Skip to main content

Nu er den her – Det værktøj som skal hjælpe et helt kommunalt velfærdsområde med at foretage de rigtige beregninger.

Det drejer sig om intet mindre end KL`s vejledning i beregning af friplejeboligtakster. Den kommer godt tre måneder efter, at vi fik vejledningen til, hvordan kommunerne kan beregne priserne på hjemmeplejeområdet.

Den nye vejledning er interessant i lyset af de seneste års debat om kommunernes forskellige måder at beregne takster på og føre kontrol med om kommunerne nu også gør det rigtigt.

Beslutningen om at udarbejde begge vejledninger er interessant, fordi den kom kølvandet på et beslutningsforslag i Folketinget, (B6), fremsat af Det Konservative Folkeparti, Venstre m fl., som gik på, at der skulle etableres en kontrol- og vejledningsinstans under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Beslutningsforslaget blev ikke vedtaget, men til gengæld tiltrådte et flertal en beretning, hvor man bl.a. holdt regeringen og KL op på følgende:

”Flertallet afventer resultatet af KL’s arbejde, med henblik på om initiativerne er tilstrækkelige i forhold til at sikre en fair og gennemsigtig beregning af afregningstaksterne. Flertallet vil forpligte regeringen på at følge op på problemstillingen og genbesøge beslutningsforslaget, hvis det viser sig, at der fortsat kan identificeres ukorrekte afregningspriser til ikkekommunale leverandører af ældrepleje i kommune.”

Selv den bedste vejledning løser ikke alt

Den nye vejledning er desuden interessant i perspektiv af, at en rapport fra januar 2023 udarbejdet af VIVE viser, at der er et spænd på 39 pct. mellem den højeste og laveste pris baseret på kommunale beregninger af døgntakster for de samme ydelser til den samme type af borgere.

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv får vejledningen et godt skudsmål. Her mener man, at KL’s vejledning giver flere konstruktive og letanvendelige bidrag til, hvordan kommunerne på et overordnet niveau kan strukturere deres arbejde for beregning af afregningspriser.

Men der er et men, hvis man spørger i Dansk Erhverv.

”Selv verdens bedste vejledning kan dog ikke løse alle problemer. Det er derfor, vi fortsat ser et stort behov for en kontrolenhed og ikke mindst klare lovregler. Vi har brug for en myndighed, der kan tage stilling til, hvad den korrekte beregningsmetode er, hvis der opstår tvivl – både hos kommunen og den private leverandør”, siger markedschef Morten Jung.

Leverandørens beregning af takst som trin et

Læser man vejledningens 43 sider, vil man hurtigt konstaterer, at KL i samarbejde med revisionsselskabet BDO har udarbejdet nogle beregningsskabeloner, samt i øvrigt samlet det man kunne beskrive som allerede eksisterende eller gældende vejledningsmateriale i et let og overskueligt sæt, herunder lovgivningen.

En af de ting vejledningen gennemgår er friplejeboliglovens § 32 og den trin-model der er fastsat for udarbejdelse af takster.

Her er det interessant at bemærke, hvad der ofte ikke nævnes i debatten om fastsættelse af taksterne på friplejehjem, nemlig at det i første step er friplejeboligleverandøren, der i udgangspunktet beregner en vejledende takst på basis af forventede/kendte omkostninger, hvorefter kommunen og leverandøren kan aftale den pris, som man skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.

Denne realitet fremgår både af lovgivningen og den nye vejledning.

Man beskriver også, at step to i ”trin-modellen” først er, hvis friplejeleverandør og kommune ikke kan indgå en aftale. Det vil sige det er først her, at afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere, fastsættes med udgangspunkt i beliggenhedskommunens langsigtede gennemsnitlige priser.

Ingen vejledning til trin to

KL`s vejledning indeholder desuden en mindre overraskelse, fordi som man understreger i vejledningen, så er den en vejledning til ”step to”, hvor kommunen og leverandøren ikke kan forhandle sig frem til en takst på basis af leverandørens forslag til takst.

I VIVEs rapport skriver man bl.a., at det er leverandørernes opfattelse, at den aftalte takst (step et) i mange tilfælde er mere en teoretisk end en reel mulighed, af hensyn til det gode samarbejde og fordi kommunerne stort set altid beregner egne omkostninger som grundlag for en takstaftale. ”Formuleringen i lovgivningen om, at en aftalt takst tager udgangspunkt i friplejeleverandørens vejledende takster, er dermed reelt en sjældenhed,” skriver VIVE.

Det betyder, at man i denne vejledning ikke har nogle anvisninger til, hvordan kommuner og leverandører sammen håndterer step et og de potentielle udfordringer der ligger der.

Vejledningen bliver på den led mere en vejledning til kommunerne, end en vejledning til samarbejde, hvad der også er meget tydeligt i den sprogbrug, hvorved man adresserer løsningerne.

Mulighed for både udenbys og indenbys takster

KL`s vejledning lægger også op til muligheden for både en indenbys og en udenbys takst.

Her skriver man nemlig bl.a.:

 

Konsekvensen af at have både en indenbys og en udenbys takst er mere kompleks end som så og derfor ikke fuldt udfoldet her.Men for det første kan det meget let blive omegnskommunerne, der med den højere udenbys takst betaler for at et friplejehjem løber rundt, forudsat at pladserne bliver besat med udenbys borgere.Dernæst er der en mulighed for, at friplejeleverandøren ender med, at vælge udenbys borgere frem for borgerne i beliggenhedskommunen og det kan potentielt skabe nogle problemer for kommunen ift at have pladser nok inden for kommunegrænsen.

Vil bruge vejledningen aktivt

Hos Dansk Erhverv er man som sagt positiv overfor den nye vejledning og ser den som et godt skridt på vejen, som organisationen vil anvende i den løbende dialog den har med en lang række kommuner om deres beregning af afregningspriser.

” Vi vil aktivt inddrage vejledningen i vores videre dialog med landets kommuner, og vi håber, at vi bl.a. med vejledningen i hånden kan sikre de private plejehjems afregningspriser bliver beregnet korrekt,” siger Morten Jung

Der har erfaring med, at en dialog med kommunerne kan føre til at man hæver afregningsprisen. ”Det ser vi som et klart tegn på, at der et forbedringspotentiale i den måde, som kommunerne går til prisberegningerne på,” siger Morten Jung.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply