Tirsdag i denne uge sagde Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde i sagen om indkøb af våben hos den israelske våbenproducent Elbit: ”Jeg har tillid til både mit departement og min styrelse”.
Fredag sendte han så departementschef Morten Bæk hjem.
“Det er meget beklageligt, at departementet ikke havde sikret, at redegørelsen afspejlede alle relevante oplysninger,” skrev Jakob Ellemann-Jensen i sin redegørelse til Folketinget fredag eftermiddag forud for et pressemøde, hvor han også meddelte, at han ikke længere har tillid til sin departementschef.
På tirsdagens pressemøde sendte Forsvarsministeren ellers skylden i retningen af Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI). I Ellemann-Jensens optik var det strukturelt betinget og nødvendigt med en omorganisering af FMI, samt en uvildig undersøgelse af sagen.
OPS-Indsigt skrev efterfølgende i en kommentar, at der potentielt også kunne være andre grunde til, at der var rod i et våbenindkøb til 1.7 milliarder kroner.
Vi pegede her på, at det kunne dreje sig om kompetencer og kapacitet hos FMI, nu viser sagen sig i et eller andet omfang også at omhandle kompetencer i Forsvarsministeriet.
Et nyt dokument i sagen, som tilsyneladende først er dukket op efter tirsdagens pressemøde, viser nemlig, at det første udkast til aktstykkerne om de to våbenkøb af henholdsvis ATMOS-kanonerne og PLUS-raketkasterne ikke blev skrevet i FMI, men inde i selve Forsvarsministeriets departement.
Tilmed får sagen nu et klassisk touch af en centralforvaltnings overmod eller bedre vidende, da det nye dokument afslører, at Forsvarsministeriet holdt fast i nogle forkerte formuleringer, selv efter at dem, som måtte forventes at have kompetencerne (folkene i FMI), havde gjort opmærksom på, hvordan sagen egentlig hang sammen.
FMI blænder op for Mørkelygten
Departementet selv skrev nemlig det første udkast til to aktstykker som grundlag for Finansudvalgets beslutning i januar. Her stod, at “kontrakten med leverandøren skal underskrives inden udgangen af januar. I modsat fald vil aftalen bortfalde.”
Det bemærkelsesværdige her er, at denne hast alene var en betingelse i forhold til raketkasterne. Det fremgår af korrespondance fra FMI til departementet.
Hvorfor hastværket i ministeriets formulering også kom til at omfatte ATMOS-kanonerne, er der ingen fortælling om.
Aktstykkerne blev dog ifølge redegørelsen justeret til i FMI, så ordlyden blev:
“Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative kapacitet,” stod der i aktstykket.
Den justering fjernede Forsvarsministeriets urigtige formulering om tidsfrist i januar til noget, der kunne misforstås, men som ikke var objektivt forkert.
Mørkelygtens dunkle lyskegle havde dermed ramt sagen om de famøse våbenindkøb.
Det erkendte FMI i sin egen redegørelse i tirsdag.
“FMI anerkender, at styrelsen ikke var præcis i formuleringerne om tilbuddenes gyldighed i de fremsendte oplysninger til departementet.”
På den kan man sige, at FMI – set i bakspejlet forsøgte at hjælpe departementet med den klassiske Mørkelygte, så sagsfremstillingen ikke var dissideret forkert.
Kunsten at give et fortegnet indtryk af virkeligheden
Mørkelygten er et begreb, som første gang blev lanceret offentligt i journalisten Jesper Tynells bog af samme navn. Bogen udkom første gang i 2015 og burde være standardlæsning for ministre og folketingsmedlemmer.
Det er en kendt forestilling, at embedsmænd igennem tiderne har skåret tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de passer bedst muligt ind i regeringens politik.
Man skulle ellers tro, at den slags hørte fortiden til, således som Folketingets formand Mogens Lykketoft angiver i et brev til Statsministeren 2 marts 2015, hvor præsidiet netop har forholdt sig til bogen, ”Mørkelygten”.
Men den rodede sag om våbenindkøb er ikke fortid. Den viser, at Mørkelygten fortsat lyser op i centraladministrationen og kaster sin dunkle lyskegle ind i denne sag. I første omgang giver Mørkelygten et indtryk af, at man har belyst sagen fuldt ud, men i realiteten kaster mørke over dele af sagen uden, at man dissideret kan sige, at der er skrevet noget direkte forkert.
I bogen Mørkelygten skriver Jesper Tynell blandt andet:
”Kunsten består i at give offentligheden et bestemt fortegnet indtryk af virkeligheden, uden at ministeren eller ministeriet af den grund fange i at tale direkte usandt eller foretage noget klart ulovligt.”
Og det var præcis det FMI gjorde, da styrelsen omformulerede departementets forkerte formulering.
En jo-jo-proces, hvor departements formulering vinder
Nu skulle man så tro, at sagen var slut, men med det senest fund efter pressemødet tirsdag afsløres en kamp mellem FMI og Forsvarsministeriet om den formuleringsmæssige serveret. Noget jeg desværre også har oplevet i kommunerne som forvaltningschef og rådgiver, hvor eksempelvis et budgetudkast fra økonomiafdelingen har haft en jo-jo-proces mellem økonomi- og fagforvaltning, hvor økonomiafdelingens formulering vinder.
For selvom FMI rettede op på sagen ved at kaste den dunkle Mørkelygte ind over indkøbet, så foretog departementet den endelige ændring, så det mere eller mindre var formuleret som i det oprindelige udkast, der blev fundet i denne uge.
Som det fremgår af redegørelsen, blev ordene “inden udgangen af januar” igen tilføjet til ikke bare det ene, men til begge aktstykker, så der i de endelige Aktstykker om både ATMOS og PLUS til politikerne stod:
“Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig opbygning af den operative kapacitet.”
Det nye dokument, som først er dukket op i denne uge, er angiveligt ikke blevet journaliseret og derfor ikke fundet i forbindelse med udarbejdelsen af de første redegørelser. Dokumentet og sagsforløbet viser nu klart og tydeligt, at ministeriet hele tiden rettede FMI`s justeringer eller bidrag til.
“Med andre ord indeholdt redegørelsen om forkerte oplysninger forkerte oplysninger,” lød det fra Ellemann-Jensen fredag.
Den konstatering og sagens forløb indtil nu førte fredag til, at departementschefen blev sendt hjem. Tilliden var brudt.
Hvad der sker videre i sagen, er ikke til at sige, men set i perspektiv af sagens hidtidige udvikling, har vi næppe set det sidste snurrige dokument eller vinkel i denne sag.
