Hver tredje dansker stiller krav om bæredygtighed til deres håndværker, når de handler privat. Det viser en undersøgelse foretaget af STARK byggemarkeder.”Vi forventer at kravet om mere bæredygtighed fra de private kunder blot vil stige endnu mere. Ikke mindst på grund af bedre finansieringsmuligheder for energiforbedringer” siger bæredygtighedschef hos STARK Kristian Fribo.
Den samme tendens om øgede krav til miljø- og bæredygtighed vinder også frem i mange kommuner, når der stilles krav til eksempelvis håndværkerfirmaer der byder på renovering eller vedligeholdelse af kommunale bygninger.By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har aktuelt besluttet, at bæredygtighed skal vægte mere i indkommende tilbud for håndværksydelser fra 2024.Det er ikke første gang, at Odense Kommune sætter den type af krav til leverandørne. Helt tilbage i 2017 satte kommunen krav til en opgave om at levere og vaske beklædning til kommunens 2.200 medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen. Ved at anvende et særligt tildelingskriterium om bæredygtighed med en vægtning på 20 procent skulle de bydende virksomheder tænke bæredygtighed hele vejen rundt i deres tilbud, foruden de krav, minimumskriterierne satte.Det gav kommunen en besparelse på 1.5 millioner kroner om året, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har brugt udbuddet som en case.Håber håndværkerne skifter til en grøn vognparkNu er bæredygtighedskravene så kommet til håndværkerne og her kan de konkret forvente krav om, at der skal genbruges materialer, at man forpligter sig til at affaldssortere med størst muligt hensyn til miljøet, og at man bliver målt på, hvor miljøvenlige firmaernes køretøjer er. Det skriver Fyens Stiftstidende.Tømrere, murere, elektrikere, malere og andre håndværksfirmaer skal altså dokumentere de nye krav, hvis de vil byde ind på nogle af de mange opgaver, når kommunens mere end en million kvadratmeter skal vedligeholdes.By- og kulturrådmand Søren Windell (K) håber, at de nye krav kan medvirke til, at nogle af firmaerne tænker sig om en ekstra gang, når de investerer i nye køretøjer.”Det ligger i naturlig forlængelse af vores klima-ambitioner i Odense, hvor et af målene er at få nedsat udledninger af CO2 fra trafikken. Det kan måske i sidste ende medvirke til at motivere håndværksmestrene til at få skiftet til en grønnere vognpark,” siger Søren Windell til Fyens Stiftstidende./sho/Læs også: Københavns Kommune sætter nye krav om sociale klausuler til deres leverandører