Kommunerne bør overveje om bestyrelserne i de offentligt ejede selskaber er klædt godt nok på, lyder det i et debatindlæg i kommunden.dk fra en tidligere kommunaldirektør og en centerchef i konsulentvirksomheden Komponent.
Deres budskab er interessant set i perspektiv af regeringsgrundlaget, hvor man som en del af frisættelsen af den offentlige sektor netop vil etablere flere offentlige bestyrelser. Her skriver regeringen bl.a. at man skal arbejde på, at velfærdsinstitutioner bliver selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner.
Men hvor gode erfaringer har vi lige med bestyrelse i offentligt ejede selskaber?
Følger man med i dagspressen, kunne man i efteråret 2022 læse om, hvordan en fejlslagen spekulation i elpriser ramte syv jyske fjernvarmeværker. Her havde ledelsen før energikrisen spillet på at el-priserne forblev lave. Det har udløst et kæmpetab, der samlet set beløber sig til omtrent 100 millioner kroner, skrev Finans, samt en ekstraregning på flere tusinde kroner til de enkelte forbrugere.
”Til syvende og sidst er det forbrugerne, der kommer til at betale for det. Hvis man gør det op på den enkelte forbruger, så er det måske 2500 til 3000 kroner. Vi har alle sammen røde ører,” sagde Poul Kristensen, kommunalbestyrelsesmedlem på Mors og formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, der tabte cirka to millioner kroner som følge af spekulationen.
Der er flere eksempler
De syv fjernvarmeværker er ikke enlige svaler. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om Midtjyllands Lufthavn, hvor ni ejerkommuner har kastet millioner i lufthavnen for at undgå konkurs.
I november 2022 var det så galt i Nordjylland. Her viste det sig, at Hanstholm Havn, som er den havn i Danmark, der modtager flest spisefisk, havde en gæld på over 600 millioner kroner, og udsigt til et årsresultat på minus 17 millioner kroner.
Det tvang Thisted Kommune til at overtage driften af havnen fra nytår. Dermed fik kommunen fra 1. januar 2023 det fulde ansvar for havnens drift og gæld, samt driftsudgifter på hele 175 millioner kroner frem til udgangen af 2025 ifølge TVmidtvest.
Man bør overveje bestyrelsessammensætningen
Det er sager som disse, der ifølge centerchef ved Komponent Kalle Syberg Kjær og tidligere kommunaldirektør i Norddjurs Kenneth Koed Nielsen viser, at det er vanskeligt at lede kritisk infrastruktur bl.a., fordi der er finansiel eksponering i offentligt ejede selskaber og store risici forbundet med at lede den type virksomheder.
”For kommunerne bør det give anledning til at overveje, om bestyrelserne er klædt på til opgaven, herunder samarbejdet med den daglige ledelse og håndteringen af de nye udfordringer og muligheder, der følger med tidens store kriser og samfundsændringer,” skriver de i et debatindlæg på kommunen.dk.
De mener, at de offentlige bestyrelsers rolle har udviklet sig markant under det stadigt stigende pres fra en kompleks omverden, der tvinger mange af de her typer af bestyrelser til at revurdere deres traditionelle ansvar, opgaver og roller, hvis de skal vise deres fremtidige eksistensberettigelse.
Nødvendigt med en ejerstrategi
”For at give en bestyrelse de bedste muligheder for at lykkes, så kræver det, at de kommunale ejere formulerer en ejerstrategi for selskabet med klare mål og politiske værdier, som bestyrelsen kan tage bestik af. Samtidig er der behov for, at ejerne tager initiativ til at sikre en løbende dialog med bestyrelsen, så begge parter har kendskab til og respekt for hinandens arbejdsvilkår og succesmål”, skriver de.
Kommunerne er dermed nødt til at forholde sig til det dilemma, der ligger både behovet for demokratisk valgte bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede selskaber og behovet for større diversitet og flere faglige kompetencer i bestyrelserne.
Den nye virkelighed med kriser som perler på en snor gør det mere nødvendigt end nogensinde før med bestyrelser og ejere, der har et skarpt øje for, hvordan de begge kan bidrage til strategien og værdiskabelsen i de kommunale selskaber.
