Med kunstig intelligens som værktøj bliver vores liv lettere. Det oplever du allerede i dag. Tænk på hvordan du bruger din smartphone. Her bliver du konstant og hele tiden præsenteret for kunstig intelligens, når du fx finder vej via Google Maps, måler din kondition med smarturet eller køber ind over nettet og samtidig præsenteret for andre ting, som du muligvis har behov for.
En af de helt vilde velfærdsproblemer er, at vi inden for kun syv år kommer til at mangle 90.000 på arbejdsmarkedet, hvis vi skal tro diverse fremskrivninger og det er her anvendelsen af kunstig intelligens ofte bliver nævnt i debatterne.
Næsten som en slags sesam luk dig op til Aladdins hule af alverdens værdier.
Lene Holm Pedersen er professor ved Institut for Statskundskab og forskningsleder på VIVE. Hun er en af Folkemødets orakler, som du torsdag den 15. juni kan møde kl. 13.00 i Skipperhuset i Allinge. Her vil hun sammen med syv andre kvinder på tværs af den offentlige og private sektor spå om fremtidens velfærd i 2030 og hvad vi kan gøre ved de udfordringer vi ved kommer.
Lene Holm Pedersen kommer bl.a. til, at se på, hvor langt vil vi egentlig når ned ad den teknologiske gade inden for de næste kun syv år.
Vi løfter i denne artikel en flig, at den viden og de eksempler som Lene Holm Pedersen vil komme med, hvor hun ser hendes arbejde som forsker nytænkt i en sådan grad, at hun bliver mere vølve (nordisk for orakel) end forsker netop pga kunstig intelligens.
”Forskellen mellem en vølve og en forsker er, at en forsker laver fremskrivninger på baggrund af kodificeret viden. I 2030 har Chat gpt overtaget den funktion og så er der kun vølverne tilbage,” siger Lene Holm Pedersen.
AI har overtaget universiteterne, som vi kender dem i dag
Fremtidens vølver er er ifølge Lene Holm Pedersen, dem der kan koble mellem forskellige områder og sfærer og som kan se ind i fremtiden ved at gå på tværs af områder. Hun ser således frem til en anderledes hverdag som forsker, med to forskellige scenarier: The dark side eller i demokratiets tjeneste.
”I 2030 har AI overtaget universiteterne, som vi kender dem i dag. Overordnet efterlader det to spor. Enten er den kodificerede viden blevet overtaget af ’the dark side’ og kontrolleres af monopoler og autoritære regimer uden bred tilgængelighed. Alternativt sker der en demokratisering og øget tilgængelighed, som skaber mulighed for en transformation af vidensproduktionen og en produktion af en ny type viden,” lyder det fra Lene Holm Pedersen.
For Katrine Ellersggard, der er Branchedirektør i Dansk Industri, kalder det på nødvendigheden af at samarbejde.
”Med de udfordringer vi står med, er det allervigtigste håndgreb, at vi samarbejder om at finde fremtidens organisering og prioriteringer. Borgere, offentligt ansatte, private servicevirksomheder, rådgivere og politikere sidder alle med en brik til det store puslespil, og de kan ikke undvære hinanden, hvis vi skal i mål,” siger hun.
Bekymringen for, hvad der sker, hvis vi ikke handler sammen, har også bekymret andre af de syv orakler som OPS-Indsigt har talt med op til Folkemødet.
Læs også: En dobbelt kæberasler i vente på fremtidens arbejdsmarked
Kodificeret viden vil blive leveret af AI
Lene Holm Pedersen ser to former for viden. A) Den tavse viden (tacit knowledge), som er fx fagprofessionel viden om hvordan abstrakt teoretisk viden anvendes i konkrete sammenhænge og B) den viden der kobler mellem forskellige fagområder.
”Forestil dig en specialiseret hjertetransplantation, hvor et operationshold kan arbejde sammen på et højt niveau, fordi meget tavs viden ikke behøves at blive udtalt i situationen,” siger Lene Holm Pedersen.
Hun peger på, at når vi i et fremtidsperspektiv taler om viden, der kobler mellem forskellige fagområder, så skal man huske, at den kodificerede viden indenfor specifikke fagområder (fx. jura el lign) i højere grad vil blive leveret af AI, mens at ny viden om hvordan forskning, der er specifik indenfor enkelte fagområder, så det kan kobles på tværs af fagområder skal produceres.
Prioritering et ud af tre greb
Men hvordan ser Lene Holm Pedersen vores velfærd anno 2030?
”Her er det korte svar: Meget anderledes. Tilgængeligheden til velfærdsydelser presses af megatrends som nye teknologier, demografiske ændringer, klimaforandringer og socialulighed,” siger hun.
Hun ser særligt tre greb. Det teknologiske, det prioriteringsmæssige og det administrative.
”Teknologien og digitaliseringen i adgang til velfærdsydelser øger allerede i dag uligheden og mindsker på nogen måder lovmedholdeligheden. Mange af os sidder i rollen som pårørende og hjælper med adgang via NemID på kanten af det tilladte,” siger Lene Holm Pedersen.
Hun finder det et urimeligt alternativ at umyndiggøre mennesker, fordi de ikke kan bruge en pc-er.
”Det er nødvendigt med et nyt greb på tilgængelighed til velfærdsydelser, hvis en lighed i adgang til ydelser skal opretholdes. Her er et element, at AI kan være et element i at øge tilgængeligheden, hvis anvendelsen demokratiseres,” siger hun.
Digital analfabetisme en udfordring
I hendes perspektiv stiger behandlingsmulighederne sundhedsvæsnet mod det uendelige, men det betyder for hende at se, at sundhedsudgifterne vil kolonialisere de øvrige velfærdsområder, hvis der ikke tages et prioriteringsgreb på det.
”Vølven vil sige at det kræver et bevidsthedsmæssigt spring, hvis det skal ske. Forskeren vil forudsige at det ikke kommer til at ske,” lyder det fra Lene Holm Pedersen.Læs også: Offentlige ydelser som vi kender i dag, vil være væk i 2030
I forhold den administrative værktøjskasse peger Lene Holm Pedersen på en særlig udfordring omkring manglende digitale kompetencer i et stadigt udviklende samfund.
”Den danske velfærdsmodel beskrives ofte som universel i den forstand, at alle borgere oplever en lighed i adgang til ydelser. Den tilgængelighed skal udvides til at omfatte optaget af ydelser, hvor administrativ analfabetisme og manglende digitale kompetencer elimineres, som barrierer for lighed i adgang til offentlige ydelser,” siger Lene Holm Pedersen.
