EU’s konkurrenceevne på det grønne område er kommet under kraftigt pres, efter at USA har lanceret en massiv hjælpepakke til den grønne industri, den såkaldte Inflation Reduction Act, som trådte i kraft ved årsskiftet.
Den skal i de næste år kanalisere godt 2.500 milliarder kroner til USA’s grønne virksomheder, det bliver med andre ord særdeles attraktivt, at investerer i den grønne industri i USA.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen, frygter derfor for EU’s mere end 4,5 millioner grønne arbejdspladser, hvis virksomhederne nu finder det mere fordelagtigt at slå sig ned i eksempelvis USA.
Så derfor leverer Kommissionen nu sit modsvar, den såkaldte Net-Zero Industry Act. Det fremgår bl.a. af Tænketanken Europas hjemmeside.
”Vi er konkurrencedygtige, men hvis USA kan tilbyde skattefradrag, så skal vi kunne matche det,” siger Ursula von der Leyen i en kommentar.
Det er en af grundende til, at man fra Europa-Kommissionens side lægger op til at slippe flere EU-midler løs – heriblandt 1.860 milliarder kroner fra medlemslandenes corona-genopretningsfond – på den grønne omstilling. Det skal først og fremmest hjælpe de lande, der ikke selv har råd til statsstøtte.
Usædvanlig opbakning
Debatten om at lempe EU’s statsstøtteregler og optage nye fælles lån vil være højt på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes 9.-10. februar. Diskussionen vil lægge pres på Danmark, som traditionelt har været skeptisk overfor begge tiltag.
Men ganske usædvanligt er der opbakning hos den danske regering til Europa-Kommissionens forslag om at lempe i de nuværende statsstøtteregler, så det bliver langt lettere for Danmark og de andre medlemslande at hjælpe fx deres solcellefirmaer eller andre grønne virksomheder.
”Verden er forandret, og derfor skal vores regler også tilpasses den nye virkelighed, vi står overfor,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til DR.
Mere attraktivt for private investorer
Det vækker glæde på borgmesterkontoret i Hvidovre, at regeringen bakker op om Europa-Kommissionens forslag, for her har man længe gået med lokalt projekt.
Lempede statsstøtteregler kan nemlig gøre det endnu mere attraktivt for private investorer at gå ind i et projekt med at overdække en strækning af Amagermotorvejen med solceller.
”Der er et stort indtjeningspotentiale ved en overdækning af Amagermotorvejen med solceller, men det er også en betydelige investering. Derfor ville det uden tvivl fremme projektet, hvis Staten kunne understøtte det i en eller anden form,” siger borgmester Anders Wolf Andresen i en pressemeddelelse.
Fx spiller strømprisen ind på, om en overdækning med solceller vil være en rentabel forretning, og derfor kan statsstøtte være det ekstra skub, der kan gøre det nemmere at få private investorer med i det grønne projekt.
Hvidovre Kommune arbejder netop nu på at få udskudt projekteringen af en planlagte udvidelse af Amagermotorvejen med to år. Det skal give tid til at få undersøgt, hvordan en overdækningsløsning kan integreres med motorvejen, og hvordan det kan finansieres.
”Når motorvejen nu alligevel skal udvides, kan vi lige så godt indtænke de bedste – og grønneste – løsninger fra start,” påpeger Anders Wolf Andresen.
Frygter et statsstøttekapløb
Men ifølge EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kommer justeringerne af statsstøtten ikke til at vare evigt. Der er tale om midlertidige justeringer understreger hun. Det er nemlig bestemt ikke uproblematisk at lempe de regler, som bestemmer, hvordan EU-landene må støtte deres egne virksomheder.
Potentielt kan det føre til et statsstøttekapløb med amerikanerne, men hun frygter også, at det kan fordreje EU’s indre marked, hvis medlemslandene bare giver los for statsstøtten og begynder at overbyde hinanden med fx skatterabatter for at lokke virksomheder til.
”Det indre marked er nøglen til vores konkurrenceevne. Uanset, hvad vi gør, skal vi undgå at ende i et statsstøtteræs. Hvis medlemslandene konkurrerer mod hinanden, taber vi samlet set,” siger Margrethe Vestager til DR.
I forhold til overdækningen af Amagermotorvejen, så har Hvidovre Kommune fået lavet et skitseprojekt for en overdækning af Amagermotorvejen fra den vestlige del af Amager Fælled, over Kalvebod-broerne til motorvejskrydset i Avedøre – en strækning på 7,1 km.
De foreløbige beregninger viser, at det kan reducere antallet af støjplagede boliger med helt op til 7000 boliger. Og hvis man dækker det med solceller, kan der genereres 72 MW grøn energi om året – det svarer til 50.000 borgeres årlige elforbrug, oplyser kommunen.
