Skip to main content

Sophie Løhde (V) vil bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere, om privathospitaler lever op til de sikkerhedskrav, der er for at udføre bestemte specialiserede behandlinger.

Det siger hun til Berlingske.

Meldingen er interessant af to årsager. For det første er det kun få uger siden, at vi her på OPS-Indsigt kunne skrive om, at Sundhedsstyrelsen i årevis har sat i prop i godkendelse af privathospitaler til den såkladte specialeplan.

For det andet kommer meldingen, inden regeringen skal forhandle med regionerne og privathospitaler om en akutpakke, der skal lette presset på de offentlige sygehuse.

– Der er alt for mange patienter, der må vente alt for lang tid på at blive opereret. Allerede i dag foretages der mange og et stigende antal operationer på privathospitalerne.

– Vi ser gerne, at de fortsat spiller en central rolle i sundhedsvæsnet og bidrager til at reducere ventetiderne, siger ministeren til Berlingske.

Priserne på privathospitaler skal ned

Ifølge avisen er der aktuelt 85.000 patienter på venteliste til en planlagt operation. Det tal har stort set været konstant i hele 2022.

Løhde siger til Berlingske, at der skal være et krav om, at de private hospitaler og klinikker sætter de priser, som regionerne betaler dem for at udføre opgaver, ned.

Avisen skriver, at flere og flere patienter henvises til privathospitaler. I 2022 blev 236.000 patienter henvist til privathospitaler. Det er 26 procent flere end i 2021 og 63 procent flere end 2019.

At de private hospitaler skal have en mere central rolle i sundhedssystemet, mødes ofte med bekymringer om, at det vil udhule de offentlige sygehuse.

Sophie Løhde siger dog, at det kun er 0,9 procent af alle sygeplejersker, der arbejder på private sygehuse. Det fremgår også i regeringsgrundlaget, at der ikke må ske en udhuling i bemandingen på de offentlige sygehuse.

I midten af januar sagde Sophie Løhde, at ventetiden i sygehusvæsnet er værre end hidtil ventet og står til at stige resten af året. I den sammenhæng konstaterede vi her på OPS-Indsigt, at produktiviteten så ud til at være faldet i det offentlige sygehusvæsen, medens den var på vej op i det private.

Camilla Ratchke, der er formand i Lægeforeningen, siger, at hun forventer, at regeringen er opmærksom på, at man risikerer at kapaciteten for højt specialiseret behandling mister fodfæste, hvis specialister rykker til private tilbud.

/ritzau/ sho

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply