Skip to main content

Debatindlæg af: Christin Meikl, medstifter og leder af Atriumhus – specialiseret behandlingstilbud for unge

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2022 viser, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand i alderen 16-24 år har et selvrapporteret dårligt mentalt helbred[1]. I dag ved vi, at næsten hver anden ung mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Regeringen har i regeringsgrundlaget bebudet, at den vil nedsætte en kommission, som skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes.  

 

I takt med at psykisk mistrivsel er vokset i omfang, er efterspørgsel efter udrednings- og behandlingsindsatser steget markant. Men ventelisterne til børne- og unge psykiatrien og de kommunale rådgivningstilbud er på himmelflugt, og kapaciteten står langt fra mål med den egentlige efterspørgsel. Samtidig er de private børne- og unge psykiatere og psykologers ventetider alenlange – og forbeholdt de, som har mulighed for at betale privat eller via sundhedsforsikringen kan komme foran i køen. 

 

Tidlig indsats betaler sig

De nyeste rapporter fra Vidensråd for Forebyggelse understreger, at man med den rette tidlige indsats kan forbygge eller mildne udvikling af psykisk sygdom. Jo tidligere den nødvendige hjælp og støtte igangsættes, desto bedre kan man forebygge, at vanskelighederne forværres på grund af tilstødende udfordringer. 

 

Tidlige indsatser kan med andre ord bidrage til at forebygge, at problemer opstår og samtidig forhindre progression af de primære psykiske problemer og indtræden af andre beslægtede sygdomme.

 

Vi bør forpligte os til at sætte tidligt ind Kan vi som velfærdssamfund se os selv i øjnene og lade børn og unge i psykisk mistrivsel vente på at en trivselskommissions anbefalinger. På Psykiatriplanens planlagte kommunale sundhedshuse, eller at enkelte forsøgsprojekter i kommune og region udrulles i praksis, kan nedbringe ventetiden og adgangen til behandling og rådgivning?

 

Når vi har så solidt et kendskab til disse markører for psykisk sygdom og psykisk mistrivsel, kan og må vi som samfund forpligte os til at målrette og styrke indsatserne for at sikre tidlig hjælp til børn og unge.

 

Hvis vi skal imødekommet det alarmerende behov for at løse den store velfærdsudfordring med børn og unge i psykisk mistrivsel kræver det en offentlig sektor, der er i stand til at tænke innovativt og skabe nye, virkningsfulde løsninger. Det gælder om at bruge samfundets knappe ressourcer rigtigt og bygge på de gode erfaringer og ekspertiser, der ligger på tværs af sektorer.  

 

En ventetid med vidtrækkende konsekvenser for hele indsatstrappen

Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom har alvorlige implikationer for de børn og unge, som rammes, for deres familier og for samfundet som helhed. 

 

Fra praksisfeltet inden for det specialiserede socialområde må vi konstatere, at ventetiden, og den sene opsporing, får vidtrækkende konsekvenser for de børn, som vi møder, og som vi får anbragt hos Atriumhus. Dels har det for vores unge en lang række negative sociale, psykisk og fysisk helbredsmæssige konsekvenser samt skolemæssige konsekvenser. Men vi ser også, at den lange ventetid i en lang periode har belastet barnets familie, med store konsekvenser for trivsel hos søskende, opretholdelse af arbejde samt psykisk helbred. 

En tidlig indsats kan ikke nødvendigvis forebygge en anbringelse, men også i forbindelse med en anbringelse styrker en tidlig indsats den psykiske tilstand den unge befinder sig i og muligheden for at skabe progression i behandlingen, i arbejdet med de pårørende og tilknytning til skoletilbud.

 

Innovative projekter og gode takter

Der ses stærke udviklingsrettede forsøgsindsatser i kommuner, regioner og civilsamfund, som entydigt peger i retningen af at tidlig indsats betaler sig og forebygger. 

 

I projektet ”Sammen på sporet” var den forebyggende indsats i kommunen rettet mod unge og deres forældre. Målet har været at reducere antallet af unge, som er i psykisk mistrivsel, og sikre hurtig hjælp til de unge og deres familier, så deres begyndende psykiske problemer ikke udvikler sig yderligere. Og det er projektets klare konklusion, at hurtig og professionel indsats tidligt i forløbet er et virkningsfuldt og anbefalet værktøj, med store resultater, og er en klar anbefaling til alle kommuner. 

 

Men store samfundsudfordringer kalder også på innovative løsninger, som skabes i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Offentlig-privat samarbejde åbner for innovative løsningsmodeller, som ingen sektorer ville kunne skabe alene. 

 

Vi har kapaciteten – lad os komme i gang

Danmark har en stor kapacitet inden for det ikke-offentlige specialiserede socialområde, som kan 

spille en afgørende rolle i arbejde med at skabe behandlingsindsatser til børn og unge i mistrivsel, som kan nedbringe ventetiden og afhjælpe eskaleringen af mistrivslen hos både barn og ung. 

 

Vi er en sektor, som håndterer de mest specialiserede indsatser, og som har oparbejdet spidskompetencer inden for socialpædagogiske- og psykiatriske indsatser for børn og unge. Som ikke-offentlige er vi skalerbare og dermed en organisk og mindre tung økonomisk løsning. 

 

Vi kan træde til nu og her og via et formaliseret samarbejde bidrage til, at vi som samfund får etableret den nødvendige indsats rettidigt. En nødvendig investering, som kan foregribe en dominoeffekt, hvor de kommunale udgifter vil eksplodere med sigte på alle de familier som, grundet overbelastning, vil ende i psykisk og fysisk mistrivsel

 

Der findes ingen rammer ingen begrænsninger inden for Serviceloven, der kan forhindre kommunen i at visitere til og eller samarbejde med ikke-offentlige aktører. Vi bør og skal hjælpe børnene, og det kræver, at vi tør folde hele tilbudsviften ud, og i fællesskab finde de løsninger, som ligger lige foran øjnene af os. 

 

[1] Kilde: Dansk Psykologforening

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply