Regeringen vil indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Målet er, at flere tilknyttes det danske arbejdsmarked og får et arbejde.
”Når vi har brug for flere medarbejdere, blandt andet på ældreområdet, kan det jo ikke nytte noget, at der er nogen, der godt kan arbejde, men som ikke gør det,” siger Statsminister Mette Frederiksen i et interview med TV2.
Og netop inden for ældreområdet viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en forgæves rekrutteringsgrad i 2022, hvor man i 11 pct af de opslåede stillinger ikke kunne besætte de opslåede stillinger.
Der er med andre ord et stort behov for at frigøre så megen arbejdskraft som muligt fra passiv forsørgelse.
Den private rengøringssektor løber foran
Ser vi på tværs af sammenlignelige brancher, så viser det sig, at private virksomheder generelt har en højere andel indvandrere og efterkommere blandt deres ansatte end det offentlige. Det fremgår af en ny analyse foretaget af Dansk Industri.
Det gælder fx inden for servicefag som rengøring. Her kan man se, at den private rengøringsbranche har 30 procent flere indvandrere og efterkommere end den offentlig, men også inden for velfærdssektoren, ligger den private sektor foran eller på linje med den offentlige sektor.
På pleje- og omsorgsområdet er 23 pct. af de privatansatte indvandrere og efterkommere, mens det et er tilfældet for 21 pct. af de offentligt ansatte.
Rekrutterer fra kanten af arbejdsmarkedet
”Ofte har der været en fortælling om, at det private ikke tager et socialt ansvar. Nu kan vi bare sige, at hvis man vil have løst opgaven med at integrere folk med en anden baggrund end dansk, så er de private virksomheder rigtig gode,” siger branchedirektør Jakob Scharff til Avisen Danmark.
Her kunne man have den antagelse, at særligt den kraftige andel i servicefagene, hvor man i servicebranchen har 30 pct. flere indvandrer kunne handler om, at færre med dansk baggrund søger den type jobs på grund af arbejdsbetingelser og lønvilkår, end fordi virksomhederne er socialt orienterede.
Men den præmis køber Jakob Scharff ikke. Han peger på, at dels er området overenskomstreguleret, dels handler det mere om, at servicevirksomhederne rekrutterer fra kanten af arbejdsmarkedet.
Netop det SVM-regeringen ønsker mere af.
”Og lige meget hvad ændrer det ikke ved, at det bør give anledning til mere samarbejde mellem det private og det offentlige. Så vi kan få integreret flere på arbejdsmarkedet og få tiltrukket folk til de jobs, hvor det er svært at finde ledige hænder,” siger han.
