Et år efter at krigen i Ukraine brød ud er dialogen om prisregulering mellem leverandører og offentlige indkøbere kørt fast. Det fremgår af analyser og udtalelser fra to af de store erhvervsorganisationer, hvad enten det er Dansk Industri eller Dansk Erhverv.
Det er interessant, for det er lige godt et år siden, at økonomistyrelsen skrev sådan her:
”§ 183 giver mulighed for at ændre en kontrakt som følge af uforudsete forhold, såfremt ændringen overholder betingelserne i § 183 samt de udbudsretlige principper om ligebehandling, proportionalitet og gennemsigtighed. Der vil således være mulighed for at acceptere eksempelvis prisstigninger eller andre kontraktuelle ændringer fra leverandørernes side.”
En direkte opfordring til det offentlige om, at finde løsninger frem for at låse samarbejdet fast i kontraktlige formaliteter.
Spørger man i Dansk Erhverv er det hver tiende af deres medlemmer, som har det offentlige som kunde, der har oplevet en regulering af priserne med udgangspunkt i de stigende priser og inflationen, og hos Dansk Industri oplever 8 ud af 10 virksomheder, at dialogen om prisreguleringer er fastfrosset.
Samlet set har de to organisationer spurgt lidt under 700 af deres medlemmer og analyserne tegner tilsammen et billede af, at den offentlige sektor holder sine leverandører ud i strakt arm.
Analyserne er interessante set i lyset af, at det indenlandske vareprisindeks ifølge Danmarks Statistik er steget med ca. 30 pct. fra udgangen af 2020 til 2023.
Det betyder ifølge de to erhvervsorganisationer, at uden tilstrækkelig prisregulering risikerer virksomhederne at afholde uforholdsmæssige omkostninger som følge af at være leverandører til den offentlige sektor.
Kommunerne har blikket rettet mod fremtidens kontrakter
Men hvad tænker man i Kommunernes Landsorganisation. Kan man overhovedet genkende det billede de to organisationer tegner?
”Kommunerne er på samme måde som leverandørerne ramt af de stigende priser. Regeringen har afvist at hjælpe kommunerne økonomisk, og det er derfor svært at gøre meget mere i den nuværende situation. Kommunerne er meget opmærksomme på, hvordan man i fremtidige kontrakter kan undgå at komme til at stå i en lignende situation,” siger Michael Laursen, kontorchef i KL’s Økonomiske Sekretariat.
Det svar finder man ikke helt korrekt i Dansk Erhverv.
”Kommunerne blev jo midtvejsreguleret i 2022, så de samlet set fik en regulering på 5.5 procent. Det er ikke slået igennem hos leverandørerne. Kommunerne har derfor fået midler, der godt kan dække noget af udfordringen. Så det vi appellerer til, er at kommunerne kompenserer de private leverandører på samme niveau, som de selv er blevet kompenseret,” siger markedschef Morten Jung til OPS-Indsigt.
Han mener, at det handler om adfærd og vilje, for der findes gode eksempler på, at det sker, der ligesom bekræfter, at det er muligt.
Ikke nogen fed check fra staten
Hos Dansk Industri ligger branchedirektør Jakob Scharff på samme linje som hans kollega i Dansk Erhverv.
”Vi er helt opmærksomme på, at der ikke kommer en fed check fra staten, men kommunerne tørrer så at sige regningen af på næste led i kæden, hvis man ikke i samarbejde finder nogle løsninger, hvor leverandørerne kompenseres om ikke 100 procent så delvist,” siger Jakob Scharff.
Han peger på, at løsningsmulighederne er forskellige afhængigt af områderne, ”Men helt grundlæggende handler det om, at begge parter er pragmatiske og vi respekterer kommunernes vanskelige situation og sammen med dem finder kreative og gangbare løsninger,” siger han.
Jakob Scharff peger desuden på, at man fx på affaldsområdet kan skrue op for gebyrerne, med udgangspunkt i de stigende omkostninger, men det handler for ham hele tiden om at finde de rigtige knapper og skruer, som man kan justere på ift det enkelte område
”I branchen for kontorartikler kan man bl.a. nå et stykke ved via nudging, hvor kommunen arbejder med at personalet bruger færre kuglepenne og man så i stedet kan hæve prisen for papir, som er steget voldsomt,” siger Jakob Scharff.
