”Vi står over for store udfordringer, og derfor skal vi have styr på økonomien med åbne regneark”, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, da organisationen i denne uge præsenterede et nyt udspil under overskriften: `Samme pris for samme pleje´.
Erhvervsorganisationen anerkender, at kommunal økonomi er kompleks og adresserer derfor i sit udspil de multiple udfordringer, som velfærdssamfundet står over. Det drejer sig blandt andet om en stadig mere presset kommunal økonomi og en forudsigelse om, at vi har 135.000 flere ældre over 80 år om kun syv år. Hertil kommer en arbejdsstyrke der samlet set kommer til at mangle 90.000 ansatte, hvor gruppen af social- og sundhedsuddannede udgør de 42.000 ifølge FOA.
Vi har tidligere på OPS-Indsigt skrevet om, hvordan vi kommer til at stå med en massiv mangel på plejeboliger, hvis kommunerne og de private aktører ikke går i gang med at bygge, for at imødekomme det der fra flere sider er estimeret til 10.000 ekstra plejeboliger, hvis vi fastholder det eksisterende visitationsniveau.
En økonomisk gennemsigtighedsreform
Alarmklokkerne og de såkaldte ”vilde problemer” har således længe ringet og haft den samme høje tone og det samme har debatten om kommunernes pris- og takstfastsættelse.
Det kan virke lidt langt væk fra den praktiske hverdag i ældreplejen at have så skarpt et fokus på økonomien bag plejeydelserne. Ikke desto mindre er økonomi en afgørende faktor for den service, som skal dække borgernes plejebehov og det er her, at gennemsigtighed kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem kommunerne og de ikke-kommunale leverandører, mener Dansk Erhverv.
Særligt set i perspektiv af, at over 40 pct. af borgerne på hjemmeplejeområdet vælger en privat leverandør til en eller alle ydelser.
Økonomi er således krumtappen for samarbejde om velfærd mellem den offentlige og private sektor og derfor ønsker Dansk Erhverv nu en økonomisk gennemsigtighedsreform, som indeholder fem konkrete forslag, der sikrer, det man beskriver som en fair konkurrence mellem leverandører og optimal ressourceudnyttelse på kommunernes ældreområde. (Se de konkrete forslag nederst i artiklen)
Kommunaldirektører: Prisgennemsigtighed er vigtig
Men hvad tænker kommunerne om gennemsigtighed i prisberegningerne?
Her viser en ny analyse foretaget af Dansk Erhverv, hvor 57 kommunaldirektører har svaret i en landsdækkende undersøgelse, at 95 pct. af kommunaldirektørerne mener, at prisgennemsigtighed er vigtigt. For kommuner, der har et friplejehjem, gælder det 97 pct. af kommunaldirektørerne.
Det interessante er her, at selvom næste kommunaldirektører bakker op om prisgennemsigtighed, er det kun 15 procent af kommunerne, der har rettet henvendelse til deres ikke-kommunale leverandører med tilbud om at gennemgå kommunens beregning af udgifter til drift af deres egne plejehjemspladser.
For kommunerne med friplejehjem er tallet større. Her gælder det 27 procent og altså dermed hver tredje kommune.
Prisvariation på op til 900 kr. i døgnet
Dansk Erhverv peger i deres udspil til en gennemsigtighedsreform på, at taksterne på friplejehjem fortsat varierer voldsomt
En aktindsigt blandt kommuner der har friplejehjem viser, at forskellen mellem den højeste og laveste takst for et friplejehjem varierer med 900 kr. i døgnet.
Det er dette større prisspænd, der har fået Dansk Erhverv til at udsende en spørgeskemaundersøgelse til landets kommunaldirektører.
”Vi er nysgerrige efter, hvor hunden ligger begravet. Taksterne varierer med flere hundrede kroner i døgnet per beboer. Det har stor økonomisk betydning for friplejehjemmene, og derfor skal vi være sikre på, at taksterne faktisk også er korrekte og retvisende”, siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.
Leverandøren oplever noget andet end kommunaldirektøren
Undersøgelsen blandt landets kommunaldirektører viser, at tre ud af fire mener, at prisforskellen i takster skyldes forskel i serviceniveau. Hver fjerde tilskriver forskellen et svært gennemskueligt lovgrundlag, imens hver femte mener, at en af årsagerne kan være forskelle i kommunernes interne kompetencer til at beregne priser.
Christiane Dahlerup, der er administrerende direktør for Danske Diakonhjem, der driver over 40 friplejehjem i Danmark, anerkender ikke, at det alene er udsving i de kommunale serviceniveauer, der er årsag til udsving i taksterne.
