Kommunerne er langt mere villige til at ansætte kvindelige direktører, end private virksomheder er.NB-Kommune har via kommunernes hjemmesider opgjort, hvor mange henholdsvis mænd og kvinder, der har titel af direktør i en kommune. Optællingen viser, at der er 159 mandlige direktører, men de er skarpt forfulgt antalsmæssigt af 120 kvinder. Det svarer til en kvindelig repræsentation på direktørgangene på 43 procent.Til sammenligning viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2021 var procentdelen af kvindelige direktører i virksomhederne – typisk administrerende direktør – på blot 15 procent.Derudover er kønsfordelingen i virksomhedernes bestyrelser tilsvarende skæv. I 44 procent af de største danske virksomheder er der slet ingen kvinder i bestyrelsen, viser de seneste tal, som Dagbladet Information offentliggjorde for nylig. Og blandt de 2.387 store virksomheder, der har pligt til at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser, er knap 20 procent af alle bestyrelsesmedlemmer kvinder – og blot hver tiende er formand for bestyrelsen.Men i landets 98 kommuner står det altså helt anderledes positivt til med kønsfordelingen på rådhusenes ledelsesgange. Godt nok er der i øjeblikket blot 22 kvindelige kommunaldirektører – altså knap hver femte – men i niveauet lige derunder er der udbredt ligestilling.Burde være flere kvinder i ledelserneBjarke Oxlund er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, og han havde faktisk forventet, at der var flere kvinder repræsenteret på direktørgangene.”Det overrasker mig, at der ikke flere kvindelige direktører ude i kommunerne, for der er væsentligt flere kvinder ansatte samlet set. Men det handler om, at selvom vi i Danmark har verdensrekord i kvindelig arbejdsmarkedsdeltagelse, så er der ikke ligestilling mellem kønnene, når man ser på barselsordningen, hvor kvinderne typisk tager 90 procent af barselsorloven,” siger Bjarke Oxlund til NB-Kommune og fortsætter:”Hvis vi antager, at ægteparret med små børn er i deres 30’ere, så bliver det sådan, at mens kvinderne går derhjemme med de små børn og sætter karrieren på pause, så tager manden efteruddannelse og ledelseskurser og bygger videre på karrieren,” forklarer Bjarke Oxlund.Ligebehandlingschefen henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at ud af de i alt omkring 505.000 ansatte i kommunerne er knap 390.000 af dem kvinder – 115.000 er mænd. Det er i procent henholdsvis 77 og 23 procent.Og så peger han på en generel forskel på, hvordan karrierevejen i kommunen eller i det private erhvervsliv kan have forskellige forløb, når det handler om kønsforskellene:”Kvindernes karrierevej kan sagtens gå gennem omsorgsfagene, hvor de ender med at blive leder eller mellemleder i daginstitutionen eller på skolen. Men det, vi også ved, er, at mens kvinderne mange gange skal opfordres til at søge en lederstilling, så er mændene mere udfarende og søger indflydelsen og topjobbet af egen kraft,” siger Bjarke Oxlund og konkluderer:”Skal der flere kvindelige ledere i kommunerne, så skal de langt tidligere tænkes ind i fødekæden, så de går fra at have potentiale til rent faktisk at blive mellemledere og ledere. Den proces skal starte tidligere – altså lang tid inden jobannoncen sættes i avisen.”Større transparens i kommunale topjobKaren Hvidtfeldt er professor på Center for Køn og Diversitet på Syddansk Universitet. Hun mener, at forskellen mellem antal kvinder og mænd i de offentlige og det private ledelser blandt andet skyldes måden, der bliver fundet kandidater på:
“Måden, der rekrutteres på i virksomhederne, er nok ofte i lidt mere lukkede kredsløb, hvor man udnævner en bestemt leder eller et bestyrelsesmedlem uden åbent opslag og uden nødvendigvis at invitere flere kandidater til samtaler. I kommunerne er der typisk mere transparens i rekrutteringsprocessen og der vil også ofte være en stillingsbeskrivelse, der tydeliggør hvad, der forventes.” siger Karen Hvidtfeldt, der også peger på, at kønsopdelingen sker helt tilbage inden arbejdslivet:”Vi har et ret kønsopdelt uddannelsessystem, hvor kvinder i høj grad tager nogle bestemte mellemlange uddannelser – f.eks. som sygeplejersker og pædagoger eller de uddannelser på universiteterne, som peger i retning af det offentlige arbejdsmarked.”FaktaAf direktører i de 98 kommuner er 120 kvinder og 159 er mænd. Kønsfordelingen blandt kommunaldirektører er mere markant, idet der er 22 kvindelige og 76 mandlige kommunaldirektører.
I 2021 arbejdede der 503.979 personer i de danske kommuner (389.438 kvinder og 114.541 mænd). Det giver et kommunalt landkort, hvor 77 procent af medarbejderne er kvinder, mens 23 procent er mænd.
Til sammenligning var fordelingen af ansatte i det private arbejdsmarked: 62 procent mænd, 38 procent kvinder.
På landsplan er 36 procent af byrådsmedlemmerne nu kvinder, hvilket er en fremgang på tre procentpoint sammenlignet med den foregående valgperiode.
