Skip to main content

Sønderborg Kommune har ca. 5.000 ansøgninger om året, fra borgere der har behov for kropsbårne hjælpemidler, som ortopædisk fodtøj, korsetter, diabetesmaterialer og lignende. Det svarer til mellem 15 og 20 ansøgninger om dagen.

I en tid hvor der er fokus på besparelser i den kommunale administration, tager Sønderborg Kommune nu en AI-løsning (kunstig intelligens) i brug, så man øger hastigheden i sagsbehandlingen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Arbejdet har vagt interesse hos en del andre kommuner, som kigger Sønderborg Kommune over skulderen for at følge med, for de er også meget interesseret i at sætte skub i sagsbehandling.

Næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget Preben Storm bekræfter, at man har meget travlt på grund af de mange ansøgninger. 

”Løsningen vil sikre, at vi kan behandle sagerne hurtigere. Det er dog vigtigt at sige, at den kunstige intelligens ikke kommer med forslag til afgørelser, og at det stadig er sagsbehandlerne, der vurderer og træffer beslutning i sagerne, så de kan hjælpe borgerne bedst muligt,” siger han.

Avanceret sprogteknologi giver overblik

Løsningen kaldes RefCase og kommunen har udviklet den sammen med tre private partere (Droids Agency, BreakAwai og Pink Pastinak) som et signaturprojekt, hvor man har fået 3,2 millioner kroner fra Digitaliseringsstyrelsen.

“Kunstig intelligens kan hjælpe sagsbehandlerne, fordi vi automatiserer en manuel proces. Det er en hjælp for sagsbehandlerne og dermed også borgerne, så de kan få de rette hjælpemidler hurtigere og mere ensartet,” siger Stefan Lydal (DF), formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.

RefCase bygger på avanceret sprogteknologi, hvor den hurtigt danner et overblik over sagsoplysningerne i borgers egen sag, og identificerer data fra lignende sager. Ved at sammenligne data, kan den kunstige intelligens hjælpe medarbejderne med at se tidligere sager. Dermed får de hjælp til hurtigere at finde frem til hvilket hjælpemiddel en borger kan få.

I Odense har eksperimentere man også med AI

Sønderborg Kommune er ikke den eneste kommune vest for Storebælt der eksperimenterer med kunstig intelligens. Det seneste år har Jobcenter Odense eksperimenteret med brugen af kunstig intelligens, hvor algoritmer har hjulpet medarbejderne med at finde de bedste forslag til at få ledige i job. Det skriver Fyns.DK.

I systemet fra Digitaliseringsstyrelsen, som kaldes Omas (Online Marketing Artificial Intelligence), gav 40 jobrådgivere videoanbefalinger i stil med dem, man kender fra for YouTube

Målet har været at gøre ledighedsperioden så kort som muligt ved eksempelvis at anbefale jobsøgende en virksomhedspraktik eller et bestemt opkvalificeringskurser.

Men resultaterne fra projektet har ikke haft den forventede succes. Anbefalingerne havnede nemlig skævt

“For at tage et eksempel: Hvis en ledig med en økonomiuddannelse fra Syddansk Universitet havde haft et ikke-relevant studiejob ved siden af, f.eks. som lagermedarbejder, kunne algoritmen finde på at trække for meget på lagerarbejdet. Anbefalingerne blev for skævvredet til at give mening. Og derfor var tilbagemeldingen fra jobrådgiverne, at de ikke var brugbare nok,” fortæller koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Gorm Hjelm Andersen til Fyens.dk.

Derfor har man på jobcentret i Odense ingen planer om at arbejde videre med det system. Det er her værd af bemærke at Datatilsynet har sat spørgsmålstegn ved systemet og, om det har tilstrækkelig hjemmel i Beskæftigelseslovgivningen. 

I Sønderborg Kommune er man opmærksom på, at kommunen har pligt til at oplyse borgerne om, hvordan deres personoplysninger opbevares og håndteres, og derfor sender Sønderborg Kommune informationsbreve ud til de borgere, der har sager i RefCase.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply