Den offentlige sektor øgede konkurrenceudsættelsen med 1.5 pct. til 26.6 pct i 2021, hvilket er det højeste, som endnu er målt. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige status for 2022.
I kroner og ører købte den offentlige sektor ind for godt 400 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 1/3 af de samlede offentlige udgifter og knap 1/6 af Danmarks bruttonationalprodukt.
På kommuneniveau viser redegørelsen, at 78 ud af 98 kommuner har haft en stigning i konkurrenceudsættelsen af udbudsegnede opgaver fra 2020 til 2021. Samlet giver det en stigning på 0.6 pct, så den kommunale indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) nu på er 26,9 pct.Set over tid står den fælles IKU for den offentlige sektor næsten i stampe. Siden 2018 har IKU’en svinget fra mellem 25,1 til 26,6 pct. i 2021.
Stigningen i det offentlige indkøb kan i særlig grad tilskrives corona og i den sammenhæng regionerne, hvor graden af konkurrenceudsættelse er steget med mere end 5 procentpoint fra 2020 til 2021. Men man skal altså ikke se stigningen i det samlede offentlige indkøb som en tendens, fremgår det af redegørelsen.
Kongetallet træder vande
Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har man ikke hænderne over hovedet, når man ser på tallene.
”Det er selvfølgelig gode nyheder, at flere opgaver konkurrenceudsættes. Trods denne stigning træder kongetallet, IKU’en, altså fortsat vande”, siger markedschef Morten Jung.Han peger dermed ind i, at kommunernes IKU i 2021 tilbage på samme niveau som i 2018.
Hos Dansk Industri ser branchedirektør Jakob Scharff udviklingen som et skridt i den rigtige retning, men bemærker, at det kommer efter flere års tilbagegang.
”Det er dog værd at hæfte sig ved, at kommunerne fortsat løser opgaver for mere end 250 mia. kr., hvor virksomhederne bliver udelukket fra at udfordre de eksisterende løsninger på kvalitet, bæredygtighed eller økonomi,” siger Jakob Scharff i en pressemeddelelse.
Grønne ord skal blive til handling
Redegørelsen indeholder ifølge OPS-ekspert, hos NP Advokater, Anja Piening en interessant tendens i perspektiv af ønsket om en grøn omstilling.
”En af de positive tendenser, der påpeges i redegørelsen er, at der er noget der tyder på, at vi er blevet bedre til at inddrage klima- og miljøhensyn i vores udbud. I hvert fald hvis dette måles på ord i de enkelte udbud,” siger hun med henvisning til, at andelen af EU-udbud der indeholdt ord, der tyder på inddragelse af klima og miljøhensyn er steget fra ca. 44 pct i 2020 til ca. 60 % i 2022.
Hos Dansk Industri mener branchedirektør Jakob Scharff at grønne ord skal blive til grøn handling.
”Det er vigtigt for mig at understrege, at det langt fra er nok, hvis udbudsmaterialet blot nævner en lang række flotte ord og hensigtserklæringer om klima og miljø. De grønne hensyn skal indgå som ambitiøse krav til output og konkurrenceparametre, så virksomhederne kan byde ind med de mest bæredygtige løsninger,” siger Jakob Scharff.
Han bakkes op af Morten Jung fra Dansk Erhverv.
”Undersøgelsen beror på ’grønne ord’, og derfor siger tallene ikke noget om, hvorvidt udbuddene reelt bidrager til grøn omstilling. Det, vi kan udlede, er, at miljø, bæredygtighed og total- og livscyklusomkostninger indgår i udbuddene, men ikke om det er et reelt konkurrenceparameter for at vinde udbuddet. Der er mere tale om populære buzzwords end reel handling,” siger Morten Jung
De mindre virksomheder taber terræn
Andelen af offentlige udbud, som vindes af små virksomheder, er gået tilbage og det bekymrer Anja Piening, når hun betragter opgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
”På den knapt så opløftende side, viser redegørelsen, at de små- og mellemstore virksomheder har vundet færre offentlige opgaver end i 2020, selvom flere udbud er blevet opdelt i mindre kontrakter. I 2021 vandt små virksomheder med færre end 50 ansatte knap 40 % af de danske EU-udbud i 2021, hvilket er et faldt på ca. 4 % i forhold til 2020,” siger Anja Piening.
Dynamiske indkøbssystemer og rammeaftaler
Det fremgår desuden af redegørelsen, at rammeaftalerne er steget i betydning de senere år. ”I 2021 blev knap 56 pct. af kontraktsummen udbudt som rammeaftaler. Det er ca. 30 pct. mere end i 2017, hvor 43 pct. af den samlede kontraktsum for EU-udbud blev udbudt som en rammeaftale,” skriver man.
I den sammenhæng savner Anja Piening nogle oplysninger i forholdet mellem rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer.
”Desværre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i denne redegørelse undladt at opgøre andelen af dynamiske indkøbssystemer. Det ville ellers have været interessant fortsat at kunne følge udviklingen både i antal dynamiske indkøbssystemer, men også, om de dynamiske indkøbssystemer ser ud til at tage noget af den andel, som rammeaftaler tidligere har taget,” bemærker hun.
