Til trods for markant modstand mod en national udbudsplatform blandt brugere og aktører har statens administrationsapparat og skiftende erhvervsministre igennem halvandet år arbejdet stødt og roligt i retning af en national udbudsplatform.
Løsningen med en national udbudsplatform er blevet kaldt ”en åbenbart tosset beslutning” og statsapparatet har fået skudt i skoene, at man ikke lytter til de høringsparter man har, og meget længe har det set ud til, at staten ikke var til at rokke, men det laver et brev til Folketingets Erhvervsudvalg fra Erhvervsministeren nu om på.
Baggrunden for brevet findes bl.a. i et svar fra Erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Folketingsmedlem Mona Juul (C). Her fremgår det, at man nu vil arbejde med en ny model, der indebærer at Erhvervsstyrelsen udvikler komponenter, som udbydere af udbudssystemer kan integrere til.
En nationalisering af markedet for udbudsplatforme er dermed afværget.
Læs også:
Høringssvar viste fra start modstand
Når sagen er interessant, så handler det om, at alle offentlige indkøb ifølge udbudsloven skal gennemføres digitalt i et it-system, som virksomheder og offentlige ordregivere kan få adgang til, når opgaver skal udbydes og tilbud afgives.
Ideen om en national udbudsplatform er forankret i digitaliseringsstrategien, her fik man i forbindelse ændringen af udbudsloven i juni 2022 tilføjet en paragraf, der gav Erhvervsministeren bemyndigelse til at indføre en national digital udbudsplatform. Det fremgår af §194 stk. 1, hvor der står: ”herunder regler om brug af en bestemt elektronisk løsning til afgivelse af tilbud”.
Sagen har ikke fået mange overskrifter i dagbladene, selvom det har fyldt en del, når vi på OPS-Indsigt har talt med diverse aktører.
Men hvor stor var modstanden egentlig?
En gennemgang af høringssvarene i forbindelse med udbudsloven viser, at der var bred modstand mod etablering indførelsen af en statslig udbudsplatform også kaldet `MitUdbud´.
Grafikken viser, at kun en enkelt styrelse tilsluttede sig etableringen af en national udbudsplatform, hvorimod 12 høringssvar er forbeholdende eller direkte modstandere af etableringen herunder Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen og Amgros.
Arbejdet fortsætter trods henvendelser
Det kan lyde både smart og strømlinet med et nationalt udbudssystem frankeret af det offentlige og finansieret af skatteborgerne, men udfordringerne for systemet har stået i kø siden man første gang hørte om det.
For det første er der finansieringen, som man har estimeret for udviklingen af en statslig udbudsplatform til i omegnen af 170 mio. kr. Hertil kommer, at vi i Danmark har meget stærke kompetencer inden for udvikling af udbudsløsningerne, som eksempelvis virksomhederne Mercell og Comdia.
For det andet havde Indførelsen af en statslig udbudsplatform potentielt kostet koste arbejdspladser og it-kompetencer i den danske it-branche. Hos Dansk Erhverv har man tidligere vurderet, at det kunne dreje sig op til et par hundrede arbejdspladser i den danske it-branche, hvis man havde gennemført regeringens forslag.
Det er udfordringer som disse, der får arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri og SMV Danmark så tidligt som i marts 2022 til at række ud til daværende Erhvervsminister Simon Kollerup, for at udtrykke deres bekymring vedrørende etablering af MitUdbud.
Det resulterede i en justering af processen, hvor der hyrede et konsulenthus til at lave en behovsafklaring. Den afklaring førte til, at man forsatte udviklingen forankret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I en analyse fra september 2022 præsenteret man så tre modeller, hvor det bliver anbefalet at arbejde videre med en statslig udbudsplatform i en faseopdelt løsning: en fase 1 med et ”datalager” og en fase 2 med én statslig udbudsplatform.
Modtager ”ikke-svar” på spørgsmål
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan man fra statslig side fortsatte arbejdet med en national udbudsplatform til trods for kritik.
Situationen ser i foråret 2023 ud til at være fastlåst. Dette bl.a. illustreret ved, at Erhvervsministeriet i forhold til vores spørgsmål om den kritik der har været rejst fra diverse aktører igennem et år, skriver et `ikke svar´ til OPS-Indsigt:
”Et nyt udbudssystem har til formål at lette de administrative byrder i forbindelse med udbud. Det sker blandt andet gennem datagenbrug, stordriftsfordele og dermed lavere transaktionsomkostninger. Dertil vil det også være nemmere for især SMV’er at byde på offentlige udbud, da der kun skal afgives tilbud i ét system.”
Vi får altså ikke et svar, der forholder sig til kritikken.
Statens-IT-råd der risikovurderer statslige it-projekter, har heller ikke lyst til at besvare vores henvendelse, hvor vi bl.a. spørger ind til, om man er bekendt med, at der allerede er tilsvarende løsninger, der kan løse de opgaver som MitUdbud er tiltænkt.
Statens IT-råd rejser kritik
I marts 2023 sker der noget. Her rejser Statens IT-råd kritik af projektet i deres risikovurdering, idet man bl.a. beder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen genbesøge tilgangen til fase 2 med henblik på at afklare, om det er muligt at indkøbe en eksisterende løsning som en service fra markedet.
” Det er It-rådets erfaring, at man ved brug af løsninger, som allerede eksisterer, og som kan understøtte myndighedens behov, ofte kan reducere omkostninger og risici,” skrev rådet i sin vurdering.
Men i et par måneder ser det fortsat ikke ud til at være tegn til, at man skifter kurs.
Herefter sender Dansk Erhverv, Dansk Industri og SMV Danmark atter en fælles henvendelse til Erhvervsministeren, der nu hedder Morten Bødskov (S) med henblik på at bremse udviklingen efter fase 1.
Endelig i maj skriver folketingsmedlem Mona Juul (C), til Erhvervsminister Morten Bødskov og stiller spørgsmål ift den kritik, som er rejst af Statens IT-råd to måneder tidligere.
Konkret beder hun ministeren forholde rådets anbefaling om at genbesøge beslutningsgrundlaget og dermed tilgangen til fase 2, med henblik på at afklare, om det er muligt at indkøbe en eksisterende løsning som en service.
Kursskifte efter halvanden år
Godt et år efter, at Folketinget har vedtaget justeringerne af udbudsloven, kommer der den 26. juni et svar, hvor Erhvervsminister Morten Bødskov blandt andet skriver, at der lægges op til at fase 2 af MitUdbud nu skal udvikles på basis af en fjerde model.
Altså ikke den model de indkøbte konsulenter lavede i efteråret 2022 men en helt ny.
”som er en såkaldt fleksibel, komponentbaseret løsning i stedet for én statslig udbudsplatform. Den foreslåede fleksible komponentbaserede løsning vil stadig gøre det nemmere for virksomheder, og især SMV’er, at byde på offentlige opgaver. Endvidere vil den fleksible, komponentbaserede løsning sænke de samlede omkostninger for MitUdbud samt reducere risici i udviklingen.”
Den fleksible komponentløsning indebærer, at Erhvervsstyrelsen udvikler komponenter, som udbydere af udbudssystemer integrerer til, fremgår det af ministerens svar.
Dermed er der sket et markant kursskifte i sagen omkring ”MitUdbud”.