“Som udgangspunkt er det samme service, vi leverer, men der kan være forskel på, om der fx er rengøring hver 2. eller 3. uge,” siger hun til OPS-Indsigt.
”Forskel i serviceniveau er jo en nærliggende forklaring, men det betyder også, at der i princippet må være flere millioners forskel i serviceniveau, alt efter hvor i landet, de ældre tilfældigvis vælger at opholde sig. Det, mener vi, er et klart signal om, at vi har brug for at kunne gennemskue, hvad der egentlig gemmer sig af beregninger bag taksterne”, siger Morten Jung.
Der findes ikke et enkelt svar
Et andet spørgsmål der rejser sig, er om man overhovedet kan drive et plejehjem for en døgntakst på mellem 1000 og 1100 kr.?
Spørger man Stine Louise Eising von Christierson, der er direktør for Forenede Care Denmark, som er en af de private leverandører, der ikke driver et friplejehjem, men i stedet driver flere udliciterede plejehjem, lyder svaret sådan her:
”Vi ser friplejeområdet som et risikofyldt marked, der kræver store investeringer for plejeleverandørerne og med den variation og usikkerhed vi kan se, der er i de kommunale takster og deres beregninger, så er vi ikke lige på vej ind på det marked, ” siger Stine Louise Eising von Christierson til OPS-Indsigt.
Christiane Dahlerup mener ikke, at der er et enkelt svar om man kan drive et plejehjem for en døgntakst på mellem 1000 og 1100 kr., men finder ikke, at en takst på 1000 kr., er mulig.
“I Danske Diakonhjem mener vi ikke, at det er muligt at drive et friplejehjem for en takst på 1.000 kr., ligesom det også er yderst vanskeligt med en takst på 1.100 kr. Der er mange forudsætninger, som skal være afstemt, for at det kan lykkes, og derfor er der heller ikke noget enkelt svar på, om det er muligt eller ej,” siger hun til OPS-Indsigt.
Hun peger på, at det blandt andet forudsætter, at det er et veletableret plejehjem med et sygefravær på under 2½ procent, ligesom det skal være etableret inden nuværende prisniveau og have maxbelægning.
”Servicearealets størrelse har også betydning, fordi taksten er med til at betale huslejen for servicearealet, og så lav en takst vil også kræve en normering, som er lavere end vores normale,” siger Christiane Dahlerup.
Hertil kommer flere andre elementer, som også spiller ind, såsom hjemmets geografi og antallet af boliger.
En forskel på 23 millioner kroner
Hos Dansk Erhverv er det bl.a. denne kompleksitet i udgiftssammensætningen, der gør at organisationen ønsker en gennemsigtighedsreform.
”Vi kommer ikke uden om, at prisåbenhed er forudsætningen for borgernes reelt frie valg, fordi vi sikrer, at ikke-kommunale leverandører og kommunen opererer på samme økonomiske vilkår”, lyder det fra Morten Jung.
For et gennemsnitligt friplejehjem med 72 beboere viser Dansk Erhvervs undersøgelse, at der er en variation i indtægtsgrundlaget på op til 23 millioner kr. pr år mellem det plejehjem der har den højeste takst og det plejehjem med den laveste takst. Derfor mener Dansk Erhverv også, at der helt konkret skal ses på muligheden for at etablere en vejlednings- og kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som kan sikre korrekte og ensartede takster til bl.a. friplejeboligleverandører.
Kort om de fem forslag fra Dansk Erhverv
- Klart overblik over omkostninger. – Der skal være mulighed for at skabe overblik over de reelle omkostninger, der er forbundet med at levere ældrepleje.
- Styrket retssikkerhed – Det skal bl.a. være muligt at efterprøve kommunernes beregningsgrundlag til ikke-kommunale leverandører.
- Fair konkurrence med lige økonomiske forudsætninger – Dansk Erhverv forslår, at offentlige ordregivere forpligtes til ifm. midtvejsregulering at efterregulere PL-satsen i deres aftaler med deres leverandører på ældreområdet.
- Sammenlignelighed mellem offentlig og private – OECD-principperne om prissætning skal sikrer, at offentlig og privat prissætning er sammenlignelig. Dansk Erhverv foreslår, at principperne udvides til regionalt og kommunalt niveau.
- Samme krav for samme tilbud – Ikke-kommunale leverandører af ældrepleje skal udarbejde årsregnskab. For at skabe sammenlignelighed mellem de kommunale og ikke-kommunale tilbud foreslår Dansk Erhverv, at kommunernes egne tilbud på ældreområdet skal omfattes af krav om udarbejdelse af årsregnskab på lige fod med ikke-kommunale leverandører
Læs hele udspillet her: samme-pris-for-samme-pleje_final.pdf (danskerhverv.dk)
