Der kommer næppe en ”Løvernes Hule” for iværksættere på det offentlige marked

Del artiklen:
I en kommentar stiller et folketingsmedlem og en branchedirektør skarpt på, om iværksætterprojekter rettet mod det offentlige vil få penge fra investorerne i Løvernes Hule. (Arkivfoto nederst th af de to løver Mai Wagner og Jacob Risgaard)
I en kommentar stiller et folketingsmedlem og en branchedirektør skarpt på, om iværksætterprojekter rettet mod det offentlige vil få penge fra investorerne i Løvernes Hule. (Arkivfoto nederst th af de to løver Mai Wagner og Jacob Risgaard) - Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix og sh-grafik

Kommentar: Løverne i ”Løvernes Hule” ville næppe kaste penge efter iværksætterprojekter på det offentlige marked, selvom potentialet er enormt, når man ser på de mange milliarder, som det offentlige køber ind for.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Iværksættervirksomheder der målrettet ville løse nogle af den offentlige sektors mange problemener på områder, der i dag varetages af offentlige altmuligmænd, ville ikke få en krone fra løverne i løvernes hule. Det er vurderingen fra erhvervsmanden og folketingsmedlemmet for Liberal Alliance Lars-Christian Brask.

I en kommentar i Berlingske skrevet sammen med branchedirektør fra Danske Industri Jakob Scharff, argumentere to de for deres påstand.

Påstanden er interessant, fordi det offentlige hvert år køber ind for små 400 milliarder kroner, men ser man samtidig på offentlige tjenesteydelser, så er det kun 25 pct af de tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, der bliver konkurrenceudsat ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

”I en tid med omfattende rekrutteringsudfordringer, prisstigninger og et tiltagende udgiftspres på de større velfærdsområder, insisterer ganske mange kommuner og regioner nemlig stadig på, at de både kan levere velfærd til borgerne og samtidig gøre rent, vaske tøj og slå græsset uden at høre private virksomheder, om de kunne løse sidstnævnte opgaver på en smartere måde,” skriver Lars-Christian Brask og Jakob Scharff.

De har fat i den del af de offentlige tjenesteydelser, som de beskriver som den offentlige altmuligmand, forstået som eksempelvis, tøjvask, affaldsindsamling, snerydning og rengøring til ældrepleje, undervisning og børnepasning.

Anderledes i staten

De peger på, at det er hel anderledes i staten, hvor man for flere årtier siden har forpligtet de statslige organisationer til at markedsprøve samtlige udbudsegnede opgaver. ”Det statslige udbudscirkulære er skrevet ud fra den simple logik, at vi skylder skatteborgerne at sikre os, at opgaverne bliver løst så effektivt som muligt,” skriver de.

Her peger de blandt andet på den situation som OPS-Indsigt flere gange har skrevet om aktuelt pågår i Region Sjælland, hvor et politisk flertal har valgt at bruge over 200 millioner kroner på at bygge et nyt vaskeri på Holbæk Sygehus, end de vil trække på ekspertisen i den professionelle vaskeribranche. 

Læs også:
Prisen for et regionalt sygehusvaskeri stikker af

Deres pointe er, at man overalt i den offentlige sektor er på jagt efter tiltag, der kan frigøre tid og ressourcer til gavn for velfærdssamfundet, men at den regionale og kommunale sektor samtidig beholder eller besværliggøre mulighederne for, at den private sektor kan byde på de her opgaver.

Fulgte kommunens råd, men opnåede intet

I Aarhus sidder Erik Køhn med en case der illustrerer, hvorfor løverne ikke vil investere i samarbejdet med det offentlige. 

Efter en masse skriverier frem og tilbage med Aarhus Kommune, en regning på 20.000 kroner og en idé, der ikke bliver til noget, er han ikke længere end han var i 2018.

Erik Køhns situation er ganske vist ikke erhvervsmæssig, men giver et fingerpeg af hvad, det er for udfordringer man også erhvervsmæssigt kan møde i samarbejdet med kommunen.

I 2018 tog Erik Køhn ifølge TV2Øst hul på planerne om at bygge et skur i forbindelse med sin carport.

Han bor Aarhus, hvor han ejer to grunde lige ved siden af hinanden. Huset står på den ene grund, mens carporten har stået på den anden siden 1992, men da Erik Køhn søger byggetilladelse til sit nye skur, bliver Aarhus Kommune opmærksom på, at den gamle carport er ulovligt opført. Den krydser nemlig skellet mellem de to matrikler med godt 40 cm fra den ene matrikel ind over skellet til Eriks anden matrikel.

Ifølge Aarhus Kommune skal Erik Køhn enten rive carporten ned eller lægge de to matrikler sammen. 

Han vil egentlig gerne have en ny carport, men beskeden fra kommunen får ham til at lægge matriklerne sammen.

”Jeg skal rive den gamle carport ned, før jeg kan få en byggetilladelse til den nye. Og det er jeg jo sådan lidt ked af, for hvad så hvis jeg ikke kan få en byggetilladelse, efter jeg har revet min carport ned? Så står jeg tilbage med ingenting,” fortæller Erik Køhn.

Står nu med en ulovlig carport

Udgifterne til sammenlægningen af de to matrikler til landmåler og landinspektør samt gebyr til Geodatastyrelsen ender på godt 20.000 kroner.

Efter sammenlægningen kontakter Erik Køhn Aarhus Kommune og informere om, at han nu har sammenlagt de to matrikler. Det sker i juli 2019. Alligevel skriver Aarhus Kommune i september samme år, at de nu erklærer carporten for ulovlig og registrerer det i BBR-registret.

Det betyder, at på trods af at matriklerne nu er lagt sammen, har Erik Køhn endnu ikke fået bygget sit skur, men står med en ulovlig carport.

Casen er taget med her for at illustrere, hvor vanskeligt og til tider kostbart det kan være at samarbejde med en kommune og hvad det er en kommune ind i mellem bruger ressourcer på i en tid, hvor alle kommunale ressourcer er knappe.

Derfor kommer der næppe en ”Løvernes Hule” for iværksættere på det offentlige marked lige med det første.

Læs også:
Får din kommune flere eller færre iværksættere?