoint til 38 procent, fremgår det af analysen.
Konklusionen er, at politisk opmærksomhed og vedtagne strategier er ikke tilstrækkeligt til at skabe grøn omstilling via indkøb i kommuner og regioner. Med andre ord kommuner og regioners grønne indkøb står i stampe, skriver organisationen i et presseopslag.
Indkøbsmusklen bliver ikke udnyttet ordentligt
Tendensen til at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de politiske intentioner og indkøbspraksis perspektiveres desuden af en rundspørge foretaget af KL, hvor 81 ud af 98 kommuner har svaret. Her mener lidt under halvdelen af kommunerne – 46,9 procent – at de “har kompetencerne til at gennemføre bæredygtige og grønne indkøb.”
”Konsekvensen er jo, at der er en meget stor indkøbsmuskel, som ikke bliver ordentligt udnyttet i forhold til klima og miljø,” lød det for et halvt år siden fra Lena Brogaard, der er viceleder for forskning i offentlig-privat samarbejde på Roskilde Universitet.
Ser vi på det danske velfærdssamfund, må de fleste erkende, at det er en kompleks størrelse. Det er denne kompleksitet udbudskonsulenten bevæger sig ind i, hvor det stort set altid kræver en helt særlig faglig indsigt, hvis man skal indarbejde grønne krav i et udbud, hvad enten det drejer sig om indkøb af bleer, rengørings- og ukrudtsmidler, eller leasing af elbiler.
Mette Jørgensen der er udbudskonsulent i Odense kommune, er da heller ikke i tvivl om, at det kan have konsekvenser, når man som offentlig indkøber skal spænde over så mange forskellige fagområder.
”Enten får vi stillet nogle krav, som markedet ikke kan leve op til, og så er der måske ikke nogen, der byder på opgaven. Eller også kan det gå den anden vej, at vi får stillet for få grønne krav,” siger hun til DR.Aske Nydam Guldberg, der er næstformand for IDA, mener det drejer sig om kompetencer. “Der skal ske en langt mere prioriteret indsats, hvis vi skal erstatte de mange gode holdninger med konkrete handlinger. Derfor skal vi klæde de indkøbsansvarlige bedre på til at indfri de grønne ambitioner. Politikerne har givet dem opgaven, nu skal de også give dem værktøjerne til at løse den,” siger han.
Læs også: Grønne offentlige indkøb er ikke uden dilemmaer
Studie viser, at der er potentiale
Lena Brogaard har tidligere forklaret Danmarks Radio, at kommunerne ikke stiller de store grønne krav.
Sammen med bl.a. professor Ole Helby har hun nemlig undersøgt kommunernes udbud i en periode på halvandet år. Ved hjælp af computerbaserede big-data metoder har forskerne analyseret over 50.000 kommunale og regionale udbudsdokumenter fordelt over 3.428 offentlige udbud i 2021 og 2022.
Studiet viser, at størstedelen af de offentlige udbud i Danmark ikke indeholder grønne elementer.
”Data viser, at grønne indkøb i hvert fald ikke bliver anvendt i særlig vid udstrækning,” lyder det fra Lena Brogaard.
Under 10 procent bruger grønne krav som et egentligt konkurrenceparameter, mens 30 procent, bruger grønne mindstekrav som for eksempel FSC-mærket eller Svanemærket.
Lena Brogaard mener, at der er et stort potentiale for grønne indkøb som ikke udnyttes.
Levere kun grønne løsninger, hvis de efterspørges
Hos Dansk Industri peger man på, at offentlige indkøb udgør en betydelig del af det danske CO2-regnskab. I 2021 udledte den offentlige sektor hele 16 mio. tons CO2-ækvivalenter, hvilket var mere end udledningen fra de private husholdninger tilsammen.
Branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff, peger på nødvendigheden, at det offentlige tænker mere grønt i sine indkøb:
”Kommunerne og regionernes indkøbsmuskler har enorm stor betydning for den private sektors muligheder for at investere i klima- og miljøvenlige løsninger, og for mange virksomheder er de offentlige aktører deres vigtigste samarbejdspartnere. Men det er klart, at virksomhederne kun kan levere de grønne løsninger, hvis kommunerne og regionerne faktisk efterspørger dem,” siger Jakob Scharff i en kommentar til forskningsprojektet fra RUC.
Han peger dermed ind i den kobling, der i samarbejdet mellem de private leverandører og de offentlige indkøbere. En leverandør producerer sjældent noget som ikke efterspørges.
