Kommuner har på fem år øget deres indkøb af eksterne vikarer i ældreplejen med 0,7 milliarder kroner. Samlet er kommunerne gået fra at bruge 1,5 milliarder kroner i 2018 til 2,2 milliarder kroner i 2022, hvilket er en stigning på 47 pct.
Det viser en ny delrapport om eksternt vikararbejde i den kommunale ældrepleje udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Social- Bolig- og Ældreministeriet.
Rapporten viser, at ser man på forbruget af eksterne vikarer i forhold til de samlede lønudgifter, så er andelen steget fra 4,7 pct til 6,3 pct af de samlede lønudgifter i perioden 2018 – 2022.
Tallene er interessante, da kommunerne er pressede på deres serviceramme og har svært ved at holde deres udgifter inden for rammen. Hertil kommer, at ældre- og sundhedsområdet kæmper med store rekrutteringsudfordringer, hvor sidste rekrutteringssurvey fra STAR viste at 11 pct af de opslåede stillinger ikke blev besat.
Den kæmpe vækst i kommunernes vikarforbrug er noget, som Ældreminister Mette Kierkgaard (M) lover hun vil tage med i betragtning ift udarbejdelse af den nye ældrelov.
”Vikarer er og har været en vigtig del af ældreplejen, men de ældre skal så vidt muligt møde medarbejdere, de kender. Det, véd vi, skaber tryghed og er befordrende for tilliden ældre og hjælper imellem, og det har vi naturligvis stor bevidsthed om i arbejdet med den nye ældrelov, som vi i øjeblikket knokler på,” siger hun i en pressemeddelelse.
Forbehold og usikkerhed omkring data
Tallene som fremhæves i rapporten, lyder store og af meget, når man læser den 28 siders lange rapport, men her er det værd at bemærke, at embedsværket flere gange understreger, at der usikkerhed omkring udgiftsdata, ligesom analysen skal læses med flere forbehold.
Blandt andet ”at udgifterne til eksterne vikarer i ældreplejen ikke kan isoleres til vikarer, der udfører social- og sundhedsarbejde,” skriver man. Læs også: Kommentar: Ministeriel rapport om vikarforbrug på ældreområdet ligner en ommer
Hos Carelink Gruppen A/S, der er en af de store operatører på vikarmarked, har den administrerende direktør Brian Rosenberg også et par forbehold, som man er nødt til at tage med ved læsning af rapporten.
”Vi kan jo starte med at regulere for den almindelige lønudvikling, når vi ser på tallene, samt lige få konstateret om der har været en øget aktivitetsudvikling, det fremgår nemlig ikke af rapporten,” siger han til OPS-Indsigt.
Her adresserer han behovet for, at man ved en rapport som denne lige får perspektiveret de økonomiske tal ind i den driftsmæssige virkelighed. I dette tilfælde i forhold til om antallet af ældre og deres efterspørgsel på ydelser er steget. Det kan her konstateres, at der ifølge Danmarks Statistik var godt 33.000 flere ældre over 80 år i 2022 end i 2018.
Ikke et ord om årsagen øget søgning mod vikarbranchen
Det fremgår af rapporten, at antallet af personer der udelukkende arbejder som social- og sundhedsvikarer er stigende fra ca. 1.300 i 2010 til omtrent 4.000 personer pr. måned i 2022. Det interessante er samtidig, at det er denne gruppe, der står for over 60 pct. af alle social- og sundhedsvikartimer. De øvrige timer varetages af sundhedspersonale, som både er ansat og arbejder som eksterne vikarer.
Men i rapporten skriver man ikke et ord om, hvad der mon kan være årsagen til, at sundhedsfagligt personale søger ud i vikarbranchen.
Spørger man Christian Kjærbo, der er administrerende direktør for Vikteam, der er en af vikarvirksomhederne på sundhedsområdet, så er svaret mere sammensat end blot et spørgsmål om løn.
”I debatten koges det tit ned til en lønsnak, men der er så mange andre faktorer. Vi oplever, at det handler om rammer og ledelse, som er begrundelsen for at de søger ind hos os,” siger han til OPS-Indsigt.
Han vurderer, at faktorerne ledelse, rammer og løn vægter ca. en tredjedel hver, når folk søger ind i vikarbranchen.
I forhold til rapporten har han ligesom Brian Rosenberg nogle forbehold, idet han efterlyser, at man fra ministeriernes side havde afdækket mere præcist, hvornår det er man fra kommunernes side hyrer vikarer ind.
”Er der tale om manglende stillingsbesættelser og hvor stor indflydelse har det haft på kommunernes forbrug ift budget,” siger han, og peger dermed på sammenhæng, der kan være mellem de stigende vikarudgifter, stigning i ældrebefolkning og deres ydelsesefterspørgsel, samt forgæves rekruttering af ubesatte stillinger.En kobling som ikke er at finde i rapporten. Det og andre spørgsmål i den sammenhæng har vi forsøgt at få svar på hos bl.a. beskæftigelsesministeriet, men det har ikke været muligt inden udgivelse.
