Skip to main content

I efteråret 2022 var Esbjerg Kommune den første til at inflationsregulerer madleverandørerne. Det skete bl.a. efter, at leverandørerne havde advaret Esbjerg Kommune om, at udgifterne til leveringen af mad ikke matchede kommunens pris, men nu har kommunen skruet ned for prisen igen, fremgår det af Jyske Vestkysten.

Konsekvensen er til at få øje på. En lokal leverandør har nemlig trukket sig. Det drejer sig om Marina Trafikbar, og ejeren Brian Steiness som gerne ville være blevet ved med at levere ældremad i Esbjerg Kommune.

Udgifterne til råvarer, tilberedning og udbringning kan ikke længere dækkes af den afregningspris, han får per portion, og det har han meddelt Esbjerg Kommune.

Derfor flyttes hans 400 kunder til andre madtilbud inden for de næste måneder.

Prisen er samlet set faldet

Madområdet er kompliceret i sin prisregulering, men groft sagt, forholder det sig således, at borgernes maksimale egenbetaling for en hovedret i 2023 er 59 kroner, hvilket er fastsat i lovgivningen.

Sidste år da leverandørerne henvendte sig til kommunen var den 57 kr. og her besluttede byrådet i Esbjerg Kommune at afregner tre kroner ekstra til de private madleverandører, svarende til en stigning på 5 pct, så et hovedmåltid kom til at koste 60 kr. i 2022.

Det skal ses i perspektiv af at vi havde en inflation i Danmark på 7,2 pct.

Men i 2023 forsvinder kommunens ekstrabetaling næsten helt, idet borgernes egenbetaling ifølge loven er steget to kroner til 59. kr. Herefter har Esbjerg Kommune valgt at give et tilskud på 0,51 øre oven i de 59 kr. fra 1. januar i år, hvilket samlet svarer et prisfald på en lille procent i en tid med fortsat inflation.

Det er dette, som har gjort udslaget for den lokale madleverandør.

Utilfreds med at politikerne ikke har fået besked

Sagen giver nogle lokalpolitiske reaktioner, hos Socialdemokratiets Michael Harbøll, der er medlem af Sundhed & Omsorgsudvalget.

Han bryder sig ikke om, at man ikke har informeret det politiske udvalg.

”Sidste år godkendte vi en ekstrabevilling som en lille, kommunal hjælp, fordi det hele ikke hang sammen, og jeg synes, man kan sige sig selv, at det vil afregningspris og de faktiske udgifter heller ikke gør i år, når den nye afregningspris er mindre. I det politiske udvalg blev vi lovet, at problematikken ville blive fulgt tæt, og at vi ville blive holdt informeret,” siger Michael Harbøll.

Han er utilfreds med, at politikerne først har fået besked, efter at leverandøren har trukket sig. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply