Ifølge regeringens ekspertudvalg på socialområdet er udgifterne steget med en milliard kroner om året fra 2018 – 2021, svarende til en stigning på knap 6 procent, samtidig er antallet af borgere, der modtager hjælp og støtte, stagneret.
Det koster med andre ord samfundet mere at levere velfærd til det samme antal, og det ser ikke ud til, at det billede vil ændre sig.
Men hvordan ser det så ud med kvaliteten af den leverede service og borgernes forventninger til den i fremtiden?
Her står det ganske ringe til, for kun omkring to ud af ti forventer at få en god kvalitet på det specialiserede område, hvad enten det er i dag eller i fremtiden. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Norstat for Dansk Erhverv.
Undersøgelsen er interessant, fordi samfundet årligt anvender over 55 milliarder kroner på det specialiserede socialområde, og heraf dækkes ca. 43 pct. af opgaverne af ikke-offentlige leverandører.
Behov for gennemsigtighed
Hos Dansk Erhverv ser man resultatet som et udtryk for en tillidskrise.
”Det er en tillidskrise, som kalder på en reform af handicapområdet, hvor vi skaber rammerne for hjælp af høj kvalitet og effekt. Her er der behov for at kigge på visitationen, udligningsreformen og prisgennemsigtighed. Vi skal se på udligningsreformen, der utilsigtet gav kommunerne skæve incitamenter,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Christian Keller.
Han peger på, at kommunerne skal have de rette økonomiske incitamenter til at vælge fagligt bedste tilbud til borgeren første gang, uanset om det er i eller uden for kommunen, offentligt eller privat.
”Selve fundamentet for en samtale om kvalitet og effekt er dog, at vi kan sammenligne tilbud. Her er der et efterslæb, hvor kommunale tilbuds priser fortsat er slørede. Mens private og selvejende tilbud er underlagt krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau, gælder det ikke kommunale tilbud,” siger Christian Keller.
Spiller sammen med rapport fra Small Great Nation
I undersøgelsen har man, som sagt, også spurgt personer der er i direkte berøring med socialområdet og her er resultatet, at hele 74 pct. er bekymrede for kvaliteten af velfærden på handicapområdet i fremtiden.
Det vil sige syv ud af ti er bekymrede og det er bl.a. derfor man i Dansk Erhverv taler om en tillidskrise.
Undersøgelsen fra Dansk Erhverv spiller ganske fint sammen med nogle af resultaterne i en rapport fra Deloitte og Kraka, der under det fælles initiativ Small Great Nation viser, at når man spørger danskerne, så mener de fleste, at velfærden er blevet forringet i løbet af de seneste ti år.
Det vil sige, når danskerne ser tilbage, synes de velfærd er blevet ringere, ligesom de er bekymrede for den service de kan forvente at få i fremtiden.
Vi er blevet mere tilfredse end vi tror
Men billedet er bare, at når man går tilbage i de sidste ti års tilfredshedsundersøgelser så harmonerer det ikke med virkeligheden. Faktisk er danskerne lidt mere tilfredse med velfærden i dag, end de var for ti år siden, målt på de løbende vurderinger over de seneste ti år.
Den løbende tilfredshedsundersøgelse viser, at hvor det i 2010 var lidt over 80 procent, der var tilfredse med velfærden, er det i 2020 er næsten 90 procent, der er tilfredse. Vi har derfor en tendens til at vi generelt er blevet mere tilfredse.
I rapporten forklares forskellen mellem de to svar med fænomenet “recall bias”. Det betyder helt enkelt, at mennesker generelt har en tendens til at huske fortiden som bedre end nutiden.
Det ser med andre ord ikke ud til at være et problem med stigende utilfredshed med velfærden, men alligevel vurderer vi, at velfærden er blevet forringet og måske derfor er vi mere usikre på fremtiden, således som det fremgår af undersøgelsen fra Dansk Erhverv.
Det paradoks er vigtigt at holde sig for øje, når vi diskuterer, hvordan vi kan sikre tilfredshed med velfærdssamfundet samtidig med ressourcerne, hænder og økonomi bliver færre.
