Skip to main content

En ny evaluering fra VIVE kortlægger et stadigt voksende marked for friplejehjem og ser samtidig på kommunernes og plejeleverandørernes oplevelse af afregningsmodellen, som blev besluttet i 2015.

Evalueringsresultatet er interessant, fordi vi har ventet imellem 5 og 6 år på rapporten i en tid, hvor udfordringerne er massive, og problemerne mellem kommunernes opfattelse af hvordan man beregner takster og leverandørernes mening om, hvordan det bør gøres, har fyldt i medier og debatter. 

Senest har Højesteret afsagt en dom, hvor Brønderslev Kommune blev kendt skyldig i at have opført sig ansvarspådragende i forbindelse med et sagsanlæg, hvor en leverandør havde sagsøgt kommunen for underbetaling på hjemmeplejeområdet.

Resultatet af VIVE`s evaluering rammer dermed lige ned i en politisk varm urtehave, hvor en lang række politikere og interesseorganisationer herunder KL har botaniseret i årevis uden at opnå enighed om, hvad der skal gøres for at skabe og transparens og korrekte priser.

Bløde formuleringer og intet krydstjek

Analysen har en ganske interessant konklusion, hvis man tænker på hvilken debat der har været om netop de kommunale prisberegninger. Analysen peger nemlig overordnet på, at både kommuner og friplejeleverandører oplever, at det nye afregningssystem i nogen grad har indfriet formålet om at sikre sammenhæng mellem takster og den enkelte kommunes omkostnings- og serviceniveau.

Bemærk her ordvalget ”i nogen grad.” 

Konklusionen opererer i et vist omfang med et sprogbrug, hvor der er flere ”synsninger”. Blandt andet skriver man: ”at overgangen fra det gamle til det nye afregningssystem i 2015 ikke synes at have reduceret konkurrencen på markedet for friplejehjem.” Ligesom man i en note skriver:

”Den fundne takstforskelle for friplejehjem synes ikke at variere betydeligt fra de forskelle, som er fundet i kommunernes timepriser for hjemmepleje under godkendelsesmodellen.”

Her konstaterer man i evalueringen, at den højeste takst er 39 % højere end den laveste takst blandt de 18 kommuner, som VIVE har undersøgt, men man har samtidig ikke krydstjekket, om det er de samme kommuner, der har en relativt lav/høj takst for hjemmepleje og plejecentre og det er jo i sig selv interessant.

For det første fordi det er veldokumenteret, at priserne på hjemmeplejeydelser varierer voldsomt. Hertil kommer, at det netop var på hjemmeplejeområdet, at en sag havnede i Højesteret og vi konkret ved, at der en række kommuner, der aktuelt er sagsøgt for en samlet underbetaling i omegnen af 100 millioner kroner og som lige nu er i proces i retssystemet.

 

En stor variation i taksterne

Men hvorfor har man ikke i en evaluering af et afregningssystem, hvor man bl.a. ser på kommunernes takstberegninger foretaget en eneste kontrolberegning af kommunernes plejehjemstakster eller krydstjek i forhold de samme kommuners beregninger på fx hjemmeplejeområdet?

”Det man skal gøre sig klart er, at det her er ikke en revisionsgennemgang, men en evaluering af afregningssystemet i sin helhed, som har til hovedformål at afdække praksis,” siger Søren Kjær Foged til OPS-Indsigt.

Du kan i en anden artikel her på sitet læse om, hvordan flere interessenter har reageret på, at VIVE ikke foretager en revisionsgennemgang af de deltagende kommuners afregningstakster, hvor priserne ifølge evalueringen ligger i et spænd fra 1100 kr. til 1600 kr. i døgnet. 

Det er det spring i udgiftsniveau og dermed serviceniveau mellem de forskellige kommuner i så lille et land som Danmark, der virker påfaldende for mange af de læsere, som fredag henvender sig til OPS-Indsigt

Kortlægger markedet for friplejehjem

Men hvad er det egentligt, at VIVE kommer frem til i deres evaluering?

Rapporten indeholder en analyse, der bl.a. bygger på interviews med 6 kommuner og repræsentanter fra 9 friplejehjem om den måde det samlede afregningssystem udmøntes på i dag. Det vil sige, at nogle af de aktører som er tættest på afregningssystemet i hverdagen, er dem man har lyttet til.

Det er her værd at bemærke, at de interviewede leverandører organisatorisk repræsenterer 3 ud af 4 friplejehjem i Danmark.

Evalueringen kortlægger desuden markedet for friplejehjem og giver et klart billede af hvilke aktører, som organisatorisk dominerer markedet.

Man kommer i analysen frem til, at der primo 2022 var 53 friplejehjem, hvilket er interessant, for i efteråret 2022 får Folketingets Social- og Ældreudvalg oplyst i et ministersvar, at der kun er 42.Det har OPS-Indsigt siden konstateret, ikke er retvisende på basis af bl.a. en aktindsigt hos Sundhedsdatastyrelsen og egen undersøgelse, som peger i retning af, at der er tale om ca. 59 friplejehjem.

Tallene må dog i alle sammenhæng betragtes som ikke helt præcise, hvilket VIVE, ligesom vi selv, også tager forbehold for i sin evaluering. Det hænger bl.a. sammen med den måde data indberettes til diverse myndigheder.

 

Enighed om at dele af taksten er vanskelige at beregne

Analysen peger overordnet set på, at både kommuner og friplejehjemleverandører oplever, at afregningssystemet i nogen grad indfrier sit formål om at sikre sammenhæng mellem taksterne og den enkelte kommunes omkostnings- og serviceniveau, men lige så interessant så peger man også på en række opmærksomhedspunkter.

For det første er kommuner og leverandører enige om, at nogle dele af taksten kan være særligt vanskelige for kommunerne af beregne. Det gælder bl.a. indregning af ledelse og administration samt vedligeholdelse, afskrivning og forretning af bygninger.

Den udmelding ligner til forveksling, nogle af de udsagn man har hørt på hjemmeplejeområdet i forbindelse med Brønderslevsagen, hvor KL nu har udarbejdet en ny vejledning.

 

Kommunerne oplever transaktionsomkostninger

Generelt oplever leverandørerne i evalueringen i lighed med hjemmeplejeområdet, at det er svært at gennemskue og eftergå kommunernes takstberegninger. Det kan fx vedrøre kommunernes opgørelse af de indirekte omkostninger. 

Leverandørerne peger samtidig på, at det er en udfordring, at de efterfølgende skal samarbejde med kommunen, hvilket afholder flere fra at stille spørgsmål til kommunen eller ultimativt, at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, således som Fonden Mariehjemmene gjorde i 2019.  (link)

”Når man samtidig konkluderer, at det stort set er umuligt at efterkontrollerer, og at en del friplejehjem er nervøse ved at klage, af frygt for at ødelægge relationen til kommunen, så efterlader det da et ret stort spørgsmålstegn,” siger branchedirektør for Selveje Danmark Jon Krog i en kommentar til evalueringen.

Hos Selveje Danmark mener man, at afregningsmodellen skal justeres, ligesom man skal have etableret en uafhængig kontrolinstans, der kan foretage efterberegninger af kommunale takster.

Det er ikke kun leverandørerne der finder, at samarbejdet omkring beregning af takster måske ikke er helt så enkelt. Af evalueringen fremgår det nemlig, at kommunerne oplever, at afregningssystemet indebærer visse transaktionsomkostninger. Disse vedrører dels beregningen af taksten, dels de efterfølgende spørgsmål og drøftelser af taksten. 

Kommunernes generelle oplevelse er, at det ofte ikke er selve takstberegningen, men derimod de spørgsmål og diskussioner, som beregningen giver anledning til, der medfører de største transaktionsomkostninger for kommunen. 

En oplevelse der et eller andet sted taler i retningen af den uvildige kontrolenhed, som Selveje Danmark efterlyser.

Leverandørerne i en vanskelig forhandlingsposition

For det tredje er det generelt leverandørernes opfattelse, at det med at kommune og leverandør i fællesskab får udarbejdet og aftalt en takst, ofte er mere en teoretisk end en reel mulighed, da kommunerne stort set altid på forhånd beregner deres omkostninger som grundlag for en endelig takstaftale.

Dermed kan det i praksis være vanskeligt at skelne mellem om den aftale der indgås, er et udtryk for en takst fremkommet i dialog og samarbejde eller om man altid anvender den ”fald-tilbage-optionen”, der findes rent lovgivningsmæssigt, hvor man ved uenighed fastsætter taksten for friplejehjemmet ud fra kommunens takst.

Kombinationen af, at man har den kommunale takst som en fald-tilbage-optionen, der i virkeligheden altid er til stede og hensynet til ikke at forværre et fremtidigt samarbejde med kommunen, giver ifølge leverandørerne i evalueringen en svær forhandlingsposition i forhold til kommunen. 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort Log ind 4 ugers gratis prøveperiode

Leave a Reply